Har du overvejet at adoptere en hest? Vi har spurgt vores læsere om deres erfaringer, og dem får du her. Vi har nemlig samlet syv historier fra folk, som har valgt at adoptere heste. Læs hestenes og familiernes historier, og hvem ved – måske opdager du, at det også er noget for dig?
Læs også: Kunne du finde på at adoptere eller blive plejefamilie for en hest?
Skulle slagtes som 1,5-årig
“Jeg har adopteret de to her. Anton (rød) var selskabspony sommeren over men blev ikke brugt mere, avleren ville ikke have ham tilbage, og så skulle han til slagteren – kun 1½ år gammel. Jeg kiggede efter en legekammerat til mit ox hingsteplag, og så fik jeg Anton i november 2012. Oliver (broget) skulle være avlshingst hos den landmand, som jeg købte hø af den gang. Men krisen gjorde, at der ikke var nogen som ville købe de små levende græsplaneklippere, så Oliver skulle også til slagteren. Så jeg hentede også ham – knap 5 år gammel i april 2013” – Esther.
Fra rescue i Malta til ridehest i Danmark
“Jeg adopterede Filou på et rescue center på Malta, hvor jeg arbejdede som frivillig i december 2020. Han er en fransk traver på 6 år, som blev solgt til Malta for at gå til løb. Desværre gik det skævt for ham, han fik en skade og blev derfor afleveret til rescue centeret. Jeg faldt for ham samme dag han ankom eller rettere, vi faldt for hinanden…
Sidenhen har jeg fået kontakt til den ejer, der havde Filou på Malta og har modtaget nogle billeder, hvor Filou var i en forfærdelig stand. Jeg har hentet Filou fra Malta til Spanien, og så til Danmark. Jeg har selv tilredet Filou og startede uden sadel, men er begyndt at ride ham med sadel nu og med hackamore, og han gør det supergodt. Da jeg mødte ham på rescue centret havde han et hævet forben og var meget undervægtig, hvilket gjorde at det var vi måtte tage en chance, da vi valgte at adoptere ham. Men heldigvis har ro og tålmodighed fået hans ben til at hele” – Frida
Et lys i mørket
“Jeg har adopteret Alondra fra et superskønt rescue center i Spanien, der er baseret på frivillige og donationer. Alondra er 8 år gammel og kom til rescue centeret i start 2020, efter hun blev konfiskeret fra en 16-årig narkohandler. Hun havde en kæmpestor blødende scarcoid, som blev fjernet ved en operation. Jeg lærte hende at kende i sommeren 2020, da jeg boede i Spanien. Hun var en redning for mig og min mand, da det så allerværst ud med Corona. Hun blev vores lys i mørket. Vi flyttede hjem til Danmark i marts 2021 og selvfølgelig skulle hun med. Nu er vi i gang med at bygge hende endnu bedre op. Så vi rider ikke pt. Hun laver ProPrio træning for at styrke kroppen, før vi skal ride igen. Planen er også, at hun skal tilkøres. Hun er den sødeste og kærligeste hest jeg noglesinde har haft” – Mette
Livsfarlig lipizzaner
“Ham her adopterede vi for en krone for snart 10 år siden. Han var livsfarlig – en rå hingst importeret fra Ungarn (Lipizzaner). Han havde sendt flere mennesker på hospitalet med brækkende knogler. Min mand begyndte at arbejde med ham og blev så glad for ham, at han endte os hos. Coffee, som vi kalder ham til daglig, er en meget speciel hest med et meget specielt sind. Han er i dag vores datters “børnepony”. Han er regerende mester i indendørs maraton to år i træk (med to forskellige kuske), han har vundet flere landsstævner i kørsel, han kan endda også springe og gå dressur.
Senest hoppede jeg for sjov op og red et dressurstævne da min egen hest var skadet. Jeg havde ikke redet ham i over 6 måneder, men vi vandt vores klasse. Coffee er sjov på den måde; når det virkelig gælder, så hiver han altid lige dressurbukserne på og gør sit arbejde 110%. Han er en ud af maks tre eksisterende sorte lipizzanere i landet, og vi elsker vores sorte diamant” – Sandra
Udsultet
“Jeg har adopteret to heste. Eddie var en travhest, der var blevet solgt til en privat sammen med sin søster. Da han blev fundet, var han så udmagret, at han knap kunne stå på benene. Hans søster nåede at dø af sult, inden de blev fjernet. Eddie blev fodret op, men stod i en stald, hvor man var bange for ham og slog ham. Til sidst endte han hos nyt Hesteliv. Her lærte jeg ham at kende i 2008, og langsomt begyndte han at stole på mig. I 2017 kunne jeg blive plejefamilie til ham og få ham hjem. Desværre havde han fået PPID og han tålte medicinen dårligt. I juli måned måtte jeg sige farvel til ham. Han blev 24 år. Han var en fantastisk hest og min bedste læremester. I 2016 frikøbte jeg for nyt Hesteliv ponyen April fra en hestehandler. April havde en hulscore på 1, og dyrlægen troede ikke, at hun ville overleve. Men hun var en fighter og kom sig hurtigt med det rigtige foder og behandling. I 2017 fik jeg hende i familiepleje sammen med Eddie, og hun er den sjoveste, skønneste pony. Til trods for at hun er 25 år, er der fuld gang i hende. Jeg har hende med som håndhest, og hun er næsten ved at løbe fra min store hest. Hun har desværre også PPID, men håber jeg har hende i mange år endnu” – Tine
Mustang levede af sovs og kartofler
“Vi har adopteret travhesten Mustang Herve fra Vestjysk hestevelfærd. Han var blevet udsat for vanrøgt og levede i en lukket boks et helt år uden solens lys og varme eller kontakt til andet end hans opdrætter. Hans ejer var blevet dement og troede at Mustang var en hund. Han levede derfor at brun sovs og kartofler. Han fik en chance, og han valgte livet. Han blev til den smukkeste og dejligste dreng med det største hjerte. Mustang fik fred og blev en stjerne på himmelen for et år siden. Som vores søn på 8 år siger: Mustang er blevet en stjerne som vores lille baby” – Louise
Skulle aflives på grund af tidsmangel
“Vi adopterede vores søde Herkules på nu 26 år, for et år siden. Han skulle aflives fordi, at gamle ejer ikke havde tid til ham i mere, og han var ikke redet i 3 år. Men vi sagde ja til at overtage ham gratis, og det var det bedste valg nogensinde! Han er stadig frisk og glad, og han har overrasket alle dyrlæger med hans gode helbred. Hver dag chokerer han mig når han viser sin fremdrift, glæde og styrke. Han er den sødeste haflinger” – Sarah
