Når hestelivet føles som et ekstra fuldtidsjob
Læs mere →
Gule blade på skovvejen, lyden af hove i en roligt trav og en termokande kaffe under bukkesædet. Kørsel er en af de mest afslappede måder at være sammen med sin hest på, og det kræver hverken springbane, dressurprogram eller stævneplaner. Her er, hvad du skal vide, hvis du vil i gang med at køre, og hvor du finder hjælp undervejs.
Mange hesteejere kommer på et tidspunkt til et punkt, hvor ridningen måske ikke længere fylder det hele. Måske har hesten fået lidt alder på, måske har du selv mistet lysten til at sidde i sadlen, eller måske vil du bare prøve noget nyt sammen med den hest, du allerede har. Her er kørsel et alternativ, som overraskende få tænker på.
Det er slet ikke en ny idé. Ifølge Lex blev de danske køreselskaber samlet i Dansk Køre Forbund allerede i 1973, og forbundet har siden samlet folk, der kører med hest og vogn som sport, som kulturbevaring og som socialt fællesskab. Der findes både konkurrencekørsel, traditionel kørsel med gamle vogne og brugskørsel som pløjning og tømmertræk. Men der er også mange, der kører, bare fordi det er hyggeligt.
Efteråret er en god årstid til kørsel. Fluerne er væk, temperaturen er behagelig for en hest i arbejde, og markvejene og skovvejene er smukke. En køretur foregår mest i skridt og roligt trav, så tempoet passer til at nyde landskabet og snakke med den, der sidder ved siden af dig på vognen.
Det sociale er en stor del af det. Hvor ridning tit er noget, man gør alene og på hver sin hest, sidder man i kørsel sammen. Man kan tage på fællesture, og en tur med madkurv og en kop kakao ved en skovlysning er en klassiker.
Du behøver ikke en særlig race. Mange heste, fjordheste, haflingere og koldblodsheste er gode køreheste, men også rideheste kan lære at gå for vogn. Racen betyder mindre end temperamentet.
Det vigtigste er, at hesten er rolig og tålmodig. En hest for vogn kan ikke bare springe til siden, når den bliver forskrækket, for vognen følger med. Derfor skal hesten kunne stå stille, mens du stiger op og ned af vognen, og den skal kunne tåle lyden af hjul, der knaser i gruset bag den.
Vær ærlig over for dig selv: Er din hest let at skræmme, eller har den tidligere været svær at stoppe, så er det klogt at gå forsigtigt frem. Tal med en erfaren kusk eller instruktør om, hvorvidt netop din hest er et godt emne.
Udstyret er der, hvor kørsel adskiller sig mest fra ridning. Du skal bruge:
1. Seletøj, der passer til din hest. Et dårligt tilpasset seletøj kan give gnavesår og ubehag, så få hjælp til tilpasningen. 2. Et hovedtøj med evt. skyklapper, der kan hjælpe hesten med at holde fokus fremad. 3. Liner, som er de lange tøjler, du styrer med fra vognen. 4. En vogn, der passer til hestens størrelse. Til en begynder er en let to- eller firehjulet vogn det mest almindelige.
Prisen svinger meget. Brugt seletøj og brugte vogne kan findes, men lad være med at spare på pasformen og sikkerheden. Få en erfaren kusk til at se på udstyret, før du køber. Og husk, at du skal have en trailer til transport og et sted at opbevare vognen.
Mange begynder ved at låne udstyr eller tage med på en tur hos en, der allerede kører. Så finder du ud af, om det er noget for dig, før du investerer.
At lære en hest at gå for vogn kaldes tilkørsel, og det tager tid. Hesten skal vænne sig til seletøjet, til at blive styret bagfra og til at have noget efter sig, der larmer og bevæger sig.
Det starter typisk med lineføring, hvor du går bag hesten med to lange liner og styrer den fra jorden. Her lærer hesten at gå frem, dreje og stoppe på signaler bagfra, uden at der er en vogn i spil. Bagefter kommer hesten til at trække noget let, før den bliver spændt for en vogn.
Det er ikke noget, du skal lære alene. Vores klare råd er at få professionel hjælp til tilkørslen, især hvis hverken du eller hesten har prøvet det før. Mange køreselskaber forventer, at hesten allerede er tilkørt, når den kommer til undervisning, og kun få steder tilbyder egentlig undervisning i tilkørsel. Spørg derfor dit lokale selskab, om de kender en, der kan hjælpe.
Kørsel har ikke rideskoler på samme måde som ridning. Ifølge Dansk Køre Forbunds vejledning til nye arrangerer de fleste køreselskaber i stedet undervisning, hvor du møder op med egen hest, seletøj og vogn. Har du aldrig prøvet at køre, anbefaler forbundet, at du kontakter et selskab i nærheden og spørger, om du kan komme med på en tur med en rutineret kusk.
På forbundets hjemmeside er der en oversigt over køreselskaber i Jylland, på Fyn, Sjælland og Bornholm. Forbundet har desuden en liste over instruktører og trænere.
Et eksempel på et begynderforløb er Vestjysk Køreselskab, som har holdt undervisningsdag med kuskeinstruktør Gitte Kragelund Buchholt fra Gittes Kuskeskole ved Rødding. Ifølge Landbrugnet handlede dagen om seletøj og bid, grundlæggende lineføring og grundtræning af køreheste.
“Jeg har specialiseret mig i at undervise begyndere”, siger Gitte Kragelund Buchholt til Landbrugnet.
Kurser, datoer og priser skifter fra selskab til selskab, så kontakt det lokale køreselskab for at høre, hvad de har på programmet.
Kører du privat på dine egne ture, skal du ikke have licens. Vil du deltage i aktiviteter under Dansk Køre Forbund, kræver det en kuskelicens. Det gælder ikke kun konkurrencer, men også for eksempel traditionel kørsel, pløjning og tømmerkørsel. Licensen løses via forbundet, og du finder de aktuelle vilkår og priser på forbundets hjemmeside.
Når du og hesten er klar, så hold de første ture korte og kendte. En markvej, I har gået på mange gange, er bedre end en ny skovsti med overraskelser. Kør gerne sammen med en erfaren kusk første gang, og hav en hjælper med, der kan gå ved hestens hoved, hvis der skulle ske noget.
Efteråret har sine egne ting at tænke på. Våde blade kan gøre en grusvej glat, og mørket kommer hurtigt. Planlæg turen, så I er hjemme før skumringen, og sæt reflekser på både hest og vogn, hvis I skal køre på offentlig vej. Tag et tæppe med til dig selv og til hesten, når I holder pause.
Det bedste ved kørsel er måske, at det giver plads til at være hestemenneske på en anden måde. Du sidder og kigger på din hest fra en ny vinkel, du mærker, hvordan den lytter til dine signaler, og du har tid til også at se på skoven i stedet for at tænke på din næste øvelse. Vi håber, at nogle af jer måske får lyst til at prøve det, inden vinteren kommer.
Ofte ja. Racen betyder mindre end temperamentet. En rolig og tålmodig hest, der kan stå stille og ikke bliver let forskrækket, er det bedste udgangspunkt. Få en erfaren kusk eller instruktør til at vurdere din hest, før du går i gang med tilkørsel.
Ikke til private ture. Kuskelicens kræves ved aktiviteter under Dansk Køre Forbund, herunder konkurrencer, traditionel kørsel, pløjning og tømmerkørsel. Se aktuelle vilkår og priser hos forbundet.
Der findes ikke køreskoler på samme måde som rideskoler. De fleste køreselskaber under Dansk Køre Forbund arrangerer undervisning, hvor du møder op med egen hest, seletøj og vogn. Har du aldrig kørt før, så spørg et lokalt selskab, om du kan komme med på en tur med en erfaren kusk.
Lineføring er når du går bag hesten med to lange liner og styrer den fra jorden. Det er typisk det første trin i tilkørslen, hvor hesten lærer at gå frem, dreje og stoppe på signaler bagfra, før den spændes for en vogn.