Dansk Ride Forbund reglementer inden for spring, dressur og de øvrige ridediscipliner revideres hele tiden. Det er vigtigt, at de følger med tiden, og at de giver mening for alle os danske stævneryttere, så vi får de bedst mulige betingelser og forhold sammen med vores heste. Du kan lige nå at komme med dine indvendinger, hvis du gerne vil være med til at præge de kommende af slagsen. Det skal gøres inden den 1. september – altså senest i dag.
Vidste du dette om dressur- og springreglementet?
Faktisk er der en hel del punkter i særligt dressur- og springreglementet, som vi ryttere ikke er helt klar over. Derfor har vi samlet en række væsentlige punkter fra Dansk Ride Forbunds nuværende dressur- og springreglement.
Væsentlige punkter i dressurreglementet
- Hesten behøver ikke at være flettet, og halsen behøver ikke at kunne ses tydeligt. Det er efterhånden mange år siden, den regel blev fjernet.
- Rytterens hår behøver ikke at være sat op.
- Det er ikke et krav, at man rider med hvidt underlag. Det skal bare være diskret, hvilket er et fortolkningsspørgsmål.
- Hjelm, støvler og jakke behøver ikke at være sort eller have samme farve. Det skal bare være mørkt.
- Der er ingen regel om, at rytterens handsker absolut skal være hvide. De kan også være off white eller samme farve som jakken. Man må dog aldrig ride uden handsker.
- Dér, hvor beskyttelse på hestens ben er tilladt, må man ride med lige præcis de bandager og gamacher, man har lyst til – og de behøver ikke at være hvide. Det gælder til og med sværhedsgrad 1, det vil sige LA3 for hest og LB for pony. Derefter skal man ride uden. Derudover skal man også riden uden beskyttelse på hestens ben til alle former for mesterskaber.
- Brug af sporer er valgfrit på alle niveauer.
- Man må gerne ride med bomløs sadel, såfremt den ligner en dressursadel. Kombineret sadel og springsadel er tilladt til og med sværhedsgrad 4 for pony og sværhedsgrad 2 for hest.
Annonce
- Uanset sværhedsgrad er det obligatorisk at ride med stævnenummer på ekvipagens venstre side, og det er rytterens eget ansvar at anskaffe sig det. Tallene skal være 3-6 cm høje. Dette står i rideforbundets fælles bestemmelser.
- Det stykke papir, du får udleveret med dommerens point og eventuelle kommentarer efter dit fuldførte dressurprogram, hedder ikke længere en kritik men en protokol.
- Protokollen – eller kritikken om man vil – gives ikke længere til rytteren i hånden men tilsendes på mail. Derfor er det vigtigt, at din mailadresse på DRF Go! er opdateret.
Læs også: Slut med at få dommerens kritik på papir – det skal du vide
Væsentlige punkter i springreglementet
- Det er valgfrit, om man vil ride med handsker (i modsætning til ved dressurstævner).
- Det er ikke et krav, at man rider med jakke, hvis man rider E-, D,- og C-klasser. En mørk, ensfarvet trøje kan også gøre det. Jakken må dog have alle farver.
- Det er ingen regel om, at hesten skal rides med trense. Der skal dog anvendes tøjler, enten i forbindelse med et bid (som på billedet ovenfor) eller et bidløst hovedtøj (fx en hackamore eller sidepull). Ponyer skal altid rides med trense.
- Det er valgfrit, om man vil ride med gamacher. Ved youngster-klasser og unghestechampionater må bagbensgamacher dog ikke være højere end 15 cm, og lukkemekanismen må ikke være elastisk, have tilbagespænd eller have en anden form for lukkesnøre.
- Uanset sværhedsgraden er det obligatorisk at ride med stævnenummer på ekvipagens venstre side, og det er rytterens eget ansvar at anskaffe sig det.
- På opvarmningsbanen må man ikke ride over forhindringer, der er mere end 10 cm højere end forhindringerne i den klasse, man skal starte.
Annonce
- Det er kun rytteren, der har start ved stævnet, som må springe på opvarmningsbanen. Dog må man gerne få en anden til at opvarme hesten uden at springe, hvis blot vedkommende opfylder aldersbestemmelserne (fx må en voksen ikke opvarme en 1’er-pony).
- Et springstævne afholdes fortløbende. Det betyder – i modsætning til ved dressurstævner – at man ikke har en specifik starttid, som man har krav på at holde. Det er dog god stil af klubben og dommeren ikke at rykke starterne mere end 15 minutter, men i princippet har de ret til det.
