For de fleste hestemennesker kommer det næppe som en overraskelse, at din hest er et spejl, som reflekterer dine følelser og din personlighedsstruktur. Alligevel kan de fleste af os stadig forbedre og bruge vores nonverbale sprog, som vi hver dag øver os i hos hesten, meget bedre i resten af vores hverdag.
Heste har forskellige personligheder
Ganske lige som mennesker har heste helt forskellige personlighedsstrukturer – men det der er fælles – for alle heste er – at de ønsker en klar og tydelig leder, som motiverer dem til at følge ham eller hende. Hvordan netop din hest skal ledes afhænger altså til dels af, hvordan du fungerer i dine lederevner, men også i høj grad, hvilken personlighed din hest har.
Nogle skal op i energi andre ned
Hvor nogle heste skal motiveres meget kraftigt for at eksempelvis at løbe rundt i en rotunde, så skal andre heste blot møde en let forhøjet stemmeføring, før de anspores til at sætte i gang. Den viden kan vi overføre til, hvordan vi begår os blandt mennesker. Vi skal turde at gribe i egen barm og mærke efter, hvordan vi bedst kommunikerer med den, vi står over for. Skal vi op i energi eller ned? Du kan forsøge at lade din hests nonverbale sprog fæstne sig i dig, så du kan bruge kropssprog til at opnå bedre kommunikation med de mennesker, du har omkring dig i din hverdag.
Tør du se i spejlet?
Heste har den helt specielle egenskab, at de kan mærke, hvordan vi har det i vores nerve- og følelsessystem. Derfor er heste også massivt brugt til terapi for mennesker med følelses-problematikker eller som coaches for ledere, der ønsker at udvikle deres lederevner. Før vi kan forbedre vores nonverbale kommunikation, skal vi imidlertid turde se i spejlet og anerkende, hvad vores hest viser os. Vil din hest følge dig i gennem ild og vand? Tillykke, så er du en tillidsvækkende leder. Skal du sætte grænser hver gang, du ser din hest – så skal du måske arbejde på dine lederevner. Og hvis din hest slet ikke ønsker dit selskab, så skal du måske se indad og vurdere, om dine indre problematikker spænder ben for, at du kan være den, du gerne vil være. En hest vil altid fortælle dig noget meget ærligt om, hvordan du fungerer – men husk – du kan altid arbejde på det – så du må aldrig tabe modet.
Læs mere på equina.dk