Hestedagbogen: hyggeligt og nyttigt at skrive ned, hvad i laver
Læs mere →
De fleste hesteejere ved godt, at en hest har brug for andre heste. Det viser også en ny britisk undersøgelse i tidsskriftet Animal Welfare, hvor ejerne selv fortæller om hverdagen i stalden. Når hesten alligevel ender med at gå alene, skyldes det sjældent manglende viden. Oftere er det staldens regler eller frygten for, at hestene skal skade hinanden. Her får du vores bud på, hvordan du finder den rigtige makker til din hest, og hvordan du får venskabet godt fra start.
Spørg en hvilken som helst hesteejer, hvem der går godt sammen på fold i stalden, og du får en lang historie. Om vallakken, der aldrig går mere end et par meter fra sin bedste ven. Om hoppen, der kun lige tolererer den nye. Eller om ponyen, der helt selv har bestemt, hvem der er chef på folden. Hvem der skal gå sammen af hvem, kan være et af de spørgsmål, vi hestefolk taler allermest om.
Det er der god grund til. En hest er et flokdyr, og en god makker er en stor del af, at den kan slappe af, trives og samtidig ikke komme til skade.
Forskere fra Storbritannien har interviewet hesteejere i Storbritannien og Irland om, hvordan de giver deres heste det, der på engelsk kaldes de tre F’er: friends, forage og freedom. På dansk vil det sige artsfæller, fri adgang til grovfoder og bevægelsesfrihed. Undersøgelsen bygger kun på 14 interviews, så den er lille og skal læses som et indblik i ejernes oplevelser og ikke som et billede af alle stalde.
Billedet er alligevel genkendeligt. Ejerne kendte godt hestens behov og ønskede, at de blev prioriteret. Det, der stod i vejen, var oftere staldens praksis, som at hestene blev holdt adskilt eller kun måtte være ude en del af døgnet, og frygten for skader ved at lukke flere heste sammen.
En af ejerne fortalte om en stald, hvor nye heste bare blev sat direkte ud til flokken uden nogen form for indkøring. Det er netop den situation, hvor det kan gå galt, og som du selv kan gøre meget for at undgå.
Det er ikke altid let at se, om to heste er rigtige venner, eller om de bare tolererer hinanden. Men der er nogle klassiske tegn, du kan holde øje med på folden:
1. De plejer hinanden. To heste, der står og kradser hinanden på manken og ryggen med mulen, har tillid til hinanden. Det gør heste ikke med hvem som helst. 2. De står hoved mod hale. På sommerdage med mange fluer står gode venner ofte side om side med hovedet i hver sin retning, så halen holder fluerne væk fra den andens hoved. 3. De skiftes til at holde vagt. En hest, der lægger sig og sover dybt, gør det helst, når en anden står og holder øje. Ser du den ene ligge fladt ud, mens makkeren står roligt ved siden af, er det et godt tegn. 4. De har samme tempo. Gode makkere græsser ofte tæt på hinanden og bevæger sig rundt på folden i samme rytme. 5. De finder hinanden igen. Bliver de skilt ad, søger de mod hinanden, når de kommer tilbage på folden.
Et venskab behøver ikke være kæmpestort for at være godt. Nogle heste er bare rolige naboer, der ikke generer hinanden, og det kan sagtens være nok.
Der findes ingen facitliste, men nogle ting gør det lettere. Heste med nogenlunde samme temperament og energiniveau finder ofte lettere sammen end en meget legesyg unghest og en ældre hest, der helst vil være i fred. Størrelse kan også spille ind, især hvis den ene er meget voldsommere i legen end den anden.
Har du en nervøs hest, kan en rolig og erfaren makker gøre en stor forskel. Ved Aarhus Universitet har forskere under ledelse af Janne Winther Christensen undersøgt, om én erfaren hest i en gruppe kan dæmpe unge hestes frygtreaktioner. Ifølge forskerne reagerede de unge heste mindre voldsomt på noget skræmmende, når der var en hest i gruppen, som var tilvænnet det skræmmende i forvejen. Den rolige makker smitter altså af.
Og så skal man huske, at heste også har deres egne meninger. En af ejerne i det britiske studie fortalte, at ejerens hest især ikke kunne lide fuksheste og jagede dem væk. Det lyder morsomt, men det er en god påmindelse om, at kemien mellem to heste ikke altid kan planlægges.
Frygten for foldskader er en af de største grunde til, at nogle hesteejere vælger at lade deres hest gå alene. Men en foldkammerat behøver ikke være en stor, legesyg hest, der inviterer til vilde galopture og slåskampe. Har du en hest, der helst vil gå og græsse i fred, kan en mindre pony eller en ældre, rolig hest være et rigtig godt bud på en makker.
Det vigtigste er, at de to heste passer sammen i temperament, og at din egen hest behandler makkeren ordentligt. En lille pony er ikke nødvendigvis et mere sikkert valg, hvis den bliver jagtet eller risikerer at blive sparket af en meget større hest. Omvendt kan en rolig pony og en stor ridehest sagtens få glæde af hinandens selskab.
Du kan også mindske risikoen for skader ved at vælge en rummelig fold med sikkert hegn, godt underlag og plads til, at hestene kan komme væk fra hinanden. Sørg for flere steder med grovfoder, og undgå situationer, hvor de skal konkurrere om plads eller mad. Ingen kan garantere en skadefri fold, men med den rigtige makker og de rette rammer kan du gøre meget for at mindske risikoen, uden at din hest behøver undvære selskabet fra en artsfælle.
Den første dag er den vigtigste. Her er de trin, vi selv ville følge:
1. Start over hegnet. Lad hestene gå på hver sin fold ved siden af hinanden i et stykke tid, så de kan se, lugte og hilse på hinanden uden at kunne komme helt tæt på. 2. Vælg en rolig dag. Undgå at lukke dem sammen, når det er blæsevejr, når der er travlt i stalden, eller lige før fodring. 3. Brug god plads. En stor fold med fast underlag og uden for mange hjørner, hvor en hest kan blive trængt, giver begge mulighed for at komme væk. 4. Start med to. Introducér den nye hest for én rolig makker først, og udvid først flokken, når de to er faldet til. 5. Bliv i nærheden. Lidt hvin, prust og en enkelt markering med bagbenene er normalt. Det er deres måde at sætte rammerne på. Men hold øje med, om det stilner af. 6. Fjern konkurrencen. Hø i flere bunker med god afstand mindsker risikoen for, at nogen bliver jaget væk fra maden.
Giv det tid. Det tager typisk nogle dage, før en ny flok finder sin rytme, og nogle heste skal bruge længere tid end andre.
Nogle gange går det bare ikke. Hvis den ene hest bliver ved med at blive jaget, ikke kan komme til vand eller hø, eller får skrammer gang på gang, er det ikke noget, der går over af sig selv. Så er det bedre at prøve en anden kombination end at vente på, at de finder ud af det.
En mellemløsning kan være, at hestene går på hver sin fold ved siden af hinanden. En af ejerne i undersøgelsen havde sin hest på en fold for sig selv med strømhegn, hvor den hele tiden kunne se de andre heste, og det var en løsning, ejeren kunne leve med. Det er dog endnu sparsomt undersøgt, hvad den slags kontakt over hegnet betyder for hestens velfærd sammenlignet med at gå sammen med andre.
Husk også, at venskaber kan være stærke. Skal din hest flytte stald eller skilles fra en gammel ven, er det værd at planlægge det i god tid og give den ekstra ro i den første periode.
Vi taler meget om foder, udstyr og træning. Men når vi står ved hegnet og ser to heste klø hinanden på manken i eftermiddagssolen, er det svært ikke at tænke, at det her måske er noget af det allervigtigste, vi kan give dem. En god makker koster ikke meget. Den kræver bare, at vi tager os tid til at vælge med omtanke og lade hestene selv vise os, hvem de har det godt med.
Heste er flokdyr, og forskningen peger på, at adgang til andre heste er en vigtig del af god velfærd. Kan din hest ikke gå sammen med andre, så sørg i det mindste for, at den kan se og hilse på andre heste over hegnet. Det kan give hesten en form for kontakt, men hvad det betyder for velfærden, er endnu sparsomt undersøgt.
Det varierer fra hest til hest. Mange heste finder en rytme i løbet af nogle dage, men det kan tage længere tid. Start gerne med en periode over hegnet og derefter med én rolig makker, før den nye hest kommer ud til hele flokken.
Lidt hvin og markering i starten er normalt. Bliver den ene hest ved med at blive jaget, ikke kan komme til foder og vand eller får skrammer gentagne gange, så skil dem ad og prøv en anden makker.
En rolig og erfaren hest. Forskning fra Aarhus Universitet tyder på, at unge heste reagerer mindre voldsomt på skræmmende ting, når der er en hest i gruppen, som allerede er vænnet til dem.
Du kan mindske risikoen for foldskader ved at vælge en makker, der passer til din hests temperament og energiniveau. En mindre pony eller en ældre, rolig hest kan være et godt valg, hvis din hest behandler den ordentligt. Sørg desuden for god plads på folden, sikkert hegn og flere foderpladser, så hestene ikke skal konkurrere om maden. Introducér dem gradvist, og hold øje med, hvordan de reagerer på hinanden.