Folden er grøn – men er der stadig nok at spise?
Læs mere →
Ved første øjekast kan sensommerfolden se helt fin ud. Den er stadig grøn, hesten går med mulen i græsset, og der er ingen bare jordpletter over det hele. Men grønt er ikke nødvendigvis det samme som rigeligt.
Når sommeren går på hæld, kan græssets vækst aftage, planterne blive kortere, og den samlede mængde foder på folden falde – selvom marken stadig ser grøn ud. Derfor kan en hest godt bruge mange timer på at græsse uden nødvendigvis at få lige så meget grovfoder indenbords som tidligere på sommeren.
Det er netop på dette tidspunkt, det kan være relevant at begynde at se lidt mindre på foldens farve og lidt mere på, hvad der faktisk er tilgængeligt.
Græs ændrer sig gennem hele vækstsæsonen.
Temperatur, nedbør, hvor hårdt folden er blevet afgræsset og selve græssets modenhed påvirker både vækst og næringsindhold. En mark kan derfor godt være grøn, men bestå af meget kort græs, som hesten skal arbejde længe for at få en tilstrækkelig mængde af.
Samtidig er det vigtigt at skelne mellem mængde og næringsværdi.
Der kan være relativt lidt græs på en fold, selvom det græs, der står tilbage, stadig indeholder en del energi eller sukker. Omvendt kan der være meget plantemateriale, som ikke nødvendigvis leverer den samme næringsværdi som ungt, aktivt voksende græs.
Grønt græs er altså ikke automatisk garanti for, at hestens samlede behov bliver dækket.
Græs, hø og wrap udgør grundlaget for hestens fodring.
British Horse Society anbefaler, at man vurderer hestens fodring ud fra dens individuelle huld, aktivitetsniveau og samlede adgang til grovfoder. For mange heste vil den samlede mængde grovfoder ligge omkring 1,5-2 kg pr 100 kg kropsvægt i tørstof dagligt, afhængigt af blandt andet huld og behov.
For en hest på fold er udfordringen bare, at det er langt sværere at vide, hvor meget den faktisk spiser.
Man kan veje høet i stalden. Man kan ikke lige så nemt veje det græs, hesten har fået indenbords efter otte timer på marken.
Derfor bliver observation vigtig.
En af de mest oplagte indikatorer er selve græshøjden og tætheden.
Hvis hestene konstant går med mulerne helt nede ved jorden og forsøger at nippe meget kort græs, kan folden være ved at være presset. Det samme gælder, hvis der opstår store områder med næsten bar jord, mens bestemte områder omkring gødningspletter står lange og urørte.
Overgræsning kan samtidig skade planterne og gøre det vanskeligere for folden at komme sig. Rotationsgræsning og perioder med hvile kan være med til at bevare en bedre græsbestand.
En grøn overflade set fra stalddøren er derfor ikke nok. Gå ud på folden og kig på den i hestens højde.
Hvor meget kan den reelt få fat på?
Hesten selv fortæller også noget om, hvorvidt fodringen fungerer.
Hvis den langsomt begynder at tabe sig, ribbenene bliver lettere synlige eller mærkbare, og muskelfylden falder, kan det være tegn på, at energiindtaget ikke længere matcher behovet.
Det er dog en dårlig idé at vente, til vægttabet er tydeligt med det blotte øje.
Regelmæssig vurdering af huld – gerne kombineret med vægtmålebånd – gør det lettere at opdage en ændring tidligt. British Horse Society anbefaler netop løbende body condition scoring, fordi det gør det muligt at justere fodringen, inden hesten bliver markant for tynd eller for tyk.
Og når vinterpelsen begynder at komme, bliver hænderne endnu vigtigere end øjnene.
En hest, der virker meget sulten, når den kommer ind fra fold, har ikke nødvendigvis manglet mad. Nogle heste bliver ganske enkelt begejstrede for hø eller krybbefoder.
Men ændringer i adfærd kan være værd at lægge mærke til.
Begynder hestene eksempelvis at gnave i hegn, buske eller andre ting på folden? Bruger de meget mere tid på at lede efter små græsstrå? Står de ofte ved leddet og venter på at komme ind til høet?
Ingen af delene kan alene bevise, at der mangler grovfoder. Men sammen med en nedbidt fold eller begyndende vægttab kan det være endnu et tegn på, at græsset ikke længere rækker.
Der findes ikke en bestemt dato, hvor alle heste skal begynde at få supplerende grovfoder.
Nogle marker kan levere masser af græs langt ind i efteråret. Andre er næsten tømt allerede i august efter tørke, mange heste eller intensiv afgræsning.
Beslutningen bør derfor baseres på foldens faktiske tilstand og hestens huld frem for kalenderen.
Hvis græsset bliver så sparsomt, at hesten ikke længere kan opretholde sit behov for grovfoder, bør man begynde at supplere med hø eller wrap.
Det kan med fordel ske før folden er helt tom.
Hvis hesten skal over fra hovedsageligt græs til større mængder konserveret grovfoder, bør ændringen desuden ske gradvist. BHS anbefaler at introducere nyt grovfoder over mindst 10-14 dage, så fordøjelsessystemet får mulighed for at tilpasse sig.
Her kommer endnu en komplikation.
En nedbidt eller tørkeramt fold er ikke nødvendigvis ufarlig for den nøjsomme hest.
Stressede græsplanter kan under visse forhold ophobe større koncentrationer af ikke-strukturelle kulhydrater. University of Minnesota fremhæver eksempelvis, at tørkestresset græs kan have et forhøjet indhold af disse kulhydrater, hvilket især kan være relevant for heste med overvægt, tidligere forfangenhed eller metaboliske udfordringer.
Man kan derfor godt stå med en situation, hvor der ikke er nok plantemateriale til at dække hestens behov for grovfoder, samtidig med at det resterende græs ikke nødvendigvis er ideelt at give fri adgang til for en metabolisk følsom hest.
Her kræver fodringen lidt mere omtanke end blot at åbne for mere græs.
Det kan være fristende at tænke, at høsæsonen først begynder, når foldene bliver brune, mudrede og tydeligt tomme.
Men hesten er ligeglad med, hvilken farve folden har.
Det afgørende er, om der er tilstrækkeligt med egnet grovfoder tilgængeligt til at opretholde et sundt huld og en velfungerende fordøjelse.
Så når du kigger ud over en grøn sensommerfold, kan det være værd at stille et lidt andet spørgsmål end:
“Er der stadig græs?”
Spørg i stedet:
“Er der stadig nok græs til, at min hest faktisk kan spise sig mæt?”
De to ting er nemlig ikke altid det samme.
British Horse Society – Feeding horses
https://www.bhs.org.uk/horse-care-and-welfare/health-care-management/horse-health/feeding-horses/
British Horse Society – Fat scoring horses
https://www.bhs.org.uk/horse-care-and-welfare/health-care-management/horse-health/fat-scoring-horses/
British Horse Society – Grass management
https://www.bhs.org.uk/horse-care-and-welfare/health-care-management/pasture-management/grass-management/
British Horse Society – Horse care in hot weather
https://www.bhs.org.uk/horse-care-and-welfare/health-care-management/seasonal-care/horse-care-in-hot-weather/
University of Minnesota Extension – Managing drought-stressed horse pastures
https://extension.umn.edu/agriculture/animals-and-livestock/horse/managing-drought-stressed-horse-pastures
The Horse – How to Feed Your Horse
https://thehorse.com/features/how-to-feed-your-horse/