Annonce

Lovkrav: På dette tidspunkt skal din hest ind fra døgnfold

Den meget omdiskuterede hestelov er ændret flere gange og har oplevet adskillige tilføjelser siden sin vedtagelse tilbage i 2007. En af punkterne i loven handler om, hvornår heste skal på stald, hvis ikke de har adgang til et læskur på folden. Vi giver dig derfor et overblik over reglerne for, hvornår det er ved at være tid til at få hesten ind i sin boks.

Læs også: Døgnfold: Hvornår er det optimalt, at din hest går ude 24/7?

Loven er noget uklar

Hesteloven har været til stor debat igennem årene. Især de meget specifikke regler om boksstørrelser har været et hedt emne. Det skabte nemlig store økonomiske problemer for især rideskolerne rundt om i landet, som stod overfor at skulle totalrenovere deres stalde for at imødekomme kravene. Hesteloven er meget konkret formuleret, særligt når det kommer til mål på stalde, bokse og folde, men et par af punkterne er noget mere uklare. Det drejer sig om reglerne for, hvornår heste ikke kan gå på døgnfold længere. I loven står der:

  1. § 19 Den ansvarlige for et hestehold skal sikre, at heste, som går ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, kun er ude i mere end 12 timer i døgnet, hvis de har udviklet et kraftigt og tæt hårlag og er ved godt huld og har adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje.
  2. Stk. 2. I læskur eller bygning skal gulvarealet opfylde arealkravene i § 8, stk. 1.
  3. Stk. 3. Læskur eller bygning skal placeres på et sted med tilstrækkelig afvanding.

Hvis man dykker ned i loven, er alt omkring folden og læskurets størrelse som sagt tydeligt defineret med præcise mål. Det eneste, man ikke får forklaret, er, hvad vinterperioden og vinterlignende vejr faktisk dækker over – og hvornår man derfor skal begynde at tage hestene ind om aftenen.

Heste er skabt til at gå udenfor – også om vinteren

Ifølge lovet er det altså afgørende, om hesten går ude i vinterperioden eller om vejret er vinterlignende. Hvad ‘vinterperioden’ og ‘vinterlignende vejr’ skal tolkes som er dog op til den enkelte. Og det er her, loven bliver uklar.

En hurtig Google-søgning viser, at flere antager, at vinterperioden er december, januar og februar. Men da det ikke står klart i lovgivningen, er det op til den enkelte hesteejer at vurdere vind og vejr, og om der er behov for, at hesten kommer på stald – såfremt den ikke har adgang til et læskur på folden.

Ifølge Hestens Værn er heste skabt til at være udenfor – også i de kolde måneder – men har selvfølgelig brug for læ, hvis vinteren spidser til. Hestens Værn skriver:

Selvom det for os mennesker er begyndt at føles koldt, og vejret viser tænder i form af regn og blæst, er det ikke ensbetydende med, at hestene lider nød ved at gå ude.

En anden Google-søgning viser dog, at de fleste tager hestene ind omkring oktober og november indtil tidligst marts og april.

Ingen krav – blot sund fornuft

Loven er som nævnt ikke helt klar og bygger på en vurdering af den enkelte situation. Som hesteejer er det dit eget ansvar at vurdere vejret og handle derefter. Samtidig er det en god idé at huske på, at selvom du synes, det blæser eller regner lidt rigeligt, og du måske fryser, så er det langt fra sikkert, at din hest har det på samme måde. Heste har nemlig en helt anden termoregulering end mennesker.

Læs også: Derfor skal du lukke din hest på fold

Artiklen er oprindelig bragt i september 2020.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce