At være hestemenneske giver dig en helt særlig rolle. Og den rolle er bestemt ikke ligegyldig. Der følger nemlig både ansvar, glæder, sorger og udfordringer med at være en del af hestefolket. Her er otte ting, som vi mener, ethvert hestemenneske altid må huske på. Og lade os bare afsløre: Nogle af dem skal du tage med et smil på læben.
Det du virkelig kan være stolt af
Lad os først nævne de fire uskrevne regler, som du virkelig bør være stolt af.
1. Man er – selvfølgelig – sit ansvar bevidst
Den nok vigtigste, uskrevne regel, enhver hesteejer står over for, er, at man selvfølgelig er bevidst om det ansvar man har. For nej, det er bestemt ikke sjovt, når økonomien trykker og der kommer (uventede) dyrlæge- og smederegninger. Og nej, det er bestemt heller ikke værd at grine af, når man skal op kl. l*rt om natten eller gå midt i familiefødselsdagen, fordi hesten er blevet akut syg. Men det hører med, og man gør det selvfølgelig med oprejst pande. Både, fordi man ved, at man har et ansvar, og fordi man elsker sit dyr over alt andet.
2. Man omfavner forskellighed
Vi hestemennesker er et af de mest forskelligartede folkefærd. Vi sværger til hver vores måde at have hest på, vi elsker hver vores disciplin inden for sporten, og vi har givet vores hjerte til hver vores race. En ting bør springrytteren, dressurrytteren, turrytteren, militaryrytteren, islænderrytteren, toprytteren, berideren og rideskoleeleven have til fælles, og det er at respektere, at der findes andre måde at have hest på end den, man selv lader sig overbevise af. Den anden regel er derfor, at du altid bør omfavne og værne om den forskellighed, Hestedanmark rummer.
Læs også: Jalousi i ridesporten er et tegn på 3 ting – og det kan vi lære af følelsen
3. Man er optimistisk og giver en hjælpende hånd
Den tredje regel handler om at kunne se ud over egne behov og glæde sig på andre svegne. Selvom ridning er en “tomandsport”, hvor du og din hest skal arbejde sammen som ekvipage, så er det også en sport og en livsstil, der inddrager dig i et fællesskab. Derfor har du også et ansvar over for fællesskabet; et fællesskab, hvor du bør være et forbillede for andre og altid bør stræbe efter optimisme. Lige så ofte, som man kan være uenige, så har man nemlig også brug for hinandens støtte og hjælp. Derfor bør man omfavne en mentalitet, hvor “at hjælpe andre hvor hjælpes kan” og “enhver sejr er en fælles sejr” er de stærkeste vejvisere. Så selvom det kan være træls at se nogen få succes, når man selv fejler, så skal man huske, at man også nogle gange selv er den heldige. Fælles optimisme og glæde skal være med til at overskygge den dårligdom, som vi hver især møder engang imellem.
4. Hestefolket som dyrenes talerør
Om du har valgt at være veganer, om du udelukkende stemmer på et parti, fordi det støtter op om god dyrevelfærd, om du troligt betaler til Dyrenes Beskyttelse, eller om du ikke gør nogen af delene, så vil du som hestemenneske altid være dyrenes talerør. Det er du, fordi et hestemenneske bør have et dyrehjerte, der er større end de flestes. Kun med et stort hjerte, der banker for de elskede væseners ve og vel, kan man nemlig varetage hestenes interesser, sørge for at den har det godt og tale dens sag, når den ikke selv kan. Og når nogen “glemmer” at passe på dyrene, så kommer dit store hjerte til de firbenede for alvor på arbejde. Derfor går den fjerde regel ud på altid at være der for dyrene.
Det du kan være knapt så stolt af
Her kommer de uskrevne regler, som du måske kan være knapt så stolt af, men som du heller ikke helt kan løbe fra.
5. Man fortæller aldrig sin partner, hvor mange penge, man i virkeligheden bruger
Regel nummer fem er, at du aldrig fortæller din partner, hvor mange penge du i virkeligheden bruger på din hest. Han eller hun ved, hvad opstaldningen koster, hvad forsikringen siger, hvor mange penge der er sat til side til smede- og dyrlægeregninger, og hvor meget I måtte punge ud, dengang hesten blev en del af familien. Men din partner har ikke den fjerneste idé om, hvor mange penge du bruger på alt det andet – og det er (måske) også det bedste. For nej, den nye trense kostede faktisk ikke kun 400 kr., og ja, et fortøj kan snildt koste en tudse. Selvom man selvfølgelig ikke skal trække det ud i ekstremerne, så er det indimellem bedre bare at tie end at tale, så længe der ikke bliver spurgt, ikke? Men hvis spørgsmålene begynder at komme, må du selvfølgelig tage ansvar og lægge kortene på bordet.
6. Man taler kun om sin hest med mennesker, der gider høre om den
En anden gylden uskreven regel er desuden, at du bør holde dig langt fra at tale om din hest med mennesker, der i virkeligheden ikke rigtig gider at høre om den. Det er simpelthen spild af tid at sidde og fortælle tante Ligeglad om sin hest, hvis hun bare sidder og nikker. Især hvis du efter din lange forklaring om din bedste vens traumatiske sygdomsforløb bliver mødt af et ligegyldigt “Jamen, det lyder jo alt sammen godt, så”. Så hellere tale med nogen, der virkelig kan sætte sig ind i, hvordan du har det, og hvad der er på spil for dig.
Læs også: Skelsættende i 2021: Dyrene får deres egen grundlov
7. Hestefolket er ofte en time forsinket
“Jeg er hjemme kl. 18”, fortæller du din partner som det sidste, inden du smutter ud ad døren. Men både din partner og du selv ved godt, at det betyder kl. 19. Uanset, hvor meget du øver dig, så sker det gang på gang. Og derfor kan du lige så godt erkende det: Hestemennesker er evigt og altid omtrent en time forsinket.
8. Man skammer sig ikke over at være ulækker
Andre mennesker ville måske undskylde og beklage sig, hvis de stod ildelugtende i kø I Netto eller smuttede forbi et vennepar i tøj, der ligner noget fra en krigsfilm. Men nej – du bærer din hesteodør med ynde! Et hestemenneske skal være stolt af at lugte af hest, for det vidner om, at han eller hun lever et aktivt liv med kærlighed til dyrene. At andre ikke kan forstå, at du er så stolt af det, er en anden sag – og vel egentlig også deres problem, ikke sandt?
Læs også | annoncørbetalt: 5 beviser på, at hestemennesker de største dyreelskere
