Forfangen: Er det kun den overvægtige hest?

Der findes flere forskellige kategorier af forfangenhed, og både årsagerne er vidt forskellige. Derfor kan man heller konkludere, at det kun er den tykke hest, som kan blive forfangen.  

Hvad er forfangenhed

Helt grundlæggende er forfangenhed dog – uanset type og årsag – en sygdom, som går ind og påvirker hestens hov og hovben ved en betændelse i hovens lameller. Lamellerne er det, der sørger for, at hovkapslen og læderhuden sidder sammen, og at hovbenet sidder fast i hovkapslen (se illustrationer her af hovens opbygning). Hvis der kommer betændelse i lamellerne, er der risiko for, at hovbenet løsnes fra hovkapslen. Dermed kan hovbenet blive roteret væk fra hovkapslen og ud igennem hoven. Det er ekstremt smertefuldt for hesten, men dette kan rettes op med den rette behandling.

Hvis hovbenet går igennem sålen, er det stadig muligt at hjælpe hesten. Generelt som ved forfanghed skal årsagen fjernes, herefter skal hoven beskæres og aflastes, således at hovbenet ikke er i kontakt med underlaget. Det kan være nødvendigt med ro en kort periode, men ellers skal hesten ud at bevæge sig, så blodomløb og lymfesystem kommer i funktion igen. Dette er naturligvis, når den akutte fase er ovre, og det skal altid ske i samarbejde med smed og dyrlæge.

I de knap så alvorlige tilfælde kan man undgå fordrejningen eller sænkningen af hovbenet. Fremtidsudsigterne afhænger også i høj grad af, hvornår man får sat ind, og hvor stor skaden er på hoven. 

Der kan være forskellige årsager til, at betændelsen opstår. Op til 90% af tilfældene af forfangenhed skyldes, at hesten har en form for stofskiftesygdom som eksempelvis PPID/cushing eller EMS. Her er hesten ikke er i stand til at regulere sukker og dermed blodsukker fra blandt andet græs, grovfoder og krybbefoder. Derfor ser man oftest forfangenhed i foråret og om sommeren, hvor sukkerindholdet i græsset er højt. 

Læs også: Så meget græs spiser din hest om sommeren

Derfor er det vigtigt, at du nu – hvis ikke allerede for et par måneder siden – har sat dig ind, hvad du kan gøre for at undgå, at din hest bliver forfangen som følge af eksempelvis forårs- og sommergræsset.  

Kort sagt kan det være alt fra eksempelvis pludselige foderskift og infektioner til genetik eller stofskiftelidelser, som kan udløse forfangenhed.

Læs også: 8 ting om mundkurve, du bør vide

Dog er der også andre typer af forfangenhed, hvor der er andre ting, som udløser det, men processen i hoven – og smerten for hesten – er den samme. Symptomerne minder også ofte om hinanden, og behandlingen vil ofte være lig hinanden. Der er en række hensyn, du skal tage, hvis forfangenheden er kommet som følge af for højt indtag af sukker og/eller en stofskiftesygdom.

Typer af forfangenhed

• Den inflammatoriske forfangenhed 
• Den metaboliske forfangenhed  
• Den mekaniske forfangenhed  

Den inflammatoriske  

Dette vil formentligt være den type af forfangenhed, som de fleste hesteejere kender til. Man ser den ofte i løbet af foråret og sommeren, hvis hesten har fået for meget sukker og/eller stivelse igennem eksempelvis korn eller sukkerholdigt græs. Begge deler skaber en fejlgæring.  

Denne type af forfangenhed sker, når hesten får for store mængder af endotoxiner (giftstoffer) ind i kroppen, da det skader lamellerne i hoven. Den høje mængde af giftstoffer kan nemlig resultere i fejlgæring i hestens tarmsystem.  

Hvis en hoppe har folet, og efterbyrden ikke bliver fjernet, er der risiko for livmoderinfektion (børbetændelse). Det kan gøre, at hoppen bliver forfangen, men dette sker heldigvis sjældent.  

Derudover ses den inflammatoriske forfangenhed også, hvis hesten får for store mængder af sukker igennem græsset uden en gradvis tilvænning. Dette vil også give en fejlgæring i hestens tarm, fordi den indtager for store mængder giftstoffer, som gradvist vil nedbryde lamellerne i hoven.  

Når vi har sol og kulde, har vi sukkerproduktion, men vi har ikke særlig meget vækst i græsset, og så hober sukkeren sig op. Sukkeren kommer, når solen skinner, og derfor kan vi også se forfangenhed om efteråret eksempelvis. Det handler altså om, at når solen skinner, har vi en sukkerproduktion, så hvis der er varmt, bliver sukkeren brugt til, at græsset vokser. Hvis det er koldt, hober sukkeren sig op i græsset, indtil det er varmt nok til, at der kommer vækst.  

Det er også derfor, der kan være store udsving i mængden af sukker i græsset. Henover sommeren vil sukkerindholdet ofte være lavt om natten og først på dagen – men det er blot en tommelfingerregel.  

Læs også: Forårsgræs og sukker

Den metaboliske eller hormonelle forfangenhed  

Metabolisk forfangenhed rammer ofte heste, som har PPID, EMS eller er overvægtige. Kort sagt er det heste, som er særdeles følsomme overfor insulin. De har et dårligt udgangspunkt i forhold til at indtage selv små mængder af sukker og stivelse, da de ikke selv er i stand til at regulere deres egen produktion af insulin. 

Cellerne reagerer ikke på insulinen, og hesten optager dermed ikke sukkeren i vævet. I stedet bliver sukkeren lagret i fedtdepoterne omkring manken og haleroden. Derfor ser man ofte de karakteristiske fedtdepoter ved forfangne heste. Hesten kan ikke selv regulere insulinproduktionen, og det giver store udsving i blodsukkeret og hestens evne til at regulere sult – og den høje produktion af insulin ødelægger altså lamellerne i hestens hove.  

Hvis hesten allerede i løbet af vinteren og det spæde forår har tydelige fedtdepoter eller let overvægt, kan man med fordel overveje, om hesten overhovedet skal på græs. Der er også noget, der tyder på, at træning kan være med til hjælpe hestens hormonbalance. I sidste ende er det samspil mellem fodring og motion, som kan hjælpe den metabolisk forfangne hest bedst.  

Ofte er det genetik, som spiller ind, da nøjsomme heste- og ponyracer er mere tilbøjelige til at have udfordringer med stofskiftet, men forfangenhed er en kompleks sygdom, som der fortsat forskes i.

Den mekaniske forfangenhed 

Hvis en hest har stået skadet på det ene ben og dermed aflaster på det andet, kan det give forfangenhed i det raske ben. Det fører til overbelastning – og ikke mindst overbelastning af hoven og dens lameller, fordi hoven simpelthen tager skade af den langvarige tilstand med dårlig blodforsyning i det modsatte ben. Denne type af forgangenhed er heldigvis yderst sjælden. Det samme gør sig gældende ved medicinsk forfangenhed, hvor hesten eksempelvis ikke kan tåle binyrebarkhormon.

Det gør du i den akutte fase  

Når først din hest har stikkende gang – sammenholdt med de andre symptomer på forfangenhed – skal du reagere hurtigt, og det gælder uanset type af forfangenhed.  

• Fjern hesten fra årsagen – eksempelvis græsset – indtil du ved, om hesten er forfangen.  
• Ring til dyrlæge og smed med det samme, som kan give smertestillende til den akutte fase. I fællesskab kan de ofte hjælpe med at lave den bedste plan for din hest og følg den nøje. 
• Sæt hesten ind i en boks med en blød bund som eksempelvis sand, så hesten kan aflaste benene bedst muligt. Giv den ro i en periode, som du aftaler med dyrlæge. 
• Køl benene med koldt vand eller lignende. 

• Få lagt en foderplan af en foderkonsulent, så både grovfoder og krybbefoder bliver tilpasset hestens tilstand. Her kan der eksempelvis være brug for et slowfeeder-net eller anden form for slowfeeder-løsning samt den rette sammensætning i krybbefoderet, så hesten hjælpes bedst muligt bedst muligt på både kort og lang sigt. 

Kilde: Susan Helany, foderkonsulent ved Nordic Horse  

Livet efter forfangenhed 

Det er vigtigt at understrege, at forfangenhed langt fra behøver at være en dødsdom. Slet ikke, hvis du som hesteejer er villig til at tage nogle hensyn og have fokus på genoptræning. Men du skal være opmærksom resten af din hests liv, hvis den først har været forfangen.  

Selv om skaden altså er sket, når hesten har været forfangen – af den ene eller den anden årsag – skal du blot tænke over, at din hest får de nødvendige byggesten igennem fodring, og at årsagen til forfangenhed fjernes eller minimeres. Herefter følger et liv, hvor du som hesteejer løbende skal være i dialog med dyrelæge og smed eller trimmer såvel som foderkonsulenter.  

En subklinisk forfangen hest opleves generelt som ømtået. Man ser typisk event-ringe i hovkapslen, hvor afstanden mellem ringene er smallere forrest på hoven og bredere bag til mod hælen. Sålen vil synes flad og mangle konkavitet. Hesten kan også være mere uvillig til at gå fremad og værge sig mod at gå på hårdt og/eller stenet underlag. Den kan også have svært ved at dreje på en lille cirkel.

Se videoen herunder med en hest, som netop har været akut forfangen:

KILDER

Evidensia: Forfangenhed hos heste – symptomer og årsager, opdateret 2021  
Dangro: Forfangenhed/laminitis hos heste, 2019  
Seges Innovation: Indgræsning: Send hesten sikkert på forårsgræsset, 2017  
Hørsholm Hestepraksis: Forfangenhed  
Bjarne Østergaard Rasmussen, dyrlæge og indehaver af Hårlev Dyreklinik  
Mette Skovmand, hovtrimmer ved Nature’s Trim