Traileren står klar, men er du? Tjekliste før stævneturen
Læs mere →
Hver september begynder de at falde: blanke, brune og perfekte til kastanjedyr. Og hvert efterår vender historien om den dødsensfarlige hestekastanje tilbage på staldgangen. Sandheden er mere nuanceret. Frøene er giftige, men afstanden fra en enkelt kastanje til en alvorlig forgiftning er større, end myten lyder. Til gengæld står der måske et helt andet træ ved folden, som fortjener langt mere af din opmærksomhed.
Lad os lige rydde en forvirring af vejen først. Ordet kastanje bruges om to vidt forskellige ting i hestelivet. Det ene er hestens egne hornkastanjer, de hårde plader på indersiden af benene, som nogle klipper og andre lader passe sig selv. Det andet er de brune frø fra hestekastanjetræet, der ligger i bunker på jorden fra september. Det er dem, vi taler om her.
Hestekastanjetræet (Aesculus hippocastanum) er ikke i familie med de spiselige ægte kastanjer, vi rister om vinteren. Frøene indeholder saponiner og glykosidet æsculin, og de samme stoffer findes i knopper, unge skud og blade. Derfor er svaret på spørgsmålet, om heste må spise kastanjer, et klart nej. Det er ikke foder, og det bliver det aldrig.
Spiser en hest alligevel af dem, ses typisk maveuro, kolikagtige smerter, savlen, diarré, nedstemthed og i værre tilfælde muskelrysten og usikker gang.
Her bliver myten interessant. Hestekastanjer smager bittert, og en hest med rigeligt græs eller hø under mulen har sjældent nogen grund til at æde dem. Ifølge HästSverige, der drives af Sveriges Lantbruksuniversitet og Statens Veterinärmedicinska Anstalt, undgår heste i de fleste tilfælde giftige planter af sig selv. Risikoen stiger, når foderet på folden slipper op.
Og det er præcis dér, sæsonen driller. Kastanjerne falder i september og oktober, samtidig med at græsset går i stå. En sulten hest på en nedbidt efterårsfold med et stort kastanjetræ hængende ind over hegnet er noget helt andet end en velfodret hest, der bliver redet forbi det samme træ på en søndagstur.
Så nej, din hest dør ikke af at snuse til en kastanje på ridestien. Men et træ, der drysser hundredvis af frø direkte ned i en fold med tyndt græs, er værd at tage alvorligt.
Hvis der er ét efterårstræ, danske hestefolk bør kende, er det æren (også kaldet ahorn, Acer pseudoplatanus). Dens frø og spirer indeholder hypoglycin A, som kan udløse atypisk myopati, en alvorlig muskelsygdom med et hurtigt forløb.
SEGES beskriver de klassiske tegn: kraftige muskelsmerter, stiv gang, nedstemthed og karakteristisk rødbrun urin. Dødeligheden er høj. Af de europæiske tilfælde, der var registreret frem til 2009, overlevede kun omkring 24 procent. Sygdommen ses især om efteråret, typisk efter lange, tørre somre.
SEGES peger samtidig på, at løn (Acer platanoides) ikke regnes for giftig i denne sammenhæng. De to træer kan skelnes på bladsaften, hvor lønnens er mælkehvid, mens ærens er mere klar.
Med andre ord: den fortælling, der går igen hvert efterår om det livsfarlige træ ved folden, passer bedre på æren end på hestekastanjen.
1. Gå en runde langs hegnet og find ud af, hvilke træer der faktisk står på og omkring folden. Mange kender ikke deres egne træer. 2. Saml frøene op i den værste dryssesæson. Den lokale børnehave siger sjældent nej til en kastanjetur. 3. Hegn træet fra, hvis det står inde i folden, og husk at kronen kaster frø langt ud over stammen. 4. Sørg for, at der er nok at spise. Hø på folden i efteråret er den billigste forsikring mod, at hesten begynder at eksperimentere. 5. Gå folden efter, når det har blæst. En efterårsstorm kan lægge et helt lag frø og grene ned på én nat.
Står der en ær direkte i folden, er det værd at flytte hestene til en anden fold i frøsæsonen. Det er langt nemmere end at behandle en hest, der er blevet syg.
Ring, hvis din hest bliver pludselig nedstemt, viser kolikagtige tegn, savler kraftigt, ryster i musklerne, går usikkert eller får mørk, rødbrun urin, når den lader vandet. Vent ikke og se tiden an. Kan du finde de frø, blade eller grene, hesten kan have ædt af, så tag et par af dem med, så dyrlægen ikke skal gætte.
Nej. Hestekastanjer indeholder saponiner og æsculin og er ikke foder til heste. De fleste heste lader dem ligge, fordi de smager bittert, men frøene bør fjernes fra folden i drysse-sæsonen.
Der findes ikke et fast antal for heste. Risikoen hænger sammen med, hvor meget hesten får i sig, og en sulten hest på en nedbidt fold er mere udsat end en velfodret hest. Ser du tegn på maveuro eller påvirket almentilstand, så kontakt dyrlægen frem for at regne på antallet.
Nej. Ær (Acer pseudoplatanus) har små vingede frø og indeholder hypoglycin A, der kan udløse atypisk myopati. Hestekastanjen har store brune frø i en pigget skal. Det er æren, der står bag de alvorlige efterårsforgiftninger, SEGES advarer om.