6 ofre, du (sikkert) har lavet for din hest gennem tiden

Du kender det sikkert; nogle gange ville man ønske, at der var flere timer i døgnet – nok timer til, at du kunne nå det hele. Men virkeligheden er nogle gange noget andet. Derfor kan det være svært altid at nå det hele, og derfor er der noget, som bliver ofret til fordel for noget andet (som for eksempel din hest). Her ser vi på seks ofre, du sikkert har lavet for din hest, hvis du har været rytter eller hesteejer i lang tid.

Annonce

Forhold

Det er ikke til at komme udenom; de fleste hesteejere sætter deres hest(e) først, og derfor kan det være rigtig, rigtig svært for en kæreste at blive førsteprioritet. Det kan være, at han eller hun er heldig nok til at komme op på en andenplads – medmindre at du selvfølgelig har flere heste. Selvom du prøver at fordele al din tid og kærlighed, kan nogle forhold altså blive påvirket af det og ende med at gå i stykker. Men hvis du finder den rette + en god balance, er der naturligvis også mange fordele for din kæreste – hestemennesker kan nemlig være rigtig gode at have som kærester!

LÆS OGSÅ: Derfor bør du være kæreste med en hestepige

Ferier

Der kan være flere grunde til at hestemennesker ofre deres ferier: 1) ferie er ofte dyrt, og det er der ikke altid plads til i budgettet, når man også har en hest, som skal passes og plejes. 2) det kan være svært at finde nogle til at passe hesten – især hvis man bliver inviteret på en lidt spontan ferie. 3) man vil måske hellere med til det stævne, der også er i den weekend, hvor veninderne tager en forlænget weekend i Budapest. Hvis du ofte ofre din ferie for din hest, kunne du måske overveje at blande de to ting og tage på ferie med din hest – måske er det en løsning for dig?

LÆS OGSÅ: Hestemenneskers abstinenser på ferie

Træning

Har man virkelig brug for at gå i træningscenter for at holde sig i form? Med alt det staldarbejde, der skal laves hver dag + ridning af din hest, får man godt med motion som hestemenneske. Desuden vil vi da også hellere være i stalden og muge ud end være i et kedeligt træningscenter. Vi får heldigvis også masser af endorfiner fra vores ridning – så win-win.

Penge

Denne er vidst rimelig selvsagt. Heste og ridning er en dyr livsstil. Hesten koster penge, udstyret koster penge, deltagelse i stævner koster penge. Også er der selvfølgelig alt det uforudsete, som når hesten skal have dyrlæge. Det kan ende i rigtig mange penge, hvilket kan gøre, at du ikke har så meget råd til så mange andre ting. Selv når du så har nogle ekstra penge på lommen, beslutter du dig måske for, at det så er tid til en ny trense, underlag eller noget helt tredje. Men en ting er sikkert; din hest har det godt.

LÆS OGSÅ: Så dyrt er det i virkeligheden at have hest

Søvn

Søvn er vigtigt for os, men det er ikke altid en førsteprioritet hos os hestemennesker. For så vil vi måske hellere have lidt færre timer også stå tidligt op og nå i stalden inden arbejde, eller komme sent hjem fra stalden om aftenen. Derudover er der også stævneweekender, hvor du skal endnu tidligere op og måske har lidt sommerfugle i maven, som gør det svært at sove hele natten. Og lad os ikke glemme de nætter, hvor du desværre har en hest med kolik, og du skal i stalden flere gange i løbet af natten for at gå lidt rundt med den. Disse nætter kan du nærmest bare blive i stalden, for når du ligger i sengen, kan du måske alligevel ikke rigtigt sove.

Karriere

Det er bestemt ikke alle, der lever for at arbejde, og mange ryttere arbejder for at kunne udleve deres rytterdrømme. Mens nogle karriere bliver bygget på arbejdspladsen eller kontoret, lægger mange ryttere deres timer og kraft i at udleve deres passion, når de har fået fri og er kommet i stalden.

LÆS OGSÅ: En brækket arm, bid og frygt: Hvad lader du ligge i 2021?

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce