Hubertusjagten rider gennem Dyrehaven 1. november 2026
Læs mere →
Det sker i alle stalde. Hesten, der ikke vil i traileren, bliver kaldt stædig. Hoppen, der lægger ørerne tilbage ved gjorden, er “bare dramatisk”. Og ponyen, der stopper foran springet for tredje gang, tester selvfølgelig sin rytter. Vi siger det med et smil og ofte med kærlighed. Men på ISES-konferencen i Billund i august satte forskeren Susie Catherall Ostler fokus på, at de små ord måske betyder mere, end vi går og tror.
International Society for Equitation Science, ISES, samlede i august forskere, dyrlæger, trænere og hestefolk i Billund til tre dages konference med temaet “The Nature of Horses”. På første dag handlede et af foredragene om noget, vi alle sammen bruger hver eneste dag i stalden: sproget.
Ifølge ISES’ eget referat viste Susie Catherall Ostler, at når en hest bliver beskrevet som “naughty” (fræk eller uartig) eller “stubborn” (stædig), påvirker det, hvilke løsninger folk vælger. Blandt andet bliver beroligende medicin eller straf oftere foreslået.
Når man tænker over det, giver det god mening. Er hesten stædig, ligger problemet hos hesten, og så handler løsningen om at få den til at makke ret. Er hesten i stedet usikker, forvirret eller øm et sted, stiller vi et helt andet spørgsmål.
Vi har gjort det selv, også her på redaktionen. Så her er syv af de mest velkendte staldord og et bud på, hvad hesten måske i virkeligheden prøver at fortælle.
Klassikeren. Hesten vil ikke gå frem, ikke ind i vaskeboksen og slet ikke igennem vandpytten. Men en hest, der står stille, er sjældent i gang med en magtkamp. Oftere har den ikke helt forstået, hvad vi beder om, eller også siger hele kroppen, at den ikke tør. Det er ikke det samme som at sige nej.
Prøv at gøre opgaven mindre. Ét skridt mod traileren er også et skridt.
Det siger vi især om unge heste og om den nye pony, der lige er flyttet ind. Tanken er, at hesten bevidst prøver grænser af for at finde ud af, hvem der bestemmer.
Oftest er der en mere jordnær forklaring: Hesten har lært noget. Hvis den stopper i det samme hjørne hver gang, og rytteren hver gang giver op og vender om, så virker det jo. Det er ikke list, det er læring. Og det er faktisk gode nyheder, for det, der er lært, kan også læres om.
Hoppen, der hviner på folden, svinger halen når gjorden spændes og lægger ørerne tilbage, når du børster hende under maven. I mange stalde hedder det bare at den er hoppet.
Det kan sagtens være temperament. Men ørerne tilbage ved gjorden kan også betyde, at noget trykker eller gør ondt. ISES har i øvrigt tidligere skrevet om, hvorfor de populære memes om sure hopper ikke er helt så uskyldige, som de ser ud. Lidt drama er værd at tage alvorligt, i hvert fald én gang, og et tjek af sadlen eller en snak med dyrlægen koster mindre end mange måneders irritation.
Hesten, der skal have et skub for hvert eneste skridt. Mange “dovne” heste har ganske enkelt lært at koble fra, fordi hjælperne kommer hele tiden og derfor ikke længere betyder noget. Andre er trætte, ikke varmet op eller keder sig.
Mange kender den hest, der er sløv i ridehuset og frisk som et føl på skovturen. Den er næppe doven. Den kan bare bedre lide skoven. Prøv med en lettere hjælp og en tydelig pause eller ros, så snart hesten svarer.
Det er vores bedste oversættelse af “naughty”, et af de ord Ostler kiggede nærmere på. Det er hesten, der napper i jakken, skubber til dig med hovedet eller går foran, når du leder den.
Tit er det en hest, der aldrig har fået en klar aftale om, hvordan man opfører sig sammen med mennesker. Og hesten, der napper efter lommerne? Det har vi som regel selv lært den, én godbid ad gangen.
Det bliver sagt kærligt om hesten, der bliver lige bange for den samme trillebør hver dag. Men heste ser verden anderledes end os. En kendt ting på et nyt sted eller set fra den anden side kan være en helt ny ting for hesten.
Forsigtighed er det, der har holdt hesten i live som byttedyr. Det er ikke dumt, det er naturligt.
Det ord tager vi frem, når vi er ved at give op. Og her kan ordet for alvor komme til at stå i vejen for samarbejdet, for er hesten umulig, er der ikke rigtig mere at gøre.
Prøv i stedet med “jeg har ikke fundet ud af, hvad han har brug for endnu”. Så er der pludselig en vej frem. Ofte er “umulig” en masse små ting, der har hobet sig op: udstyr, krop, rutiner og en rytter, der er ved at løbe tør for idéer. Det er helt i orden at hente hjælp hos en træner eller dyrlæge.
Det her er ikke en opfordring til at blive sprogpoliti i stalden. Ingen af os holder op med at kalde ponyen for en lille skurk, og det skal vi heller ikke. Ordene kommer jo oftest, fordi vi er trætte, frustrerede eller bare lidt flove over, at det ikke gik som planlagt.
Men der er et lille trick, der kun tager to sekunder: Næste gang ordet kommer, så sæt et “eller …?” bagefter. Han er så stædig … eller er han usikker? Hun er bare dramatisk … eller har hun ondt et sted? Nogle gange er svaret stadig, at han er en lille skurk. Og nogle gange opdager du noget nyt om den hest, du troede, du kendte ud og ind.