Beskæftigelse til hesten i boksen: 4 ting du kan bygge på en aften
Læs mere →
En rund mave, en kraftig hals og ribben, der er svære at mærke. Mange heste bærer rundt på flere kilo, end de har godt af. Men hvordan får du din hest til at tabe sig, når den samtidig har brug for grovfoder det meste af døgnet? Og hvad gør du, hvis den ikke kan rides? Et sundt vægttab handler ikke om at sulte hesten, men om at finde den rette balance mellem foder, bevægelse og tålmodighed.
Et par ekstra kilo virker måske harmløse, men overvægt kan have alvorlige konsekvenser for hestens sundhed. Særligt risikoen for insulinforstyrrelser og forfangenhed er bekymrende.
Overvægt er forbundet med øget risiko for Equine Metabolic Syndrome (EMS), hvor hestens regulering af insulin ofte er påvirket. Det kan øge risikoen for forfangenhed, som i værste fald kan give varige skader på hovene.
Samtidig belaster de ekstra kilo hestens led, sener og bevægeapparat. Det kan gøre det sværere for hesten at bevæge sig og dermed skabe en ond cirkel, hvor den bliver mindre aktiv og lettere tager yderligere på.
En overvægtig hest er altså ikke nødvendigvis en velnæret eller sund hest. Det gælder også, selvom den fungerer fint under rytter og umiddelbart virker frisk.
Det største dilemma ved vægttab hos heste er, at de har behov for at tygge og indtage fibre gennem en stor del af døgnet. Derfor er løsningen sjældent bare at give hesten markant mindre hø eller wrap.
Ifølge British Horse Society bør en overvægtig hest som udgangspunkt have en grovfoderration svarende til omkring 1,5-2 % af kropsvægten dagligt, beregnet på tørstofbasis. En lavere tildeling bør kun ske efter aftale med dyrlægen.
Det betyder dog ikke, at alle heste skal have præcis samme mængde. Grovfoderets energiindhold, hestens vægt og dens øvrige foderindtag spiller en afgørende rolle.
Det vigtigste er at reducere kalorierne uden at begrænse tyggetiden unødigt.
Det kan du blandt andet gøre ved at:
For nogle heste kan en del af høet også erstattes med egnet, hygiejnisk halm for at reducere energiindtaget og bevare tyggetiden. Det skal dog introduceres gradvist og tilpasses hestens tænder, fordøjelse og individuelle behov.
Det er vigtigt at huske, at en for hård slankekur kan være farlig. Kraftig foderrestriktion øger blandt andet risikoen for forhøjede fedtstoffer i blodet, særligt hos ponyer og svært overvægtige heste.
Når hesten skal tabe sig, er det ikke nødvendigvis den hårdeste træning, der er den bedste. Det handler om at øge energiforbruget på en måde, hestens kondition og bevægeapparat kan holde til.
Aktiv skridt: Lange skridtture i et energisk tempo er et godt udgangspunkt for en overvægtig hest. Skridt belaster generelt mindre end hurtigere gangarter og kan bruges til gradvist at opbygge konditionen.
Trav og intervaltræning: Når hesten er i bedre form, kan perioder med aktiv trav øge arbejdsintensiteten og energiforbruget. Du kan eksempelvis veksle mellem skridt og korte travintervaller og gradvist øge varigheden.
Bakker og varieret terræn: Ridning i kuperet terræn kan øge arbejdsbelastningen, selv ved lavere hastigheder. Det bør dog introduceres forsigtigt, især hvis hesten er meget overvægtig eller har problemer med bevægeapparatet.
World Horse Welfare anbefaler at begynde med motion, der passer til hestens nuværende form, og først øge intensiteten, når konditionen forbedres.
Der findes altså ikke én bestemt metode, som automatisk giver det bedste vægttab. Højere intensitet kan øge energiforbruget, men regelmæssig motion kombineret med en korrekt foderplan er vigtigere end enkelte hårde træningspas.
En hest kan sagtens tabe sig uden en rytter på ryggen. Faktisk er det for nogle svært overvægtige heste en fordel at begynde vægttabet fra jorden, så de ikke samtidig skal bære rytterens vægt.
Hvis hesten er rask nok til at bevæge sig, kan du eksempelvis bruge gåture i hånden, lange liner, arbejde fra jorden eller mere bevægelse på folden.
En fold med afstand mellem vand, grovfoder og hvileområder kan også opmuntre hesten til at bevæge sig mere i løbet af dagen.
Kan hesten derimod ikke rides på grund af halthed, forfangenhed eller en skade, skal motionen tilpasses i samarbejde med dyrlægen. En hest med aktiv forfangenhed må ikke presses til motion for at tabe sig. Her bliver den individuelle foderplan særlig vigtig.
Et sundt vægttab tager tid. Ifølge en international veterinær konsensus om EMS er et typisk mål et vægttab på omkring 0,5-1 % af kropsvægten om ugen under et kontrolleret slankeforløb.
For en hest på 500 kg svarer det til cirka 2,5-5 kg om ugen. Det er dog et vejledende interval, og ikke alle heste bør tabe sig lige hurtigt.
Brug et vægtmålebånd, tag billeder fra samme vinkel og vurder regelmæssigt hestens fedtdepoter omkring hals, ribben og bagpart. På den måde kan du følge udviklingen, også når ændringerne ikke umiddelbart er synlige.
En dyrlæge eller kvalificeret foderrådgiver kan hjælpe med at fastlægge den rette målvægt og foderplan.
Når en hest skal tabe sig, er det fristende at fokusere på, hvor hurtigt kiloene forsvinder. Men vægttabet må ikke ske på bekostning af hestens fordøjelse, trivsel eller behov for social kontakt og bevægelse.
Det handler i stedet om at finde et grovfoder, der giver tilstrækkelig tyggetid uden for mange kalorier, skabe gode muligheder for daglig bevægelse og tilpasse træningen til den enkelte hest.
For målet er ikke bare en slankere hest, men en sundere hest, der også kan holde vægten på længere sigt.