Marieke van der Putten har tilbragt størstedelen af sin ridekarriere i skyggen af andre ryttere. Som så mange andre succesfulde ryttere, startede hun med at ride i en ung alder. Da hun var blot halvandet år gammel fik hun sin første pony, og har forfulgt ridedrømmen lige siden. Det var dog ikke altid dressurbanen, som van der Putten drømte om at blive en stjerne på. Derimod var hendes store mål at blive professionel springrytter. På trods af dette insisterede hendes forældre på, at hun også skulle træne dressur for at forbedre sine generelle ridefærdigheder. Denne beslutning viste sig at være fordelagtig, da hendes hest blev skadet og ikke længere kunne springe. Fokus skiftede derfor til dressur, hvilket førte van der Putten til at finde sin plads i den professionelle rideverden.
Alternative ruter
Der er i rideverdenen, ligesom inden for al sport, et begrænset antal pladser til folk, der vil leve af at konkurrere. Derfor må de fleste, der aspirerer til at blive professionelle inden for ridesporten, udforske alternative veje for at nå deres mål. Marieke van der Putten har tilbragt størstedelen af sin hidtidige ridekarriere som assistent for andre ryttere. Hendes status som top-rytter begyndte at blive etableret, da hun deltog i Verdensmesterskaberne for Unge Heste fra 2012 til 2016, hvor særligt samarbejdet med hingsten Four Legends i 2015 og 2016 udmærkede sig. I disse år fungerede van der Putten som hjælperytter for de hollandske europamestre og verdensmestre, Edward Gal og Hans Peter Minderhoud.
Læs også: Portræt: Emil Hallundbæk, Dansk Springhåb
Året 2017 markerede et betydningsfuldt vendepunkt i Marieke van der Puttens karriere. Tidligt på året blev hun og hendes hoppe Ambria udvalgt til at være en del af det hollandske A-hold. En måned senere meddelte hun, at hun stoppede samarbejdet med Gal og Minderhoud. Herefter blev hun en del af RS2 Dressage, hvor hun også startede som hjælperytter, men siden hen har fået sit sportslige gennembrud.
Titanium
Hesten, der endte med at hjælpe Marieke van der Putten op på det højeste niveau, hedder Torveslettens Titanium. Vallakken fik sin internationale konkurrencedebut i oktober 2021 sammen med Marieke van der Putten. De sikrede sig en 2. og 1. plads i deres første optrædener, og viste med det samme deres potentiale for store resultater. En række imponerende præstationer fulgte, og 10 måneder senere repræsenterede de Holland ved Verdensmesterskaberne i Herning. Selvom det her ikke endte med nogle medaljeplaceringer, viste de lovende takter, og var blot én placering fra at gå videre fra første runde af den individuelle konkurrence.
Læs også: Nynne Navntoft: Fra beslagsmed til eventyrer i Robinson Ekspeditionen 2023
Ufordringer og fremtidsudsigter
Efter Herning påbegyndte van der Putten og Titanium en stime af flotte World Cup-resultater, der sikrede dem en plads i finalen i Omaha. World Cup-finalen gik desværre slet ikke som håbet for ekvipagen, der ellers var blandt favoritterne. I Grand Prix-klassen sluttede de på 8. pladsen, lavere end forventet. Marieke van der Putten afslørede senere, at Titanium, kærligt kaldet Tito, virkede overvældet under konkurrencen. Desværre gik denne uro ud over blot overvældelse; parret trak sig tilbage fra den afgørende kür, da Tito viste symptomer på kolik. To dage senere kom det frem, at han var blevet opereret, da der ikke var tegn på bedring. Operationen var vellykket, men Tito måtte forblive i USA for at komme sig. Siden da er der kun delt begrænset information om den talentfulde hests tilstand, men der er håb om hans bedst mulige fremtid, uanset om han vender tilbage til konkurrencer eller ej.
Uden sin tophest har Marieke van der Puttens aktivitet på den internationale ridescene været begrænset siden World Cup-finalen i april. Om fremtiden bringer en tilbagevenden for Titanium eller en ny tophest er på vej, forbliver lige nu et spørgsmål om spekulation. Van der Puttens karriere er stadig ung, i forhold til konkurrencer på højeste niveau og hendes rejse fortæller en historie om, at succes ofte udfolder sig gennem alternative veje og tålmodighed.
Læs også: Portræt: Dinja van Liere, Hollands store dressurhåb
