Skal hesten rides på for at være glad og sund?
Læs mere →
Træet i haven bugner, naboen står med en bærepose, og pludselig har du æbler i alle jakkelommer. Æbler er en af de mest uskyldige godbidder vi giver heste — og en af dem der oftest bliver givet i alt for store mængder, netop fordi de er gratis og ligger lige der. Her er det du skal vide, før lommerne bliver fyldt igen.
Der er noget særligt ved den her tid på året. Æblerne falder hurtigere end nogen kan nå at spise dem, og hesten har for længst regnet den ud. Den kender lyden af et æble der bliver knækket over, og den kigger efter dig længe før du er nået hen til hegnet.
Det gode ved æbler er, at de faktisk er en fin godbid. Det mindre gode er, at mængden sjældent bliver besluttet — den bliver bare til noget, fordi der hele tiden er flere.
Der findes ikke ét tal der passer på alle heste. Tommelfingerreglen, de fleste herhjemme arbejder efter, er et par stykker om dagen til en voksen hest i normalt huld. Er hesten vant til æbler og ellers sund, sker der ikke noget ved lidt flere.
Problemet opstår sjældent ved æble nummer tre. Det opstår, når man mister overblikket over, hvor mange den har fået. En hest der pludselig får en større portion af noget, den ikke plejer at få, er en hest med et andet miljø i tarmen end i går — og det er præcis dér, mavepine og kolik begynder.
Æbler består mest af vand, men de indeholder også frugtsukker. For den almindelige hest på et normalt foder er det ikke noget at bekymre sig om. Men er din hest nøjsom, i overvægt, har haft forfangenhed eller er kendt med EMS eller Cushing, så er æbler ikke længere en uskyldig hyggegodbid. Så er de sukker, og så skal de tælles med.
Det lyder som et bagatel-råd, men det er værd at tage alvorligt: et helt æble kan sætte sig fast i spiserøret. Spiserørsforstoppelse er en af de akutte ting dyrlæger bliver kaldt ud til, og det ser voldsomt ud — hesten strækker halsen, hoster, savler kraftigt, og der kan komme foderrester og spyt ud af næseborene.
Sker det, skal du fjerne alt foder og vand og ringe til dyrlægen med det samme. Du skal ikke selv forsøge at skubbe proppen ned.
Det meste af risikoen forsvinder ved at bruge ti sekunder på at skære æblerne ud. Skær æblet i både på langs frem for i runde skiver — det er den runde, kompakte form der kiler sig fast. Har du en ældre hest med slidte fortænder, så skær bidderne mindre, end du synes er nødvendigt. En hest der har svært ved at bide ordentligt over, sluger i stedet.
Æblerne i din lomme er sjældent problemet. Det er dem, der ligger i græsset.
Et æble der falder ned, får et stød, og forrådnelsen går i gang med det samme — og den breder sig videre til de æbler, der ligger op ad. Samtidig begynder de at gære. En hest, der finder en bunke halvrådne æbler på folden, spiser ikke to og går videre. Den spiser, til den bliver forstyrret.
Deromkring ligger også hvepsene, og en hest med snuden nede i en gærende æblebunke er en hest der let bliver stukket i mulen.
Reglen er enkel: æbler du selv ville tage op og spise, kan hesten også få. Brune, bløde, gærende æbler skal ikke gives.
Så har du en daglig opgave i denne tid. Enten kan du samle æbler op hver dag, eller også kan du hegne et stykke fra, så hesten ikke kan komme til de nedfaldne æbler. Det ene tager fem minutter. Det andet tager lidt længere tid én gang og er så er problemet løst resten af sæsonen.
Og når du alligevel går der: hold øje med om der står eg tæt på folden. Agern er giftige for heste i større mængder, og de falder på samme tid som æblerne.
Æbler er en af de bedste godbidder, du kan give. De er billige, de er friske og hesten elsker dem. Skær dem over, giv dem med flad hånd, og hold dig fra nedfaldne eller rådne æbler.
Og så et sidste råd, der ikke handler om maven: lad være med at gøre æblet til en fast betaling hver gang du kommer ud i folden. Ellers ender du med en hest, der hilser på din lomme i stedet for på dig.
Ja. Æbler er en helt almindelig godbid til heste og består overvejende af vand. De indeholder dog frugtsukker, så mængden skal holdes nede — især hos nøjsomme heste, overvægtige heste og heste med forfangenhed, EMS eller Cushing.
Tommelfingerreglen er et par stykker om dagen til en voksen hest i normalt huld. Der er ikke ét tal der passer på alle heste, og risikoen ligger sjældent i det ekstra æble — den ligger i den store, pludselige portion. Er du i tvivl for netop din hest, så spørg din dyrlæge eller foderrådgiver.
Faldne æbler får et stød og begynder at rådne og gære med det samme, og forrådnelsen breder sig til de æbler der ligger op ad. En hest der finder en bunke, spiser typisk langt mere end den har godt af, og det kan give mavepine og kolik. Saml nedfaldet op dagligt, eller hegn træet fra folden.
Ja, det anbefales. Et helt æble kan sætte sig fast i spiserøret og give spiserørsforstoppelse, som kræver dyrlæge. Skær æblet i både på langs frem for i runde skiver, og skær bidderne mindre til ældre heste med slidte fortænder.