Det er bestemt ikke til at skjule, at hesteverdenen i Danmark er godt fyldt op med kvinder. Stærke kvinder, vel at mærke. Kvinder med holdninger, med en passion, med et drive og med en uendelig kærlighed til hestene. Derfor dedikerer Malgré Tout dette digitale magasin til alle de kvinder, der på trods af alt, hvad der følger med, dyrker livet med heste i sin hverdag. Artiklerne udgør et udpluk fra Malgré Touts trykte magasin, som kan læses GRATIS og hentes ved en lang række opsamlingssteder landet over.
5 stærke kvinder
I Malgré Touts digitale magasin nr. 43 kan du læse om fem stærke kvinders tilgang til livet med hest. Mød hestetræner Ute Lehmann og islænderrytter Amalie San Pedro. Bliv inspireret af forretningskvinde og rytter Anne Stampe Olesen. Lær af hestetandlæge Mette Aarup og bliv klogere på dig selv af terapeut i rideangst Heidi Sahl Thomsen. På hver sin måde giver de dig et indblik i deres tanker og visioner som passionerede hestekvinder.
Læs også: Nyt digitalt magasin: Husk at bruge hesten som terapeut
Hestetræner Ute Lehmann
Ute Shanti Lehmann driver sin virksomhed under konceptet Horse In Harmony, hvor hun underviser med fokus på at skabe samklang og harmoni mellem ejer og hest. Hun hjælper ejere med at udvikle indre ro og balance og at bruge effektive øvelser, som danner fundamentet for et problemfrit samarbejde med hesten.
Læs Utes svar på en lang række spørgsmål om menneskets forståelse af og samarbejde med hesten.

Hestetandlæge Mette Aarup
Hestes tænder er levende og følsomme nøjagtigt ligesom vores egne tænder. Der er ligeså mange forskellige diagnoser og mulige behandlinger i mundhulen på heste, som vi kender det hos mennesker.
Dyrlæge og hestetandlæge Mette Aarup inviterer dig ind i sine tanker om vigtigheden af at få en uddannet hestetandlæge til at gennemse hestens tandsæt. Hun mener, vi skylder vores heste en bevidst og nuanceret tilgang til dens mund.

Karrierekvinde og rytter Anne Stampe Olesen
Stifter og direktør i virksomheden Nordic Female Founders, Anne Stampe Olesen, har redet det meste af sit liv og er i dag ikke i tvivl om, at hestene har bidraget positivt til hendes karriere, der i øvrigt buldrer derudaf. “Man lærer at tage ansvar og lederskab, når man har med heste at gøre. De kompetencer bruger jeg dagligt i mit job”, fortæller hun.
I interviewet med Anne Stampe kan du blive klogere på, hvordan et liv som karrierekvinde, rytter og mor kan gå op i en højere enhed.

Rytterterapeut Heidi Sahl Thomsen
Rideangst er noget, mange oplever igennem tiden som rytter. Men hvad er rideangst helt præcist, hvad kommer det af, og hvad kan man gøre ved det? For at besvare disse spørgsmål, har vi allieret os med Heidi Sahl Thomsen. Hun har selv døjet med rideangst og ønsker nu at hjælpe andre ryttere. Derfor har hun begyndt sin virksomhed Rideangst.dk.
Med sine mange års erfaring lærer Heidi dig i denne artikel, hvordan du kan forvandle rideangst til rideglæde.

Islænderrytter Amalie San Pedro
Alle ryttere vil komme til at opleve udfordringer med deres træning, og hvad gør man så? Vi har talt med islænderrytter på eliteniveau, Amalie Møller-San Pedro, om træningen af den islandske hest.
Hvordan kan man adskille gangarterne? Hvordan oparbejder man et godt tillidsbånd? Og hvorfor er det en god idé at lade hestene løbe frit gennem træningsformen rekstur? Hør også Amalies argumenter for, hvorfor grundridning og variation er så vigtigt for træningen af den islandske hest.
