Annonce
Foto: Beatriz Cunha
Foto: Beatriz Cunha

Olympisk dressurrytter suspenderet fra internationale stævner efter mishandling af pony

Den brasilianske OL-dressurrytter Leandro Aparecido Da Silva er efter længere tids undersøgelser nu suspenderet fra kommende internationale stævner og events. Efter det kom frem i august i år på sociale medier, at han havde mishandlet sin datters pony, er han nu ikke længere velkommen på diverse stævnepladser foreløbig. Det fortæller FEI.

Suspenderingen trådte endeligt i kraft 1. december 2020, efter at FEI har undersøgt sagen fra i sommers. Længden af udelukkelsen fra stævner og events for den brasilianske rytter afhænger af den endelige domsafsigelse fra FEI. Rytteren er desuden også forbudt adgang som tilskuer.

Her ses billedet i en noget dårlig kvalitet, der tilbage i august 2020 florerede på de sociale medier. Billedet har blandt andet ført til sagen om anmeldelsen af dyremishandling. Foto: Privat

Først ingen dom til rytteren

Tilbage i oktober 2020 blev det dog meldt ud af det brasilianske rideforbund, at der efter en undersøgelse ikke ville blive nogen straf til rytteren, da hændelsen med ponyen ikke skete på en stævneplads eller i en officiel anledning. Samme begrundelse lød dengang også fra højesteret indenfor sportsdomme hos det brasilianske rideforbund (STJD), at de heller ikke vil gå videre med sagen om dyremishandling. 

FEI tog sagen i egen hånd

På trods af beslutningen fra det brasilianske rideforbund om, at rytteren ikke skulle suspenderes, valgte FEI selv at gå videre med sagen og har nu besluttet, at behandlingen af ponyen var så voldsom, at det betyder omgående forbud for rytteren mod at deltage ved stævner eller events.

Leandro Aparecido Da Silva har indrømmet, at det er hans datters pony, han rider på, som vises på de sociale medier. Hans forklaring på behandlingen tilbage i august lød på, at han ønskede at sætte ponyen på plads, fordi den efter sigende skulle have bidt hans dengang toårige datter.

Leandro er 44 år gammel, konkurrerede for Brasilien ved de olympiske lege i 2008 i Beijing, deltog i 2011, 2015 og 2019 ved Pan American Games samt ved World Equestrian Games i Tryon i 2018.

Læs også: Levn fra gamle dage: Er du for eller imod brugen af næsebremser?

Annonce

Seneste artikler

Hestedagbogen: hyggeligt og nyttigt at skrive ned, hvad i laver

Læs mere →

To timer, fem dage om ugen: Er hestelovens minimumskrav egentlig god hestevelfærd?

Læs mere →

Lær hesten at stå stille: tre små trin og en gulerod

Læs mere →

Sådan ved du, at din hest trives: 5 små valg i hverdagen

Læs mere →

Gnæg, prust og hvin: 6 hestelyde og hvad de siger om humøret

Læs mere →

Hvor ofte skal hesten have smed? Gør besøget til en fast aftale

Læs mere →

Bidløst hovedtøj i dressur: det skal du træne, før du stiller op

Læs mere →

Staldhunden: medarbejderen, du altid kan regne med møder ind

Læs mere →

Pintoen: Den brogede hest, der ikke er en egentlig race

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk