Kvalifikation for ungheste i weekenden hos Riders Cup

Nyt fra Riders Cup

Denne weekend er Riders Cup værter for en af årets første kvalifikationer til DRF’s unghestechampionater for 4- 5- og 6-års springheste, hvor over 30 unge talenter er meldt klar til start. Der er desuden fyldt godt op på starlisterne, der tæller klasser fra 100 til 130 cm fra fredag den 23. til søndag den 25. juni. Køkkenet har åbent og faciliteterne er publikumsvenlige. Så pak bilen og kom til Herlufmagle og nyd god ridning i den bedste hyggelige stemning.

Dansk Ride Forbunds Championater for ungheste powered by Pavo og Everhorse har til mål at finde årets bedste 4-, 5-, og 6-års hest indenfor spring og dressur. Hesten skal være registreret som konkurrencehest inden start. Championaterne for ungheste er yderst populære blandt ryttere landet over, og finalen for både dressur og springning afvikles på Blue Hors i uge 41.

DM for hold og landsstævne i juli
Riders Cup danner senere på året også rammerne for DRF-mesterskab for hold, og tilmeldingen er netop åbnet. Alle ryttere – minimum rytterkategori 4 – på holdet skal være medlem af samme klub, og mesterskabet rides i MA1*. Tilmeldingsfristen er den 21. juli. Både som publikum og rytter er holdkonkurrencer en helt speciel oplevelse, hvor der er spænding indtil allersidste rytter på holdet, da kun de tre bedste resultater fra hvert hold tæller.

Sammen med DM for hold afholder Riders Cup også landsstævne for heste med klasser fra 115 til 145 cm. Køkkenet byder på lækker mad til gode priser under hele stævnet, og overnatter man med sin hest er der rig mulighed for nogle hyggelige stunder i selskab med det altid glade team bag Riders Cup.

Tilmeld dig nu og glæd dig til en hyggelig sommerferie med din hest og rideveninder.

Internationalt stævne i juli

Sidste weekend i juli kulminerer en stærk række af sommerspringstævner med et internationalt stævne i uge den 30 – 28. juli til 30. juli. Her afvikles både CSI2*, CSI1* and CSIYH1*, og så snart propositionerne er klar hertil, giver vi jer besked.

Riders Cup

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce