Fra ponyrytter til voksen hesteejer
– en ung instagrammers historie

Uendeligt lange dage i stalden med god tid til det hele. En ubekymret tilværelse, hvor uforudsete dyrlægeregninger og tunge foderplaner ikke var en del af livet med heste. Sådan har tilværelsen nok været for mange ungryttere. Med alderen kommer dog erkendelsen af, at heste og ridning er en dyr og tidskrævende sport, selvom den stadig er verdens bedste. Så hvordan får man sagt farvel til de ubekymrede ponypigedage og goddag til en voksen tilværelse som hesteejer med større ansvar og flere forpligtelser?

For 20-årige Amélie Gotfredsen var – og er – overgangen fra barn og teenager til ung voksen med hest lidt af en mundfuld. Det store ansvar og de mange forpligtelser og ikke mindst overvejelserne om fremtiden med heste har sat mange tanker i gang hos hende. Nogle af dem deler hun med sine næsten 50.00 følgere på Instagram.

LÆS OGSÅ: 10 inspirerende instagrammere, der har et holistisk syn på heste

Glad for det økonomiske ansvar

”Der er mange ting, der har ændret sig, efter jeg er blevet ældre. Jeg har pludselig fået mere ansvar for min ridning, mine heste og økonomien i det. Det har jeg virkelig mærket rigtig meget,” indleder Amélie.

I sommeren 2020 blev hun student, og lige nu har hun sabbatår, hvor hun arbejder og passer sin hest.

”Jeg er nødt til også at arbejde en del for at tjene et bestemt beløb, så jeg kan betale udgifterne til hestene. Det har gjort, jeg skal være rigtig god til at få det hele til at gå op i en højere enhed. Jeg skal både have tid til arbejde, ridning, stævner og pasning af min hest,” forklarer hun og tilføjer: ”Førhen brugte jeg aldrig min kalender, men det skal jeg da love for, at jeg gør nu. Ellers ville jeg aldrig have overblik over alt det, jeg skal nå i det daglige, så det hele hænger sammen.”

Særligt den økonomiske faktor i at have hest har været en øjenåbner for den unge rytter. Selvom hendes forældre altid har støttet hende i sporten, har de også gjort meget ud af at forklare Amélie, at hestesporten bare er dyr og tidskrævende.


”Jeg skal stille og roligt til selv at danne mig et realistisk overblik over, hvor dyrt det egentlig er. Jeg har fået et ansvar for selv at kunne betale for det hver måned.”

Det er dog et ansvar, som Amélie er glad for.

”Jeg synes, det er enormt lærerigt at skulle tage ansvar for smed, tandlægetjek, vacciner og bare generelt min ridning. Jeg tror, at man som rytter i min alder lærer enormt meget om ansvar og forpligtelser, som andre måske først lærer senere i livet”, fortæller hun.

Amélie Gotfredsen

Amélie er 20 år gammel og hestepige med alt, hvad det indebærer. Hun deler flittigt ud af livet med hestene på Instagram, som både handler om livet i sadlen og hendes generelle liv med heste, hvor hun særligt har fokus på samspillet mellem hest og rytter. Hun er springrytter, og lige nu rider hun på vallakken Elvis (Edelgaards Contest), som er hendes unghest, der først nu er påbegyndt sin springuddannelse efter en voldsom akillesseneskade. Desuden træner hun jagthesten Carlsson Vom Deich, som skal omskoles til at blive en rigtig ridebanespringhest.

Følg Amélie Gotfredsen her

Amélie Gotfredsen Foto: Privat

Et nyt kapitel

Erkendelsen af at hestesporten er både dyr og tidskrævende har uden tvivl fået Amélie til at tænke over, om det er noget, hun skal fortsætte med.


”Da jeg var lille, skulle jeg bare ride – det var det eneste, jeg ville. Nu har jeg ramt en alder, hvor jeg er begyndt at tænke over, om det er noget, jeg vil prøve at leve af, eller om det bare skal være en hobby – eller om jeg skal lægge hestelivet lidt på hylden i en periode.”


Der er nemlig flere af Amélies venner, som tager ud på lange rejser eller flytter hjemmefra, og det kan være svært at gøre, når man har valgt hestene og det ansvar, der følger med.


”Lige nu har jeg valgt at fokusere på sporten, og det har jeg tænkt mig at gøre i et års tid endnu. Alligevel kan det være svært at se, hvordan mange af mine venner tager ud og oplever verden. Omvendt brænder jeg bare virkelig for det her, og den bedste tid på dagen er i stalden.”

Sådan har Amélie haft det stort set siden, hun var 7syvår gammel, hvor hestene kom ind i hendes liv. Det glæder også, selvom der er kommet en større grad af ansvar og forpligtelser ind i tilværelsen med hestene.


”Da jeg var yngre, tænkt jeg aldrig over, hvor dyr og tidskrævende en hobby, det er. Der var det bare skole og så i stalden. Jeg savner ikke at have så mange bekymringer om det hele. Jeg levede bare hver dag i stalden, og jeg brugte alle timer derude, og i weekenderne gik hele dagen i stalden med mine veninder.”

Sådan er det ikke mere.

Annonce

LÆS OGSÅ: 10 danske og internationale instagrammere, du som hestemenneske bør følge

Plads til andet i kalenderen

Heldigvis har Amélie flere veninder, som ligesom hende har valgt at have beholde hestene i deres liv, og som hun kan vende sine tanker med. Ofte kan det være svært at tale med andre om den mængde af tid og penge, som hestesporten kræver. Det oplevede Amélie især op igennem teenageårene, hvor der pludselig også var andet, som kalenderen skulle give plads til.

”I gymnasiet følte jeg tit, at jeg skulle til at vælge, om jeg ville til stævne eller gymnasiefest i weekenden. Det kunne godt være svært, for førhen var der jo ikke andet,” fortæller hun om overgangen fra barn til teenager med en hest.”

”Nogle gange kan jeg godt savne, at mine forældre havde styr på det hele, og jeg bare kunne ride og have det sjovt i stalden. Sådan har jeg det til en vis grad stadigvæk, men det er også bare blevet mere seriøst for mig.”

Generelt oplevede hun heldigvis, at hendes venner i gymnasiet havde stor respekt for den til tider lidt tidskrævende sport. Men hun måtte ofte forklare, at hestene ikke var det eneste, hun gik op i.

”Jeg snakkede ikke så meget om heste i gymnasiet, fordi jeg også gerne ville snakke om andre ting end heste,” fortæller hun, og sådan er det på mange måder også den dag i dag.

”Når jeg er sammen med mine venner, som ikke går op i heste, snakker jeg stort set ikke om heste. De er selvfølgelig nysgerrige, hvis jeg har været til stævne for eksempel, så de støtter mig på den måde og viser interesse. Man kan nemt blive sammenlignet med en Wendy-pige, men jeg føler også, at mange har respekt for det hestesporten.”

For Amélie er der heldigvis også flere gode ting ved at blive ældre og gå fra barn og teenager til ung voksen i ridesporten. Det har givet mulighed for at tage mere ansvar, og det har sat gang i en udvikling i forhold til træning.

”Jeg synes, det er spændende at se, hvordan jeg udvikler mig sammen med min hest,” forklarer Amélie og fortæller, at hun er begyndt at se nogle ting med hestene i et lidt større perspektiv.

”Jeg er begyndt at interessere mig for moderne ridning, og jeg er begyndt at kigge mere på hestens adfærd. Og jeg har erkendt, at tingene bare tager tid med heste – særligt hvis jeg vil gøre tingene på min egen måde”, uddyber hun.

4 råd til den unge rytter

Er du i tvivl om, hvorvidt heste skal blive ved med at være en del af dit liv, når du står med den ene hov på vej ind i voksenlivet? Få Amélies bedste råd her:

  1. Forhold dig aktivt til, om det er noget, du virkelig vil.
  2. Du skal være klar over, at det er og bliver anderledes at have hest som ung voksen, end det er som barn. Der er flere forpligtelser og et større ansvar, når du er (ung) voksen og har hest.
  3. Du skal selv træffe beslutningen om, hvorvidt du vil fortsætte. Der er ikke andre, som skal presse hverken det ene eller andet ned over hovedet på dig.
  4. Hold eventuelt en pause, hvor du mærker efter, om du savner tiden med hestene eller ej.

Mere aktiv og kritisk i undervisningen

Derudover forholder den nu 20-årige rytter sig meget aktivt – og kritisk – til sin undervisning og træning i takt med, at hun er blevet ældre.

”Da jeg var mindre, troede jeg nok lidt, at alt det, min underviser sagde, var rigtigt. Det forholder jeg mig mere aktivt til den dag i dag. Jeg er mere nysgerrig på, hvorfor min underviser sige de ting, han gør, og jeg sætter flere spørgsmålstegn og forholder mig mere til min undervisning.”

Derfor modtager Amélie også undervisning af fire forskellige undervisere. Her tager hun altid det, hun kan bruge fra dem og sammensætter, så det giver mening for lige netop hendes træning.

”Det er fedt at få input fra forskellige, for alle kan lære forskellige ting og har forskellige erfaringer, og det synes jeg er vildt interessant. Jeg føler, det hjælper min udvikling og gør mig til en bedre rytter.”

Livet med heste tager tid

Amélie fik sin første egen hest som 15-årig. I dag havde hun formentligt håndteret den helt anderledes, og det er én af de ting, hun ser som en fordel ved at blive ældre.

”I dag ville jeg aldrig have redet hende på den måde, som jeg gjorde dengang. Hun gik så forkert i kroppen, så det har givet mig rigtig meget at få mere viden om hesteadfærd, og hvordan en hest går korrekt under ridning – og hvordan mine skævheder påvirker min hest,” forklarer hun.

Den øgede indsigt har på mange måder været en stor del af de ændringer, som Amélie har oplevet ved at blive ung voksen i omgangen med heste.

”Jeg tager mig god tid nu, og det giver mig bare bedre resultater på lang sigt – også selvom det kan tage lidt tid, og jeg nogle gange griber tingene anderledes an, end andre måske ville have gjort det,” forklarer hun.

Da hun var yngre sammenlignede hun sig langt mere med andre.

”Da jeg var mindre tænkte jeg tit, at hvis andre gør det på den måde, så skulle jeg også gøre det på den måde, for det må være sådan, det skal være. Nu kigger jeg slet ikke på, hvordan andre rider. Jeg gør det på min måde, fordi jeg tror på, det giver mere holdbare heste at tage sig god tid.”

Med tiden har Amélie også måttet acceptere, at tingene ikke altid skal se perfekte ud, og at tid er et væsentligt nøgleord, når man har med heste at gøre. Det har krævet en stor mængde tålmodighed og ikke mindst tro på egne evner – også når hendes heste i perioder har stået skadet.

”To af mine første heste stod skadet i samlet set næsten tre år, så det var hårdt at se, hvordan alle mine venner udviklede sig helt vildt. Der lærte jeg virkelig noget om tålmodighed.”

Amélie ser tilbage på tiden som ponyrytter med både glæde og vedmod – stolt af i dag selv at have ansvaret for hestene og ridningen. Foto: Victoria Outlaw

Læringen i hestene

Overgangen til at være voksen hesteejer har generelt været en glidende overgang for Amélie, hvor hun langsomt men sikkert selv har overtaget pasning såvel som økonomi. På trods af at det har været hårdt ind i mellem, er hun ikke i tvivl om, hvor meget hestesporten har givet hende af læring op igennem sin barndom og teenageår.

”Jeg har lært enormt meget om tålmodighed og ansvar. Der er bare ikke noget, der hedder, at du ikke gider op at fodre din hest klokken 7 om morgenen. Det er bare op og afsted. Jeg føler, det har gjort mig meget pligtopfyldende og ansvarsbevidst i en relativ tidlig alder,” påpeger Amélie.

Derudover har de mange timer i stalden givet mange tætte og gode venskaber, som Amélie også har den dag i dag. ”Det virkelig guld værd at have veninder, som også er i sporten og kunne dele den her interesse. Det er et unikt fællesskab, som bare giver så meget”, fortæller hun og konkluderer: ”Hestesporten er bare en virkelig sej sport.”

LÆS OGSÅ: Instagrammer med passion for heste og videoer

Fremtiden med heste – fuldtid eller hobby?

For Amélie er der ingen tvivl om, at hestesporten har lært hende mange gode ting, men alligevel lurer tanken om, hvorvidt hun skal holde en pause fra hestene for en stund. For hvordan kombinerer man rejser, studieliv og fuldtidsjob med også at have hest?

”Noget af det skræmmende ved at blive ældre er tanken om, hvorvidt heste er noget, jeg kommer til at holde fast ved. Da jeg var yngre tænkte jeg, at heste var noget, jeg altid skulle have i mit liv. Nu er jeg der, hvor jeg skal til at træffe et valg, og det synes jeg er skræmmende. Heste har fyldt alt i mit liv, siden jeg var helt lille, og jeg kan næsten ikke forestille mig en hverdag uden, men måske det alligevel kunne være interessant at prøve”, mener hun.

Amélie regner med, at de kommende år skal bruges på at overveje, hvor lidt og hvor meget hestene skal fylde i de næste år, hvor der også kommer andre forpligtelser.

”Jeg tror også, det er vigtigt at prøve et liv uden heste for at mærke, om det virkelig er det, jeg vil. Kommer jeg til at saven det? Man har jo set eksempler på begge dele. Jeg har tit tænkt, at hvis det er heste, jeg skal fortsætte med, så skal jeg finde ud af hvilken vej, det er, jeg skal gå med dem, og hvor meget de skal fylde i mit voksne liv.”

Lige nu og her har Amélie dog bestemt sig for, at de næste par år skal involvere heste på mere eller mindre fuldtid.

”Min plan lige nu er, at jeg er hjemme resten af det her år, hvor jeg rider ved siden af mit arbejde og har et godt år med stævner, hvor jeg kan udvikle mig. Næste år (2022, red.) til august rejser jeg til USA for at arbejde i en stald i Florida, og det er jeg vildt spændt på.”

På den måde kommer heste fortsat til at fylde en stor del af Amélies tilværelse, men dog med et noget større ansvar, end den ubekymrede tid i stalden, som hun oplevede, da hun var yngre. Hvad der skal ske efter USA, ved hun dog ikke endnu.

”Jeg har altid gerne villet ud at se og opleve verden. I Florida kan jeg både opleve verden og en anden hesteverden. Så må jeg se, om jeg skal blive mere end det halve år, om jeg skal tilbage til Danmark og lave noget med heste, eller om jeg vil starte studie – og så måske bare have hestene som en hobby.”

Når Amélie skal til USA, kommer hendes hest hjem til hendes mor at gå, hvilket betyder, at hun ikke behøver at give afkald på noget i første omgang. Derfor er der også rig mulighed for, at Amélie kan genoptage ridningen uanset, om det bliver som leveveje eller på hobbyplan.

”Lige nu er jeg virkelig optaget af den udvikling, der er i at arbejde med heste. Jeg har også overvejet, om jeg skal have mit eget sted engang, hvor jeg tager heste ind i træning på min måde. Men så skal jeg kombinere heste og arbejde, og det ved jeg ikke, om jeg vil.”

Der er ingen tvivl om, at der findes mange måder at fortsætte med at have hest, når man bliver voksen, og der er næppe én måde, som er mere rigtig end en anden.

”I sidste ende ved man jo ikke, hvad der kommer til at ske, og man kan ikke planlægge det hele”, fastslår Amélie.

Du vil måske også kunne lide:

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce