Annonce

EM-sølv til det danske paradressurlandshold

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Tirsdag stod den på holdmesterskab ved EM i paradressur, der afvikles sammen med EM i dressur og springning i Göteborg. Med fire stærke præstationer lykkedes det Stinna Tange Kaastrup, Susanne Jensby Sunesen, Annika Lykke Dalskov og Tobias Thorning Jørgensen at sikre sig en flot sølvmedalje. Onsdag skal alle fire rytterne ride om de sidste individuelle medaljesæt i kür, hvor kun de otte bedste i hver grad skal dyste.

Flotte sølvridt fra paradressurlandsholdet
Dobbelt PL-bronzevinder Stinna Tange Kaastrup (grad II) og Horsebo Smarties, der vandt individuel bronze mandag, hvor første dansker på banen i holdkonkurrencen. Hvor skridten havde drillet en smule i mandagens individuelle, satte Smarties ikke en hov forkert i team-programmet og med dagens stærkeste Grad II-program til 74,000 % fik Stinna for alvor fyret op under de danske medaljedrømme.

”Jeg er rigtig glad og rigtig godt tilfreds,” sagde en glad Stinna efter sin tur. ”Alle de ting, som vi havde talt om efter i går lykkedes. Skridten drillede lidt i går, men i dag flød det hele bare, og både schenkelvigninger og traven gled super. Nu må vi se, hvor mange medaljer, det bliver til. Jeg håber på endnu en god tur i morgen, og så håber jeg, at mine holdkolleger også får gode ture i dag.”

Den opfordring tog holdkollegerne heldigvis til sig. Flere gange PL-medaljetager Annika Lykke Dalskov Risum og Aros A Fenris og PL-sølvvinder Susanne Jensby Sunesen CSK’s Que Faire rider begge grad IV, og i deres teamklasse leverede Annika et fint program til 71,350 %, mens Susanne fik imponerende 74,150 %. Mesterskabsdebutant Tobias Torning Jørgensen (grad III) og Bruunholm Caribian lod sig heller ikke skræmme af mesterskabspresset, og makkerparret leverede et flot program til 72,176 %.

Det er de tre bedste resultater, der tæller i holdmesterskabet, og med samlet 220,351 point, blev det til en flot sølvmedalje.”De er bare så mega seje! Det blev til en lidt usikker start i den individuelle i går, men vi har talt det godt igennem og lagt en klar plan for i dag, og det er så skønt at se, at de alle har fulgt planen til punkt og prikke og ikke sat en hov forkert i dag. Danmark har ikke vundet en holdmedalje siden 2013, så sølvmedaljen er et stærkt symbol på, hvor stærk vores trup er. De er bare så dygtige, og jeg er mega stolt af dem. Nu skal vi juble i dag, og så forventer jeg, at skarpheden er indstillet, så vi får en ligeså fantastisk finaledag i morgen,” siger landstræner Astrid Gemal.

Guldet gik til England med 223,776 point, mens Holland fik bronze med 216,965 point.

Kilde: Dansk Ride Forbund

 

 

Læs også: Bronze til Stinna Tange ved EM

Annonce

Seneste artikler

Hestedagbogen: hyggeligt og nyttigt at skrive ned, hvad i laver

Læs mere →

To timer, fem dage om ugen: Er hestelovens minimumskrav egentlig god hestevelfærd?

Læs mere →

Lær hesten at stå stille: tre små trin og en gulerod

Læs mere →

Sådan ved du, at din hest trives: 5 små valg i hverdagen

Læs mere →

Gnæg, prust og hvin: 6 hestelyde og hvad de siger om humøret

Læs mere →

Hvor ofte skal hesten have smed? Gør besøget til en fast aftale

Læs mere →

Bidløst hovedtøj i dressur: det skal du træne, før du stiller op

Læs mere →

Staldhunden: medarbejderen, du altid kan regne med møder ind

Læs mere →

Pintoen: Den brogede hest, der ikke er en egentlig race

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk