5 fordele ved, at din hest ikke kan rides

Der kan være flere forskellige årsager til, at din hest ikke kan rides i korte eller længere perioder. Hvis det er tilfældet for dig, har vi prøvet at samle nogle af de ting, som kan gøre din ridepause lidt lettere at komme igennem.

Der er nemlig masser af ting, du kan lave med din hest, som ikke involverer ridning.

Annonce

Prøv forskellige heste

Hvis din hest ikke kan rides, kan det være en mulighed for, at du kan få tiden til at ride lidt forskellige heste. Det kræver selvfølgelig, at du står et sted med mange opstaldere – og ikke mindst opstaldere, som gerne låner deres heste ud. Det kan være, du er så heldig, at de vil give dig lidt tips til, hvordan de plejer at ride deres hest – og det kan du måske bruge i ridningen på din egen hest, når den er klar igen. Selv en skidttur kan være med til at afsløre dine gode såvel som dårlige vaner, for en ny hest reagerer med garanti ikke på samme måde, som din egen hest gør.

Mere tid til staldarbejde

Hestens boks har aldrig været renere! Når du ikke skal ride, kan du tillade dig at bruge virkelig lang tid på at muge ud, tildele hø, blande foder og alt det staldarbejde, som måske ellers plejer at blive klaret lynhurtigt. Og måske udstyret trænger til at blive pudset? Tænk, hvis dit udstyr var helt pudset og klart, når din hest bliver rideklar igen!

Læs også: 9 sjove tricks til livet i stalden, som du ikke selv har tænkt over

Fra jorden til sadlen

Du kan øve ting fra jorden, som I har svært ved under ridning. Når du øver tingene fra jorden, undgår hesten at blive påvirket af eksempelvis dine små skævheder eller vægtforskydninger. Samtidig kan du tydeligere se hvordan din hest bevæger sig. Fra jorden kan du øve alt fra stopsignalet til sidebevægelser eller endda piaffe og passage. Du kan også vælge at lave jordarbejde, hvor du træner din hest i stå stille, indparkere eller vænner din hest til farlige lyde eller genstande.

Lær din hest noget nyt

Hvis din hest gerne må komme ud og bevæge sig, kan det være, at ridepausen kan være anledning til, at den lærer noget nyt fra jorden. Måske du altid har drømt om at kunne spænde din hest for en vogn? Ridepauser kan du også bruge på at introducere lange liner til din hest. Med tiden kan det være, du kan sætte en vogn bagpå, hvis du har lyst.

Læs også: 12 ting, du kan lave med din hest – uden at være på ryggen

Lær selv noget nyt

En ridepause kan være anledning til, at du dykker ned i en ny træningsmetode eller noget nyt teori. Den tid, du ikke bruger i sadlen, kan du bruge på at deltage i kurser som tilskuer, se webinarer online eller deltage i foredrag. Du vil med garanti få en masse ny viden. Viden, som du kan bruge, når du igen kan svinge dig i sadlen! Brug ridepausen på at reflektere over, hvad der fungerer i jeres ridning – og hvad der ikke gør. Brug din nye viden, og læg en plan for, hvordan den skal indtænkes i din ridning fremover.

Vi håber at nogle af disse forslag kan være brugbare for dig og din hest. Og om enten I går en frivillig eller ufrivillig ridepause i møde, så er der altid noget nyt at lære.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce