Mavesår hos heste er en samlet betegnelse for sår, irritation og/eller blødninger i mavesækkens slimhinde, som er meget smertefuld og forringer hestens velfærd. Mavesækken hos heste består af to dele – den øvre del af mavesækken, som består af kirtelløst væv, og den nedre del, som har kirtelvæv.