At købe hest er en stor beslutning med mange overvejelser frem og tilbage. Der er mange følelser involveret i det, men for mange hestekøbere er der desværre også forbundet rigtig mange frustrationer med det.
Det kan Bente nikke genkende til, da hun og sønnen Marc skulle købe hest tilbage i foråret 2019. De forelskede sig i den dengang 7-årige Dansk Varmblod, og den virkede som den perfekte hest til Marc, der havde to år tilbage som Young Rider.
Hesten blev undersøgt, papirerne blev ordnet, og i påsken 2019 kom hesten med hjem. På trods af grundigt forarbejde og dyrlægeundersøgelser, viste det sig desværre, at hesten ikke var så sund og rask, som først antaget. Det blev starten på godt og vel halvandet års retssag og endnu et halvt år med operationer, genoptræning og en lang kamp med sælger om, hvorvidt hesten havde skader allerede ved salget, som der ikke var blevet oplyst om.
Læs også: Skal du købe eller sælge hest? Sådan bliver det en god oplevelse
Købeloven
I situationer som ovenstående har købeloven i mange år været med til at sikre hestekøbernes rettigheder, men fra den 1. januar 2022 er heste registreret i Danmark udtaget fra den danske købelov. Købes heste i udlandet, gælder købeloven dér. Det vil sige, at en stor del af forbrugerbeskyttelsens i forbindelse med danske hestekøb forsvinder, fordi privatpersoners køb af hest fra en professionel vil være underlagt reglerne for civilkøb. Det kan ende med at stille købere væsentligt dårligere, lyder det fra Ginnie Holmes Hørning, formand for Den Danske Dyrlægeforenings Faggruppe Heste:
”Det er absolut kun sælger, der vinder på den nye lov – den, der taber stort, er køber og ikke mindst hestene. Formodningsreglen borfalder, og den betød, at hvis der opstår et problem indenfor de første seks måneder, formoder man, at problemet var til stede på købstidspunktet. Den ufravigelige reklamationsret på 2 år erstattes med aftalefrihed, og der kommer aftalefrihed på området, hvilket betyder, at parterne i mellem aftaler længden på reklamationsfristen. Juridisk bliver det nu muligt at købe en hest som beset af en professionel sælger.”
Det er blevet vedtaget i EU, at de enkelte lande selv kan vælge, om handel med levende dyr – herunder heste – skal være underlagt købeloven og dermed omfattet af forbrugerbeskyttelse. Den nye købelov i Danmark træder i kraft pr 1. januar 2022, hvorved handel med heste er blevet undtaget at købeloven og dermed overgår handlen til civilkøb, hvorfor forbrugeren mister en række rettigheder. Flere andre lande i EU har valgt ikke at ændre købeloven på området.
Det bekymrer Bente, der under hele forløbet med hesten støttede sig op ad købeloven, som i sidste ende har gjort, at de vandt en retssag over sælgeren af hesten.
Selv om Bente gjorde alt, hvad man anbefaler før og under et hestekøb, endte hun alligevel med at købe en hest, som ikke var rask. Det har været en lang og sej kamp at få en hest, som kan rides den dag i dag, efter næsten to års retssag, operation og genoptræning.
”Ingen kan komme i tanke om mere, jeg kunne have gjort i og omkring handlen for at sikre mig selv og min hest bedre. Men spørgsmålet er så, hvornår man skal stoppe, når det kommer til dyrlægeundersøgelser, for selv om vi fik tjekket hesten grundigt, var der stadigvæk fejl ved ham, som ikke blev fundet i første omgang,” fortæller Bente.
Uden købeloven ville Bente have mistet en række rettigheder og ikke mindst penge, og derfor er hun ikke i tvivl om, at den nye lov kommer til at stille kommende hesteejere væsentligt dårligere, end de er i dag.
”Det er bare så vigtigt, at man som hesteejer gør, hvad man kan for at undgå, at man havner i vores situation. Når det nu blev så kompliceret og dyrt for os, og vi i den grad er blev snydt, er jeg glad for, at vi kunne bruge den gældende lovgivning. Jeg vandt kun sagen, fordi vi kunne bevise, at sælger var professionel, men den mulighed frafalder med de nye regler.”
Læs også: Ændring af Lov om hold af heste vedtaget
Halthed efter hjemkomst
Selv om Bente på mange måder gjorde alle de rigtige ting forud for købet af hesten, endte de alligevel med at købe en hest med op til flere skader. Bente havde kontakt til både dyrlæge og avler, fik adgang til journaler og forsikringsstatus, der blev udfyldt køber/sælgererklæring, og der blev foretaget en fuld klinisk undersøgelse med 24 røntgenbilleder. Alt burde være på plads.
Alligevel gik der ikke mere end cirka halvanden uge, før hesten begyndte at vise tegn på halthed i ridning.
”Vi fik hesten hjem onsdagen før påske, men vi have ikke en sadel til ham, så hele påsken gik den på fold og lærte stedet at kende. Torsdag ugen efter kom der en sadelmager, som vurderede, at vi havde en sadel, som passede ham perfekt. Derfor gik der cirka halvanden uge, før vi var ude at ride første gang. Vi når fem rideture, før den er halt,” fortæller Bente.
Knæskade
Bente og Marcs hest blev kørt til dyrlægen, hvor en røntgen af dens knæ viser, at den har en knoglenyddannelse, som er spids og stikker ind i dens dybe bøjesene og dermed laver en seneskade indefra. Den slags skader kan hurtigt hele op, og derfor kunne Marc nå fem rideture, før hesten viste tegn på halthed, som efterfølgende forsvandt igen – for så at komme retur efter fem rideture.
”Den blev sendt i CT-scanning, og ud fra scanningen argumenterede dyrlægen, at skaden havde været tilstede mindst tre måneder før købsdatoen, da nydannelser af den størrelse havde været mindst fire måneder om at udvikle sig,” forklarer Bente.
Den skade var Bente og Marc aldrig blevet oplyst om. Efterfølgende viste det sig, at hesten også er blevet opereret for strubepiberi – dette var heller ikke oplyst af sælger.
”Med ændringen af loven går man ind og argumenterer for, at køber og sælger er lige, men det kan vi jo aldrig blive. Sælger vil altid vide mere om hesten, end jeg gør. Derfor er jeg afhængig af, at sælger giver mig de korrekte oplysninger, og det gjorde hun ikke i vores sag,” fortæller Bente.
Læs også: Hestens fysik: Dette bør du tjekke, inden du køber ny hest
Operation og retssag
Derfor endte operation af hestenss knæ med at koste 30.000 kr, og den i dag er han – efter knap et halvt år med genoptræning – fortsat ikke det på det niveau, som Bente og Marc regnede med, da de købte ham.
Sagen endte med en retssag, hvor Bente vandt, men sådan havde det formentligt ikke set ud, hvis ikke det havde været for købeloven. Dommeren tilsidesatte nemlig en blodprøve, der var udtaget fra hesten under handelsundersøgelsen, og efterfølgende analyseret positiv for Lidokain (et lokalbedøvende middel), men juridisk kunne blodprøven ikke bruges som bevis på at sælger havde begået svig, da Bentes dyrlæge ikke kunne bevise, at ingen andre kunne have forurenet blodprøven med Lidokain. Havde sagen været underlagt civilkøbsreglerne, havde blodprøven været eneste bevis på svig, og dermed havde Bente næppe vundet sagen.
”Jeg vandt sagen, men det gjorde jeg udelukkende, fordi sælger blev anset som professionel. Jeg fik ved dommen hestens fulde pris retur samt delvist dækket omkostninger til opstaldning i halvandet år. Var sagen blevet dømt efter civilkøbsreglerne, havde vi blot fået operationen dækket og en kompensation, hvis hesten ikke kunne rides på det forventede niveau.”
Læs også: Spændende nyt om købeloven
Den nuværende købelov hjalp
Den primære årsag til, at Bente vandt sagen, hænger sammen med den nuværende købelov, fordi det kunne bevises, at sælger var professionel.
”Handlen kunne kun hæves i henhold til forbrugerkøbslovgivning, fordi sælger blev anset som professionel – den mulighed frafalder i 2022. Som reglerne er nu, er man forpligtet som sælger til at oplyse om skader og skavanker ved heste. Man har en udvidet pligt som sælger for at sørge for køber, fordi vi købte vores hest som privat. Derfor skal man som professionel tage en fejlbehæftet hest retur og tilbagebetale købsprisen, som reglerne er nu – men det skal man ikke længere i 2022. Fremover er der kun civilkøb, hvor køber og sælger bliver regnet som lige, og vi kunne formentligt ikke have vundet sagen med de nye regler, fordi sagen ikke havde hørt under forbrugerkøb.”
I forbindelse med retssagen fik Bente lavet økonomisk syn-og-skøn, med henblik på at fastsætte den reelle værdi af hesten, som viste, at den som operationsaspirant var mellem 5-25.000,- om end de havde købt ham for 215.000,-
”Hvis den blev opereret og ikke mere end det, blev han vurderet til 25-50.000,- som chancehest, og det højeste beløb var 150.000,- med fuld genoptræning, et par stævnestarter og 1 års fuld garanti. Sælger havde ikke pengene til at betale os, så vi endte med at købe den for 30.000 kroner, som blev fratrukket sælgers gæld til os og så har vi selv sørget for operation og genoptræning, for at sikre, at sælger ikke skulle have den tilbage, og at han ikke skulle risikere at blive kastebold.”
Frygt for kastebold
Og netop det faktum at heste kan blive kastebolde, er også noget af det, som Ginnie Holmes Hørning frygter med den nye lovændring.
”Risikoen ved at sælge heste med fejl og mangler bliver væsentligt mindre lovændringen, da køber typisk vil have kortere tid til at opdage og reklamere over et problem. Derfor frygter vi, at flere hest kommer til salg, som ikke burde være på markedet, og dermed bliver det, vi nu vil kalde for nomadehest som bliver solgt videre hele tiden på grund af skader eller uridelighed. Vi kan som dyrlæger vurdere hestens almene sundhedstilstand, men vi kan eksempelvis ikke vurdere dens ridelighed.”
Samme bekymring har Bente.
“I vores tilfælde er hesten solgt med fejl, som beviseligt ligger FØR overtagelsen og købsdato. Det vil sige, at sælger fremover kan lade være med at fortælle om fejl, for med de nye regler har de bare pligt til at afhjælpe problemet – i vores tilfælde betale for operationen. En af de eneste måder, hvor på man med civilkøbsreglerne kan lade handlen gå tilbage er, hvis du kan bevise at der er begået svig ved, at der er nogle, som vil vidne om, at hesten har haft en lidelse før købsdatoen, og det sker næppe. Med de nye regler kan man sige, at hesten er købt som beset, og der er ingen garanti eller tilbagelevering, når du overtager træktovet og går med hesten.”
Det vil sige, at sælger blot skal søge for, at hesten bliver opereret. Frygten er derfor, at der fremover bliver solgt heste, hvor det for sælger – rent økonomisk – kan svare sig at sælge en hest, hvor man ikke orienterer om skader og lignende. ”Havde vi købt vores hest efter 1. januar 2022, ville sælger blot være blevet dømt til at betale for afhjælpning af problemet – altså operationen og måske genoptræning – hvilket ville være i omegnen af 35-45.000,-. Sælger ville således – med de nye regler fra 2022 – have solgt en hest med en fejl for 215.000,-, betalt for operation og stadig have fået omkring 175.000,- for hesten, hvor sælger med de nuværende regler endte med at få 30.000,- for den. Min helt store bekymring, er at det fremadrettet kan betale sig at sælge heste uden at fortælle, hvad de reelt fejler,” fortæller Bente.
Efter det lange forløb kan Bente og Marcs hest rides igen, men det har været en lang og sej kamp, som har påvirket Bentes lyst til at købe hest igen i 2022.
”Jeg kan ikke se, hvordan jeg skulle have sikret mig anderledes, men når nu det blev sådan her, er jeg glad for, at jeg havde domstolen og loven at støtte mig op ad. Jeg har ondt i maven over, at jeg ikke vil have samme rettigheder, næste gang jeg skal købe hest, og hvis ikke reglerne bliver lavet om inden da, ved jeg ikke, om jeg skal have hest igen efter det her.”
- Cirka 50% af tviste mellem køber og sælger handler om ridelighed. Derfor skal man gerne have en professionel – gerne en træner eller underviser, som kender én – til at se en ride hesten forud for køb.
- Prøv hesten – og gerne flere gange. Sørg for at se den i flere forskellige miljøer – i boksen, på staldgangen, på folde og sadl den gerne selv op, så du få en fornemmelse af hesten.
- Få som minimum lavet en klinisk handelsundersøgelse af dyrlægen – også gerne røntgenundersøgelse. Få så meget viden som muligt om hesten – og vær opmærksom på, hvilke forhold, der gør sig gældende, hvis hesten handelsundersøges hjemme hos sælger – der skal for eksempel være en blød og hård bund til longering, en plan fast bund til mønstring og et mørkt rum til øjenundersøgelse. Er de forhold ikke til stede, er det bedre at få hesten undersøgt på en klinik.
- Få taget blod ud til en dopingprøve i forbindelse med handelsundersøgelsen. Skulle der efterfølgende blive en tvist, kan prøven analyseres. Dyrlægerne er ved at få etableret et nyt system for dopingprøverne.
- Få udfyldt en køber/sælgererklæring. Det giver køber en god indsigt i hestens baggrund. Det er vigtigt, at der bliver skrevet ind, at man må få fuld adgang til hestens journaler fra alle dyrlæger, der har undersøgt/behandlet hesten. Man kan med fordel få skrevet kliniknavne ind på dem, der har behandlet hesten, så man ved, hvor hesten er blevet undersøgt og behandlet henne.
- På baggrund af købeloven skal man som køber være meget opmærksom på reklamationsfristen. Med de nye regler bliver der aftalefrihed på området – uanset om man køber hest ved privat eller professionel. Det vil generelt være en dårlig idé at købe hesten som ubeset.
- Brug en advokat til at få lavet en kontrakt, hvis du er det mindste i tvivl om, hvilke rettigheder, du har. Pengene til en advokat kan være rigtig godt givet ud.
- Køber skal være meget opmærksomme på problemer med hesten, der opstår umiddelbart efter overtagelsen og reagerer med det samme overfor sælger. Når reklamationsfristen er kort, så er købers tidsfrist til at opdage problemer tilsvarende kort.
Kilde: Ginnie Holmes Hørning, formand for Den Danske Dyrlægeforenings Faggruppe Heste
Læs også: Køb af hest: det skal du være opmærksom på, hvis du vil købe en hest ubeset
