
Når vi taler om træthed hos heste, tænker de fleste på ømme muskler, sved og fysisk anstrengelse. Men ligesom mennesker kan heste også blive udfordret mentalt.
Det betyder ikke, at hesten tænker som os. Men den bruger energi på at koncentrere sig, lære nye ting og håndtere mange forskellige indtryk. Derfor kan en træning være krævende, selvom den ikke nødvendigvis har været fysisk hård.
Mental træthed handler om, at hesten har brugt mange ressourcer på at bearbejde nye opgaver eller omgivelser.
Det kan for eksempel være en ung hest, der er til stævne for første gang, en hest der lærer nye øvelser, eller en rutineret konkurrencehest, som gennem en længere periode har været udsat for mange rejser, træninger og konkurrencer.
For hesten kan nye oplevelser, mange sanseindtryk og koncentrationskrævende opgaver være lige så udfordrende som selve det fysiske arbejde.
Der findes ikke én bestemt måde, en mentalt belastet hest reagerer på.
Nogle heste bliver urolige og har svært ved at koncentrere sig. Andre virker mere træge, reagerer langsommere eller mister interessen for opgaven.
Du kan blandt andet opleve, at hesten:
De samme tegn kan dog også skyldes smerter, sygdom eller andre forhold. Derfor bør ændringer i adfærd altid vurderes i sammenhæng med hestens generelle trivsel.
Hvis en hest har svært ved en øvelse, er den naturlige reaktion ofte at øve mere.
Men nogle gange kan den bedste løsning være det modsatte.
Korte træningspas, pauser og variation kan give hesten mulighed for at bearbejde det, den har lært. Mange ryttere oplever, at en øvelse fungerer markant bedre dagen efter, selvom de afsluttede træningen uden det perfekte resultat.
De fleste heste har godt af, at ikke alle dage ligner hinanden.
En uge kan sagtens indeholde dressur, bomarbejde, en tur i skoven, springning eller en fridag på folden. Variation kan både holde hesten motiveret og udfordre den på forskellige måder.
Det betyder ikke, at træningen skal være tilfældig. Tværtimod kan en varieret plan være med til at skabe en mere harmonisk og motiveret hest.
Vi mennesker kan nemt komme til at fokusere på resultatet.
Hesten ved ikke, at den “skal” lære en bestemt øvelse i dag. Den reagerer på de signaler, den får, og forsøger at forstå opgaven.
Derfor er det vigtigt at give den tid til at lære. Små fremskridt er stadig fremskridt, og en pause kan nogle gange være lige så værdifuld som endnu en gentagelse.
De fleste ryttere ønsker en hest, der arbejder afslappet, nysgerrigt og med lyst.
Det opnås sjældent ved at presse mere igennem, men oftere ved at skabe en god balance mellem træning, variation, pauser og restitution.
En hest, der både trives fysisk og får mulighed for at bearbejde nye indtryk i sit eget tempo, har ofte de bedste forudsætninger for at udvikle sig – både på træningsbanen og til stævner.
Kilde:
Henshall, C., Randle, H., Francis, N. & Freire, R. (2022). The effect of stress and exercise on the learning performance of horses. Scientific Reports, 12, 1918. – https://www.nature.com/articles/s41598-021-03582-4