Om du har en hest, der ikke kan stå stille, når den ser et spring, eller om den helst ikke bevæger sig mere end højst nødvendigt, så kan det give udfordringer. Det kender springrytter Claus Jønsson Hundebøl alt til. Han har haft begge dele i sin stald i Hammelev lidt udenfor Haderslev. Her giver han dig sine bedste råd til, hvordan du får din springhests temperament til at arbejde med dig fremfor imod dig. Det hele begynder fra jorden.
Hvis det står til den 25-årige springrytter Claus Hundebøl, så findes der en hest til enhver rytter. Men hvis du skal kunne styre din hests temperament på springbanen, er du nødt til at begynde fra jorden. Her kan du observere hesten og forsøge at forstå dens temperament, før du svinger dig op i sadlen.
”Jeg bruger rigtig meget tid fra jorden med hesten. Jeg lærer den at kende og finder ud af, hvordan den er, og hvordan den reagerer, hvis jeg for eksempel svinger lidt med longen. Skal jeg gå ud til den, eller kan jeg nøjes med at stå inde på midten og bruge stemmen? Allerede fra jorden kan man hurtigt fornemme, om det er den mere stille type, eller om det er en hest med masser af gåpåmod,” forklarer Claus.
Når Claus først har styr på hestens temperament fra jorden, er han ofte mere forberedt på, hvordan hestens temperament er, når han sætter sig i sadlen. På den måde har han på forhånd en fornemmelse af, hvordan han bedst muligt kan styre hestens temperament på springbanen og udnytte det bedst muligt.
”Når jeg skal springe på en hest – ung såvel som gammel – mærker jeg efter, om det er en, som selv løber afsted og søger forhindringerne, eller om det er sådan en, som skal hjælpes lidt på vej. Er den selvgående eller ej? Det har jeg ofte fået et godt indtryk af fra jorden, og så kan jeg bedre arbejde med det, når jeg er på ryggen af hesten,” lyder det fra springrytteren.
LÆS OGSÅ: Spring også med Andreas Schou: En god øvelse til at lande i rigtig galop
Håndteringen af temperamentet
Claus oplever, at der er fordele og ulemper ved begge typer af temperamenter, og han har da også redet begge dele i sine seks år som konkurrencerytter på topplan.
”Det handler i høj grad om at vide, hvordan man som rytter håndterer hestens temperament. Hvis den er hidsig, så prøv at bruge det som en udfordring og find ud af, hvordan du bedst muligt får den i ro, uden at skabe en konflikt.”
Ifølge Claus er noget af det vigtigste, at man som rytter prøver at tænke modsat ens hests temperament, når man sidder i sadlen – og det kan være lidt en udfordring for mange ryttere.
”Hvis du har en hest, som gerne vil frem eller er følsom for benene, så bliv ved med at have benene til den lige så let, så den mærker, at du er der. Omvendt gælder det med den lidt dovne hest. Her skal du simpelthen undgå at sidde konstant og klemme, for det bliver den tit mere doven af. Giv den et klem, så den går frem, og fjern så presset. På samme måde med tøjlen er det vigtigt, at den dovne hest har plads til at gå frem, hvor den iltre hest skal have fortalt, at man har tillid til, at den ikke løber, når man giver den plads fortil,” uddyber han.
En pruhest eller en hyphest
Den unge springrytter har dog sine klare favoritter, når det kommer til hestens temperament, og han har en klar inddeling, som han bruger, når han skal identificere hestens temperament.
”For mig at se, så har vi en hyphest og en pruhest. Jeg vil hellere have en pruhest, som jeg skal sidde og bremse lidt på, fremfor en hyphest, som skal rides mere frem til springene. Hvis hesten selv har et go og et drive, føler jeg mig også mere tryg som rytter,” forklarer han.
For Claus handler det især om, at man som rytter forstår at udnytte det temperament, hesten nu engang har, fordi han oplever, at begge dele kan være brugbare på en springbane. Man skal som rytter vide, hvad man vil have ud af sin træning.
