Traileren står klar, men er du? Tjekliste før stævneturen
Læs mere →
Flere og flere danske fritidsryttere skifter bidet ud med en sidepull eller en hackamore, og begrundelsen er næsten altid den samme: det må da være mere skånsomt for hesten. Men da engelske forskere lagde trykmålere under næseremmen på fem heste, viste tallene noget andet. Det gennemsnitlige tryk over næseryggen var 65 procent højere med et sidepull end med en almindelig trense. Det gør ikke bidselløst forkert, men det gør antagelsen om, at man automatisk har gjort hesten en tjeneste, forkert.
Argumentet lyder logisk nok: intet metal i munden, ingen ømme mundvige, intet tryk på tunge og gummer. Og for heste med reelle problemer i munden kan bidløst være en fornuftig vej. Men “uden bid” er ikke det samme som “uden tryk”. Kraften fra dine tøjler forsvinder ikke, fordi du tager bidet ud. Den flytter sig et andet sted hen på hestens hoved.
Studiet er lavet af Nina Robinson og Tracy Bye, der på det tidspunkt var tilknyttet University Centre Bishop Burton i England, og det er offentliggjort i det fagfællebedømte tidsskrift Journal of Veterinary Behavior i 2021. Fem heste blev redet af den samme rytter i 30 minutter om dagen i tre dage i tre typer hovedtøj: en almindelig trense med næserem, et sidepull og et cross-under. Trykmålere sad under næseremmen og under nakkestykket.
Resultatet gik den modsatte vej af forventningen. Det gennemsnitlige tryk over næseryggen var 65 procent højere med sidepull end med trensen, mens cross-under lå 11 procent højere. Ser man på spidsbelastningerne, altså de korte, hårde tryk når rytteren tager fat, var de ifølge formidlingen af studiet 147 procent højere med sidepull og 109 procent højere med cross-under sammenlignet med trensen. I nakken fandt forskerne ingen betydende forskel mellem de tre typer.
En detalje er værd at hæfte sig ved: trykket nåede jævnligt op på niveauer, der medicin bruges til at afklemme blodgennemstrømningen i et legeme. Det gjaldt alle tre typer hovedtøj. Også trensen.
Forklaringen er ligetil. I et sidepull er tøjlerne spændt direkte i næseremmen, og hele tøjletrykket samles derfor på næseryggen. Det er et af de steder på hesten, hvor der stort set kun er hud og en tynd hinde mellem lædret og knoglen. Der er ingen muskelmasse til at fordele belastningen.
Et cross-under er bygget til at sprede kraften bredere over hovedet og kæben, og det kan ses i tallene. Men forskerne kunne ikke måle trykket under kæben, hvor remmene krydser, så den type er reelt kun målt til halvdelen. Til gengæld bar hestene hovedet højere og med mere strakt hals i cross-under end i trensen, og den slags holdning tolkes normalt som undvigelse.
Tracy Bye har formuleret pointen sådan, at intet enkelt stykke udstyr løser problemet alene. Trykket fra tøjlen forsvinder ikke, når du skifter hovedtøj. Det bliver bare flyttet til nogle andre dele af hestens hoved.
Fem heste og én rytter er et lille studie, og det skal man have med. Det siger ikke, at bidløst er værre for hesten. Det siger heller ikke, om de målte spidsbelastninger faktisk giver vævsskade over tid, for det er ikke undersøgt. Forskerne skriver selv, at trykket fra sidepull kan være i stand til at give skade, hvis det står på længe nok, og det er en anden slags udsagn end en konstatering.
Det, tallene med rimelighed kan bruges til, er at aflive forestillingen om, at man har gjort noget godt for hesten alene ved at fjerne bidet.
1. Find ud af, hvad du egentlig vil løse. Er det ømhed i munden, modstand mod bidet, eller en generel fornemmelse af, at det ikke fungere med bid? De tre ting kræver hver sin løsning, og kun den første peger entydigt mod bidløst.
2. Mærk efter på næseryggen. Samme regel gælder som ved en almindelig næserem: der skal kunne være to fingre mellem rem og næseben, målt på selve næseryggen. Et bidløst hovedtøj bliver ikke mere skånsomt af at sidde stramt, tværtimod.
3. Se på din egen hånd, før du ser på udstyret. En tung hånd er tung uanset hvad hesten har på hovedet. Hvis du rider med konstant kontakt og hyppige, hårde indgreb, flytter du bare problemet.
4. Giv det tid, og aflæs hesten. Kig efter hævelse, hårløse felter eller ømhed på næseryggen efter ridtet, og læg mærke til, om hovedet kommer op og halsen strækkes mere end normalt.
Den mest almindelige fejl er at spænde det bidselløse hovedtøj hårdt, fordi hesten “ikke reagerer nok”. Så er du havnet præcis der, hvor målingerne er værst.
Den næstmest almindelige er at skifte af de forkerte grunde. Hvis hesten trækker eller er svær at bremse, bliver det sjældent bedre af at flytte trykket op på et sted, hesten kan lære at læne sig imod.
Og så er der troen på, at udstyret opdrager rytteren. Et bidløst hovedtøj gør ikke i sig selv hånden blødere. Det skal du gøre.
Har hesten pludselig ændret adfærd i hovedtøjet, er det en dyrlægesag, før det er en udstyrssag. Skarpe tandkanter, ulvetænder, sår i mundvigen eller smerter i fortænderne kan alle ligne modstand mod bidet, og de bliver ikke løst af et sidepull.
Overvejer du skiftet af hensyn til hestens trivsel, er en underviser eller beridder, der kan se på din hånd og hestens reaktion i praksis, pengene værd. Og vil du ud at konkurrere, så tjek reglementet for netop din disciplin hos Dansk Rideforbund, inden du investerer i nyt udstyr.
Det mest brugbare ved studiet er måske ikke, at bidløst kom dårligt ud af det. Det er, at trykket var højt i alle tre typer hovedtøj. Udstyret er ikke alene det, der afgør, om din hest har det godt . Det er hånden i den anden ende af tøjlen.
Ikke automatisk. I studiet fra Journal of Veterinary Behavior var det gennemsnitlige tryk over næseryggen 65 procent højere med sidepull og 11 procent højere med cross-under end med en almindelig trense. Trykket fra tøjlen forsvinder ikke, det flytter sig.
I et sidepull sidder tøjlerne direkte i næseremmen, så kraften samles på næseryggen. Et cross-under har remme, der krydser under kæben og fordeler kraften bredere over hovedet. Cross-under målte lavere tryk på næsen end sidepull, men trykket under kæben blev ikke målt i studiet.
Når der er en konkret grund i munden, for eksempel sår, tandproblemer eller smerter, som dyrlægen har set på. Skifter du, fordi hesten trækker eller er svær at bremse, flytter du typisk bare problemet til næseryggen.
Samme princip som ved en almindelig næserem: der skal kunne være to fingre mellem remmen og næsebenet, målt på selve næseryggen. Et stramt bidselløst hovedtøj er ikke mere skånsomt, det er mindre.