Bindevæv, muskelvæv, muskelhinder og fascia. Kært barn har mange navne. Uanset, hvad man kalder det, så er der tale om en form for tætte, elastiske bånd, som kort sagt får kroppen til at hænge sammen. De findes både hos heste og mennesker, men noget tyder på, at veterinærvidenskaben har været langt tid om at indse, hvor vigtig en rolle, bindevævet har for hestens velbefindende.
Læs også: Hestemassage: Derfor er det godt for din hest, og sådan bruger du det
Væk fra hestens natur
I en veterinære forskningsartikel skrevet af de danske dyrlæger Vibeke S. Elbrønd og Rikke Mark Schultz, konkluderes det, at hestens bindevæv i høj grad minder om menneskets. Det betyder, at inflammation i hestens bindevæv kan være skyld i langt flere smerter, end vi hidtil har troet, og meget af det, som man før har behandlet som muskelsmerter, kan med stor sandsynlighed i virkeligheden være forankret som en betændelsestilstand i vævet. Det betyder imidlertid også, at veterinærvidenskaben har været noget mere bagud på det punkt, end det har været tilfældet med lægevidenskaben. Men nu er behandlingsmetoderne langsomt ved at følge med. Her skal vi prøve at uddybe det hele lidt for dig.
Kan sammenlignes med kød og citrusfrugter
For at forstå præcis, hvad bindevæv er, kan man kigge på et kyllingebryst eller en mørbrad. De hvide hinder eller tråde, som man gerne fjerner, inden man tilbereder kødet, er bindevæv og ser omtrent også sådan ud på en hest.
Lidt firkantet kan man også sammenligne bindevævet med opbygningen af en citrusfrugt. Skallen svarer til hud, frugtkødet svarer til muskler og alt det hvide, som omgiver frugtkødet, fungerer ligesom bindevæv – det holder sammen på musklerne.
Når man skræller citrusfrugten, vil der være et hvidt lag, som dækker al frugtkødet, og når man derefter piller appelsinbådene fra hinanden, vil der også være en tynd, hvid hinde rundt om hver båd.
Hvis man til allersidst forsøger at skille frugtkødet fra hinanden, vil man bemærke, at det er delt op i små dråbelignende stykker, som altså også har en ultratynd, hvid hinde omkring sig.
På præcis samme måde er hestens muskler indkapslet i og forbundet med sådanne tynde, elastiske hinder, som holder det hele på plads.
Læs også: Dyrlæge Camilla Church: Hestene skal have første prioritet
Stresset væv giver smerter
Det, som hele sagen drejer sig om, er, at hestens bindevæv først for nyligt er blevet ‘opdaget’ som en alvorlig, mulig smertesynder hos heste. Hvor man for eksempel tidligere har fokuseret meget på behandling af hestens muskler, har man nu fundet ud af, hvor ofte det rent faktisk er bindevævet, den er gal med. Den del af hestens bindevævssystem, der kobler sig til dens muskler, kaldes myofascia (myo = muskel). Og hvis det er betændt, så gør det ondt.
Men hvordan opstår betændelsestilstanden? Ifølge Anja Thorup Jensen, der er adfærdsbiolog med speciale i heste, opstår problemerne, når vævet bliver stresset.
Hun forklarer, at mange hesteejere fejlagtigt tror, at bindevævet kun kan trække sig sammen i forbindelse med, at hesten bruger sine muskler, og at ømheder derfor kun kan opstå, når hesten bruger sig fysisk. Men man skal være klar over, at hestens bindevæv også kan påvirkes, når hesten udsættes for mentalt eller følelsesmæssig stress. Det er der også undersøgelser som påviser, skriver Anja.
Læs også: Foretrækker heste skyggen i varmt vejr? Forskere har undersøgt sagen
Strækker sig igennem hele hesten
Der findes både dybtliggende og overfladisk bindevæv, som alt sammen forgrener sig ind imellem hestens muskler. I Elbrønd & Schultzs studie er konklusionen netop, at store dele af bindevævet ikke bare binder den enkelte muskel sammen, men at det strækker sig som lange stykker igennem hele hestens krop.
Netop fordi bindevævet og dens nervebaner strækker sig så langt, vil en inflammation ikke bare forårsage smerter ét sted på hesten, men påvirke en stor del af dens krop. Det betyder, at selvom hesten for eksempel er halt på et bagben, øm i ryggen eller har gjordkramper, så skal selve smertepåvirkning måske findes et helt andet sted.
“På grund af sammenhængen mellem hestens bindevævsdele og deres dynamiske og statiske kontraktilitet (vævets evne til at trække sig sammen, red.), er det absolut tænkeligt at forestille sig, hvordan et biomekanisk problem ét sted på hesten, let kan sprede sig til en anden del af kroppen. Det kan for eksempel være, at halthed i det ene ben er et resultat af arvæv i bindevævet og muskelvævet i det diagonalt modsatte ben.” – Dyrlæge Vibeke S. Elbrønd og Rikke Mark Schultz. Oversat fra engelsk.
Dyrlægen kan hjælpe
Om det er din hests bindevæv, den er galt med, hvis den har ondt, skal du naturligvis få din dyrlæge til at konkludere. Der er heldigvis mange måder at behandle det, så fortvivl ikke, hvis dyrlægen begynder at tale om stresset eller betændt fascia. Vær i stedet glad for, at I forhåbentlig har fundet ud af, hvad der i virkeligheden er årsagen til din hests smerter.
Læs også: Studie: Haletræk kan reducere rygsmerter hos heste med mere end 80 %
Kilder
Vibeke Sødring Elbrønd & Rikke Mark Schultz. Myofascia – the unexplored tissue. University of Copenhagen (2015).
Anja Thorup Jensen. Vil du gerne se, hvordan bindevæv ser ud?. Modernehestehold.dk (2020).
