Annonce

Hvilken vigtig beslutning, har du måttet tage for din hest?

Malgré Tout har spurgt jer læsere, om I har taget en vigtig beslutning for jeres heste. Der var ikke noget rigtigt eller forkert svar, og det kune være alt fra skift af foder til ny ridemetode eller måske, at hesten er blevet flyttet fra sit opstaldningssted. I leverede de mest fantastiske svar, og vi har udvalgt nogle af dem. Måske kan de af jer, der står over for at skulle træffe et afgørende valg på vegne af jeres heste, få inspiration og noget at sammenligne med.

Annonce

Annonce

10 gange en vigtig beslutning

Nina Nielsen: “Jeg har købt en ny sadel hos Jan Guldborg, da den jeg købte for halvandet år siden ikke passede mere.”

Har du nogensinde taget en vigtig beslutning for din hest?
Foto: Images By Sattrup (Nina Nielsen).

Heidi Holm: “Jeg har givet min hoppe lov til at få et føl. Det er en oplevelse for os begge, og der er kommet den smukkeste, velgående prinsesse ud af det.”

Har du nogensinde taget en vigtig beslutning for din hest?
Foto: Privat (Heidi Holm).

Malene Langke: “Min pony fik mavesår i januar, og derefter sagde det der baneridning hende egentlig ikke så meget. Hun er også 20 år gammel. Så tilbage i marts blev hun flyttet hjem til min far, hvor vi nu rider en masse ture og dressur ca. 1 gang om ugen. Vi rider meget på hendes primisser! Hun er blevet så glad, går på døgnfold og har fået sødeste lille Lady til selskab.”

Læs også: Svært ved at sige fra i stalden? Sådan bruger du et nej

Har du nogensinde taget en vigtig beslutning for din hest?
Foto: Privat (Malene Langke).

Maria Brødsgaard: “Den største beslutning var at få fjernet hans ene øje – dyrlægerne lod det være min beslutning, og den var svær, men heldigvis med et fantastisk resultat.”

Har du nogensinde taget en vigtig beslutning for din hest?
Foto: Privat (Maria Brødsgaard).

Julie Skovmose Andersen: “At købe min gamle pony tilbage trods jeg er studerende, men for at være sikker på, at han hos mig kan nyde din alderdom/pension, når tiden er til det.”

Har du nogensinde taget en vigtig beslutning for din hest?
Foto: Privat (Julie Skovmose Andersen).

Karin Burgdorff “Mester Lester på 20 har haft det hårde arbejdsliv som dressur hest med forskellige ryttere og på rimelig højt niveau. Han blev min, da han var 15 år, og jeg skulle en masse med så fantastisk en lærehest. Men efter et par år syntes jeg, at hans arbejdsglæde faldt. Nu rides han let, er flyttet i løsdrift, har smidt gamacher og tykke dækner. Han er simpelthen så glad, langhåret og har aldrig en dårlig dag – og han elsker sine foldkammerater.”

Har du nogensinde taget en vigtig beslutning for din hest?
Foto: Privat (Karin Burgdorff).

Sabina Christina Köppä Altenburg: “Supermand får lov at bo i løsdrift med en blandet flok – det er det bedste for ham. Han kan med ALLE andre heste og ponyer, leger vildt med de andre. som gider, nusser med dem som kun er til det, og er bare så sød og rar ved andre. Det bedste, jeg har gjort, er at flytte ham derud, da han kun var fire måneder gammel (sammen med sin mor). Han stortrives, og har boet der siden april 2018.”

Læs også: Fra eliterytter til karrierekvinde: “Ryttere har mange kompetencer. Vi skal huske at italesætte dem”

Har du nogensinde taget en vigtig beslutning for din hest?
Foto: CS Foto (Sabina Christina Köppel Altenburg).

Linnea Petersen: “Jeg fik praktikplads på island, hvor min chef gav mig min første hest nogensinde. Hesten havde nogle problemer med i bagagen fik vi fortalt. Han var dengang en hest, der ikke syntes ridning var sjovt og valgte mig fra. Han gad ikke noget af det, jeg havde at byde på og kunne mærke det i al omgang med ham, og derfor fungerede ridningen ikke. Min kollega foreslog, at jeg ændrede min træning, prøvede at gøre noget han faktisk gad. Så jeg besluttede, at nu var det uden udstyr i en periode, for jeg tror, der lå en del stress for ham i udstyret, måske fra dårlige oplevelser fra fortiden af. Vi begyndte på forskellige typer træning – jeg prøvede at lære ham at samle ting op, gjorde alt for at det var behageligt, at jeg rørte ved ham, og uanset hvor underlige ting jeg udsatte ham for, ville det aldrig gøre ondt og presset ville forsvinde igen. I dag står han altid lige bag mig, når jeg er ude i flokken. Jeg oplever hans blik følger mig i stalden. Udstyret er han blevet rolig ved igen. Jeg kan hoppe op på ham, når han står ude i flokken med 20-40 andre heste omkring sig. Han stoler på mig og jeg på ham. Om et par uger tager jeg ham med op i bjergene for at fange får, og han elsker at bevæge sig over stepperne. Jeg er så stolt af ham (det er mig, der står på ham på billedet)!”

Annonce

Har du nogensinde taget en vigtig beslutning for din hest?
Foto: Privat (Linnea Petersen).

Karina Birch Johannesen: “Vi har måtte tage flere svære beslutninger i vores liv med Mullepigen. Hun stressede utroligt meget og fik konstateret mavesår. Vi fik rådet til at finde et mindre opstaldningssted af dyrelægen. Inden da havde vi skiftet foder med vejledning fra foderkonsulent, fik lavet en speciel sadel, investeret i nye bid og skiftet smed. Men det hjælp alt sammen lidt. Imellemtiden havde vi sat vores hus til salg, som vi fik solgt og nu har vi boet her på vores lille gård med Mullepigen og vores to andre heste siden den 15/6-20. Hvilken ændring der er sket! Mullepigen er blevet en hest, som hviler i sig selv. Hun stresser ikke i boksen, bukker eller stejler ikke og hun har generelt bare fundet en helt anden ro. Det har været nogle store omkostninger, men heldigvis fandt vi ud af, hvad der skulle til.”

Har du nogensinde taget en vigtig beslutning for din hest?
Foto: WauwHorse-Photo (Karina Birch Johannesen).

Mille Marie Diekelmann: “Jeg besluttede at lade min DV hoppe på 12 år operere for Kissing Spines, og indtil videre er jeg ikke i tvivl om, at det var det helt rigtige!!! Hun er bare blevet SÅ GLAD og rolig. Hun havde 8 syge torntapper, fik fjernet 4 og renset de resterende op. Jeg er så glad for, at jeg valgte operation i stedet for aflivning. Prognosen for hende er rigtig rigtig god – der er ingen tvivl om, at hun nok skal komme tilbage på springbanen indenfor et års tid.”

Har du nogensinde taget en vigtig beslutning for din hest?
Foto: Privat (Mille Marie Diekelmann).

Læs også: Skader på fold: Hvad betyder sammensætningen af hopper og vallakker?

Du har blot læst et lille udpluk af de mange gribende fortællinger, vi har modtaget. Resten kan du finde i Facebooktråden. Har du nogensinde taget en særlig vigtig beslutning for din hest?

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce