Sommerpelsen slipper – hvad sker der egentlig med hestens pels lige nu?
Læs mere →
341 hesteejere fik lov at sætte ord på, hvad de selv forstår ved god velfærd – og svarene tegner ikke helt det samme billede, som hestevelfærdsforskningen ellers fremhæver som afgørende. En ny undersøgelse fra det britiske Hartpury University, i samarbejde med svenske og hollandske forskere samt hesteselskabet EQuerry, sætter fingeren på en kløft, som mange danske hesteejere nok vil kunne genkende sig selv i.
Undersøgelsen, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Equine Science i juni 2026, stiller et enkelt, men ubelejligt spørgsmål: Hvad tror hesteejere egentlig selv, at ordet ‘velfærd’ dækker over? Svaret er ikke helt det, forskerne bag studiet havde regnet med.
Bag undersøgelsen står Victoria Lewis fra Hartpury University, Sam Osborn og Christine Bjerkan fra EQuerry, Gabriella Torell Palmquist fra Karlstad Universitet og Den Svenske Rideskole, samt Inga Wolframm fra Van Hall Larenstein-universitetet i Holland. De sendte et onlinespørgeskema med otte åbne spørgsmål ud og fik 341 fyldestgørende svar, som de derefter analyserede tema for tema. Langt de fleste, der svarede, var kvinder (92 procent), og den største gruppe var mellem 55 og 64 år, tæt fulgt af ejere i 25-34-årsalderen. Undersøgelsen er ikke dansk, men mønstret i svarene er alment nok til, at det er værd at spejle sig i, uanset om man bor i Esbjerg eller Gloucester.
Analysen landede på fire overordnede temaer: staldforhold og management, relationen mellem menneske og hest, ridning og træning, samt ejerens egen udvikling og etik. Ingen af de fire temaer er overraskende hver for sig. Det interessante er, hvor forskellig vægtningen er, når man sammenligner med den faglige velfærdslitteratur, som typisk arbejder ud fra bredere modeller, der ligestiller fysisk sundhed, adfærd, ernæring, omgivelser og mentale tilstand som fem selvstændige, lige vigtige domæner.
Det tema, flest ejere nævnte, var den daglige praksis i stalden, altså opstaldning, fodring og pasning. Her pegede især adgang til fold hele året som det, flest ejere forbandt direkte med god velfærd. Det er en forståelig prioritering: fold er konkret, målbart og noget, man kan planlægge fra uge til uge. Men det betyder også, at mere flygtige ting som en hests mentale tilstand i øjeblikket, altså om den er stresset, ked af det eller decideret bange, fylder mindre i ejernes egen beskrivelse, selvom det står helt centralt i den faglige forståelse af velfærd.
Det næste tema handlede om samspillet mellem ejer og hest. Her fremhævede respondenterne evnen til at aflæse hestens kropssprog og genkende tegn på stress eller smerte som afgørende for god pasning. Mange nævnte også, at de søger råd bredt hos dyrlæge, beslagsmed og sadelmager, når noget virker skævt. Det billede stemmer godt overens med den måde, mange danske hesteejere allerede arbejder på: at man læner sig op ad et helt team omkring hesten, ikke kun én autoritet.
I temaet om ridning og træning var tonen påfaldende kritisk. Størstedelen af de adspurgte udtrykte sig negativt om brug af pisk og sporer, og flere efterlyste trænere og beridere, der aktivt arbejder ud fra evidensbaserede og etiske træningsprincipper frem for gamle vaner. Det ligger tæt op ad den debat, der også har fyldt i dansk og international ridesport det seneste år, hvor flere forbund har strammet reglerne for redskaber i konkurrence.
Det sidste tema, personlig udvikling og etik, handlede om ejernes egen læring: lysten til at blive klogere, tage kurser og justere sin praksis over tid. Men det er også her, forskerne peger på det, de kalder en kløft mellem viden og handling. Ejerne ved godt, hvad der tæller som god velfærd, når de bliver spurgt direkte, men det er ikke ensbetydende med, at den viden altid følges i stalden. Forskerne anbefaler derfor mere praksisnær, evidensbaseret undervisning tæt på hverdagen i stalden, frem for teoretisk viden, der aldrig rigtig lander i det daglige arbejde.
Det mest brugbare ved denne type undersøgelse er nok ikke facit, men spejlet. Hvis du selv skulle svare på, hvad der gør din hest velfungerende og glad, ville dit svar formentlig ligne de 341 andres: fold, relation og mavefornemmelse. Det er ikke forkert. Men det er værd at lade spørgsmålet om hestens mentale tilstand lige nu, i denne uge, fylde lige så meget som spørgsmålet om, hvor mange timer den var ude i går.