”Med den lidt mere dovne hest ved man næsten altid, at man får en god tur. Den gør, hvad der bliver sagt, og man kan bare sætte i galop og nyde turen. Omvendt er det også et kæmpe adrenalin-kick, når det så lykkes at knække koden til den iltre hest, fordi man ved, hvor meget arbejde og træning, man har lagt i den for at få styr på den.”
LÆS OGSÅ: Stævnenyt: Klasser med en rytter kan nu gennemføres – men ikke vindes
Rytterens temperament
Der er ingen tvivl om, at Claus også selv har et enormt gåpåmod, og man har indtrykket af, at han aldrig står stille. Måske netop derfor foretrækker han også de heste, som selv søger springene, og hvor udfordringen ligger i at få brugt det høje energiniveau rigtigt. Ifølge den unge springrytter handler hestens temperament også rigtig meget om rytterens temperament.
”Man kan sagtens opleve som rytter at få en lidt doven hest, men i løbet af et halvt års tid kan man få vendt den til ens egentype ridning, så hesten bliver mere tændt. Det handler rigtig meget om den daglige træning og om, hvem rytteren er som person og om ridestilen.”
Selv har Claus erfaring med begge typer af heste, og han ved, at der ligger et stort arbejde i, at han som rytter formår at hjælpe hesten bedst muligt uanset, hvilket temperament den har.
”Jeg har selv sådan en, som jeg virkelig skal sparke liv i. Han laver ikke noget, uden jeg beder ham om det, men når vi kommer ud til et stævne, finder han sådan et ekstra gear frem. Jeg skal stadigvæk hjælpe ham lidt afsted over springene, men jeg er sikker på, han sagtens kan få fundet det der drive frem,” forklarer han.
Se det hele udefra
Hvis det står til den unge springrytter, er der ingen tvivl om, at han vil gå langt for at undgå en diskussion med hesten, hvad end den måtte være den iltre eller den mere dovne type. Derfor gør han en dyd ud af at se på, hvad han kan gøre anderledes som rytter, hvis han oplever udfordringer i sadlen.
”Særligt med den iltre hest er det dummeste, man kan gøre, at ville tage en diskussion med den. Lad for alt i verden være med at spille med på den og køre op på dens niveau. Man kan alligevel ikke slå den. Derfor giver det meget bedre mening, at man som rytter konstaterer, at det, man gør, ikke virker. Så må man prøve igen eller prøve noget andet – alt andet end at tage en diskussion med hesten,” fastslår han.
Desuden understreger Claus vigtigheden af, at man som rytter nogle gange forsøger at se sig selv lidt udefra, hvis man oplever, at hesten ændrer adfærd og bliver meget ilter eller pludselig ikke vil gå frem. Det er også noget af det, han har fokus på, når han underviser særligt unge ryttere.
”Det er så vigtigt at få ryttere til at forstå, hvilken type hest det er, de sidder på, og at få dem til at forstå, hvor både hestens og rytterens egne styrker og svagheder er. Som rytter er man nødt til nogle gange at gå et skridt tilbage og se på, hvad der er sket før springet, hvis hesten eksempelvis er stoppet. Man er simpelthen nødt til at forstå, at der næsten altid er en grund til, at hesten reagerer, som den gør, og at man som rytter har et ansvar for at hjælpe hesten bedst muligt med det temperament, den nu engang har.”
Selv for den efterhånden erfarne springrytter kan det dog være en udfordring at huske grundridningen, selv om han ved hvor vigtigt, det er, hvis han skal have en god tur.
”Jeg har selv en hest, hvor jeg ved, den kan springe kæmpestort, men problemet er bare, at jeg har så svært ved at kontrollere den altid. Jeg kan godt styre den rundt, og jeg har redet den i så mange år, og den er også gammel nok til selv at have noget rutine. Men jeg som rytter har nogle gange svært ved at føle, at jeg har den i kontrol. Det skyldes tit, at jeg ikke har fået lavet nok grundarbejde i springningen eller nok cavaletti-arbejde.”
For grundarbejdet er vigtigt, når samspillet mellem hest og rytter skal fungere. Det gælder på springbanen såvel som på en tur i skoven. For Claus er det vigtigste, at ridningen er sjov for både hest og rytter, og at der er plads til at lave fejl. ”Det vigtigste som rytter er, at man forsøger at læse og forstå hestens temperament og ikke modarbejder det. Vi skal få temperamentet til at arbejde med os fremfor imod os. Gør det simpelt og sjovt at springe uanset hestens temperament. Lad den lave fejl, men lad være med at skælde den ud. Prøv igen, og ros den, når den kommer godt over springet,” tilråder Claus til slut.
1. Pres ikke hesten mere, end hvad godt er
Hold den glad, og giv den frihed til at gå frem, når den selv søger det, fremfor at blive den, som konstant sidder og sparker hesten frem.
2. Varier træningen
Lad være med at træne på samme måde dag ud og dag ind, så hesten kører træt i det. Rid eksempelvis to dage i skoven. Det bliver hesten ikke dårligere af – tværtimod.
3. Ros og anerkend hesten
Når hesten viser overskud og energi og selv byder ind til arbejdet, så er det vigtigt at rose den rigtig meget. Snak med den, klap den på halsen og gør tøjlen løsere, når den lige hopper lidt og sætter i galop. Giv den fornemmelsen af, at det er fedt at gå til ridning.
4. Udnyt hestens ro
Brug det fornuftigt, at din hest ikke laver mere, end du beder den om. Gør det ved at lægge en plan for jeres træning, hvor du måske kun presser hesten lidt, fordi du ved, den grundlæggende gør sit arbejde. Lav derudover små vendinger, så I udnytter tiden på banen bedst muligt.
1. Ros den, når den slapper af
Det er vigtigt, fordi hesten skal vide, at det er rart, når den lytter til dig.
2. Fokuser på kontrolridning og springdressur
Lav øvelser, hvor hesten skal vente, når du beder den om det, og hvor den skal gå frem, når du beder den om det.
3. Fokuser på tillidstræning og stabilitet
Indimellem løber den hidsige hest bare afsted. Nogle gange kan det være fordi, hesten ikke har tillid til rytteren og bare løber, når det bliver for svært. Lad derfor hesten mærke, at du er der for den ved at bruge stemme og have benene ved den, så den er opmærksom på, at du er med den og ikke imod den.
4. Tænk på, hvordan du bedst kan hjælpe hesten i sadlen
Bevar roen, træk vejret roligt, og gør din krops signaler langsommere og mere langtrukne, så din ro smitter af på hesten.
· Ros og anerkendelse er et vigtigt middel i træningen af alle typer heste.
· Brug tid på at opbygge tillid mellem dig selv og hesten, så den stoler på dig og du stoler på den.
· Gentag, gentag og gentag. I kan sagtens spring ofte – men spring små forhindringer som cavalettis og bomme, så hesten bliver udfordret og stimuleret. Det skader ikke at ride over cavalettis to gange om ugen og kun decideret springe én gang om ugen.
· Øv overgange før og efter springene, så du altid har hesten hos dig.
· Gør det sjovt at springe uanset, hvilket temperament hesten har.
· Er 25 år og fra Branderup i en familie, som ikke oprindeligt interesserede sig for heste.
· Han har redet siden han var 7 år gammel, men kun som konkurrencerytter de seneste 6 år.
· I dag lever han af at undervise, ride og træne hest for andre i stalden i Hammelev, hvor fokus primært er på springtræning.
· Claus har en filosofi, som tager udgangspunkt i tålmodighed, tillid og træning – og ikke mindst kys, kiks og kærlighed.
· Hestene er ofte relativt utrænede, når Claus får dem ind. Derfor bliver der lagt mange timer i træningen af dem.
· Han har lavet en S-hest og har desuden flere MB/MA-heste bag sig.
Du vil måske også kunne lide
