Portræt: Vinderen af VM i Herning, Henrik von Eckermann

Da Henrik von Eckermann sidste år vandt dobbelt VM-guld i Herning, skrev den svenske springrytter sig ind i sportens historiebøger. Det har dog langtfra altid ligget i kortene, at von Eckermann ville nå den absolute top af sin sportsgren og toppen af verdensranglisten. Fortællingen, om hvordan han og en helt specielt hest opnåede den historiske sejr sammen, er som taget ud af et eventyr.

Rejsens begyndelse

Henrik von Eckermann voksede op på en gård i Sverige. I en familie, hvor forbindelsen til heste og ridesport går helt tilbage til hans tip-tip-tip-oldeforældre. I sin ungdom gjorde han sig bemærket inden for både spring og ishockey, men han blev professionel springrytter, da han så sine muligheder for succes inden for ishockey være mere begrænsede. Succesen inden for hestesport kom dog ikke med det samme, og det krævede både hårdt arbejde, høje ambitioner og en smule held.

Henrik von Eckermann tilbragte 12 år i den firedobbelte OL-guldvinder Ludger Beerbaums stalde, hvor han startede som praktikant. Han begyndte med tiden at ride nogle af  Beerbaums topheste, såsom Gotha, med hvem han opnåede adskillige af sin tidlige karrieres højdepunkter, heriblandt en bronzemedalje ved EM i Herning i 2013 . Efter sin tid hos Beerbaum startede von Eckermann sin egen virksomhed, Von Eckermann Sport Stable i Tyskland.

Læs også: Edward Gal deler ud af sin viden

En ny start

At starte sin egen virksomhed medførte både øget uafhængighed og øget pres for at præstere. Det var vigtigt at få en god start, og her var hoppen Mary Lou vigtig i at fastholde von Eckermanns position som en af del af eliten inden for spring. Med Mary Lou opnåede von Eckermann top tre-placeringer ved både EM, VM og to World Cups. I 2020 tog von Eckermann det næste skridt i sin karriere, da han sammen med sin forlovede, den schweiziske springrytter Janika Sprunger, flyttede fra Tyskland til deres egen nyopstartede stald i Holland. Mary Lou gik på pension i 2021 for at fokusere på opdræt.

King Edward

En af hovedpersonerne i historien om Henrik von Eckermanns rejse til toppen af verdensranglisten er hans partnerhest, King Edward. Den nu berømte vallak startede sin ridningskarriere uden rampelyset som en hobbyhest. I en alder af 8 år blev han fundet af Janika Sprunger, der så stort potentiale i ham. Selvom hans tidligere ejer ikke havde nogen interesse i at sælge ham, blev det hurtigt klart, at hans evner som springhest ikke skulle gå til spilde. Herefter fik King Edward hurtigt sin debut i internationale springstævner.

Læs også: Indendørs springning bliver ikke bedre end det her!

Før OL i Tokyo overtog von Eckermann, tøjlerne på King Edward, da Sprunger gik på barsel og von Eckermann selv stod uden hest efter Mary Lous pension. OL i Tokyo var von Eckermanns tredje OL og King Edwards første. De stod som makkerpar i skyggen af deres holdkammerater Peder Fredricson og hans hest H&M All In, der havde vundet sølv i både den individuelle konkurrence og holdkonkurrencen ved det foregående OL. King Edward stjal overskrifterne, da han som kun den tredje hest i Ols historie sprang fejlfrit hele vejen igennem i både individuelle og holdkonkurrencer under OL. King Edward og von Eckermann fik i den individuelle konkurrence en flot fjerdeplads og var vigtige dele af det svenske hold, der vandt guld. Holdsejren var Sveriges første OL-guld i spring siden 1924.

Foto: Malgré Tout Media Archive, Global Champions Tour

Dobbelt guld i Herning

Efter de store præstationer ved OL, var forventningerne til både von Eckermann, King Edward og hele det svenske hold steget op til VM i Herning sidste år. Derudover var von Eckermann for første gang i sin karriere at finde på førstepladsen på Longines rangering af springryttere, og han var derfor blandt de helt store favoritter op til eventet. Disse forventninger blev dog indfriet og på visse områder endda overgået. Sverige havde som hold aldrig vundet VM i spring før, så da dette skete, skrev von Eckermann og King Edward sig endnu en gang ind i sportens historiebøger. I den individuelle konkurrence var makkerparret igen succesfulde, og gik fejlfri igennem hele konkurrencen og vandt igen guld.

Henrik von Eckermann er utvivlsomt en af vores tids største springryttere. Mens han fortsætter med at konkurrere og repræsentere Sverige i internationale begivenheder, er der ingen tvivl om, at von Eckermann vil fortsætte med at være en magtfaktor ridesportens verden. Uanset om han rider King Edward eller en anden hest, vil von Eckermanns utrolige færdigheder og talent på banen fortsat forbløffe og inspirere publikum i mange år fremover.

Læs også: Henrik Von Eckermanns vilde sejr i World Cuppen

Læs også: Drømmer du om at designe forhindringer? Så giver FEI dig nu chancen

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce