Til forældre: 4 vigtige grunde til at lade dit barn gå til ridning

Til alle forældre derude i det danske land: Lad jeres børn vokse op til at blive hestepiger og hestedrenge. Lad dem fra en tidlig alder lære, at jord under neglene er sundt. Lær dem at passe på – og at have ansvar for et levende væsen – og lær dem om samarbejde og tillid. Meget forskning viser nemlig, at børn der rider, trives bedre.

Børn der har en fritidsaktivitet, trives bedre end børn, der ikke har. Det være sig både socialt, fysisk og psykisk. Vi ser desværre flere og flere danske børn, der bliver mere inaktive og har svært ved at trives i skolen og blandt venner. Dette skyldes for lidt fysisk aktivitet og mindre socialt samvær med andre børn. Vi giver derfor tre bud på, hvorfor ridning er vigtigt for børns trivsel og udvikling.

Vi har samlet 4 grunde til at dit barn skal gå til ridning, som vi mener er de vigtigste:

Ridning modvirker ensomhed:

En skoledag kan være rigtig tung at komme igennem, hvis man ikke har nogen at spille fodbold med i frikvarteret. Og det er heller ikke sjovt at fortælle sin mor og far, at man ikke har nogen kammerater at invitere med hjem til sin fødselsdag. Dette er virkeligheden for op imod 22.000 danske børn. Men hesteverdenen består af et utal af sociale fællesskaber, hvor man mødes med andre børn og voksne. Gennem ridningen udvikler børn interesse og nysgerrighed for omverdenen og danner relationer, de kan tage med sig videre i livet. Hvor mange af os ses ikke stadig med en gammel heste-ven/veninde, man lærte at kende nede fra rideskolen eller på ridelejren?

Annonce

Ridning lærer børn at drage omsorg – også når det ikke går som man vil have:

Lad dit barn knytte bånd til en hest og han/hun vil aldrig glemme det. En opvækst med heste giver nemlig dit barn minder for livet. Om det er stævnet, der blev trænet ekstra hårdt til – eller sommeraftenerne uden sadel ved vandet – eller måske de gange man mistede gummistøvlen i knæhøjt mudder på folden en regnfuld vinterdag. Alt sammen er oplevelser, som dit barn aldrig glemmer – og som er med til at gøre dit barn til et helstøbt menneske. Med hesten følger nemlig et ansvar og en pligt til at drage omsorg for et levende væsen, som ikke selv kan sige fra alt, hvad man byder den. Hvor mange gange har man ikke selv haft lyst til at skælde sin pony ud, når den ikke ville fanges ind fra fold eller smed én af for 17. gang?

Ridning lærer børn det gode i at glemme tid og sted:

Moderne børnefamilier har som oftest et travlt program med mange aktiviteter. Med to forældre der arbejder fuld tid, hvor hverdagen består af henten og bringen til daginstitutioner, fritidsaktiviteter med mere, er dagsprogrammet fyldt op til bristepunktet. Men hesteverdenen har sin egen tidszone. Her glemmer børnene alle de ting, de skal nå, og giver dem et tiltrængt pusterum fra hverdagens hektiske program. Heste er nemlig ligeglade med tidsplaner og skemaer. Det bedste sted at lære sit barn betydningen af at være tilstede i nu’et er hos hesten eller i stalden – Og lad dem endelig bruge så lang tid som muligt derude. Hvor tit har du ikke cyklet hjem efter 10 timer i stalden?

Ridning lærer børn at fejle – og at komme videre

Lad endelig barnet lave fejl. Fejl skal bruges som refleksioner, man lærer fra. Om det handler om at blive slået med 2 procentpoint i en konkurrence, eller om at lægge sadlen forkert på, er det altsammen værdifulde oplevelser, dit barn lærer af. Livet er ikke altid fair, men består af op- og nedture og en masse hårdt arbejde. Et hvert nederlag er midlertidigt og dette lærer dit barn at være fremadsynet og fokusere på det positive frem for det negative. Livet med heste lærer dem med andre ord, at en lille smule blod, og masser af sved og tårer, ikke nødvendigvis er en dårlig ting. Det viser nemlig at man er i live.

Lad dem derfor vokse op og være en del af hesteverdenen – og blive et godt hestemenneske – for hestemennesker er tålmodige, sociale og ikke mindst omsorgsfulde.

Annonce

Læs også: Børn og ridning – Hvornår og hvordan?

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce