af Malgré Tout / Foto Majken Soelberg
Siden Eya Andersen som helt ung pige havde valgfaget ”læder” i folkeskolen, har hun vidst, hvad hun ville være. Hun ville være sadelmager. Hun ville lave det bedste udstyr og det skulle laves i hånden efter gamle principper, som ikke gik på kompromis med kvaliteten. I snart fire årtier har Eya arbejdet, levet og ernæret sig som sadelmager. For som hun selv siger, er det en livsstil. Man arbejder ikke som sadelmager, det er noget man er.
Vi mødte Eya i hendes værksted i byen Viskinge på Vestsjælland. Et værksted, der ligger ved siden af hendes private bolig, og som er indrettet i en gammel mølle, hvor alle de gamle komponenter fra møllen stadig er intakte. Den perfekte lokation til dette lille værksted. Indtil for ganske få år siden har adressen ellers været i det nordsjællandske, men Eya og ægtemanden Jan, var klar til at flytte på landet og etablere det nye værksted. Og mange af kunderne er flyttet med. En sadelmager er for mange mennesker en tillidssag og Eya kører derfor stadig rundt til kunder på hele Sjælland. Ligesom mange af hendes kunder tager turen til hendes hyggelige værksted.
100 ÅR GAMMELT VÆRKTØJ
Meget af Eyas værktøj er over 100 år gammelt. Noget af værktøjet har hun arvet fra sin lærermester, andet har hun gennem tiden været heldig af finde. ”De gamle knive er lavet af nogle helt andre materialer end det værktøj der produceres i dag. Mine nye knive kan ikke slibes ligeså skarpe og de bliver sløve på ingen tid”, fortæller Eya. Når man kigger rundt i værkstedet, kan man ligefrem mærke Eyas store passion og respekt for håndværket. Ingen opgave bliver hastet igennem, kvaliteten skal være i top og der bliver ikke gået på kompromis med noget.
HER ER INGEN BRUG-OG-SMID-VÆK KULTUR
Da finanskrisen kom, kunne Eya mærke en fremgang i omsætningen. Hun forklarer, at netop når folk skal spare på ”ridebudgettet” vælger de, at få repareret det gamle udstyr i stedet for at købe nyt. Udover den naturlige tilfredsstillelse der er ved at forretningen blomstrer, er Eya rigtig glad for at de gamle ting bliver vedligeholdt. ”Jeg er synes ikke hele denne brug-og-smid-væk kultur, der bliver mere og mere udtalt, er særligt positiv. Lad os da hellere få nogle kvalitetsprodukter i stedet for” siger hun.
HVORFOR VALGTE DU AT BLIVE SADELMAGER?
Allerede som 10-årig syntes jeg, det var trist at se hvor slidt og gammelt rideudstyret i vores stald så ud. Jeg kan huske, at jeg ønskede, at jeg kunne lave noget flot og lækkert udstyr.” Som 14 årig kom jeg i erhvervspraktik, hos en sadelmager på Charlottenlund travbane i en uge. Det var spændende at lave og reparerer udstyret til travhestene, og fra da af vidste jeg helt sikkert, at jeg havde fundet mit kald.
HVOR LÆNGE HAR DU ARBEJDET SOM SADELMAGER?
Jeg kom i lære i 1977 hos sadelmager Karl Olsen på Charlottenlund Travbane nord for København. Dengang var der ikke en decideret uddannelse for sadelmagere i Danmark. Karl Olsen lavede en aftale med Sadelmager fagforeningen, så jeg fik en kontrakt på et 3-årigt uddannelsesforløb. Det betød, at jeg tog mine skoleforløb på Teknisk Skole i Skive sammen med møbelpolstrer linjen.
HVILKE TYPISKE OPGAVER, LAVER DU PÅ EN NORMAL ARBEJDSDAG?
Egentligt laver jeg mange varierede opgaver. I princippet laver jeg alle opgaver i læder og kanvas. Det er selvfølgelig primært opgaver til heste, men der er i stigende grad også mange opgaver til hunde, såsom halsbånd og snore. Hver uge laver jeg mange omstopninger af sadler, hvor jeg enten kører ud til kunden eller kunden kommer her hos mig.
HVILKE SPECIELOPGAVER LAVER DU?
Lige nu er jeg ved at lave et komplet seletøj til en pony. Alt er lavet fra bunden og der er rigtig mange timer i sådan en type opgave. Ellers har jeg lavet alt fra en puf betrukket med zebra skind, til alle de tasker Sirius patruljen har med på deres hundeslæder.
HVAD FASCINERE DIG VED DIT ARBEJDE?
Jeg er fascineret af håndværket. Det har altid været omdrejningspunktet i mit arbejde. For mig er det vigtigt, at jeg kan lave mine ting ordentligt og at alle detaljerne er på plads.
HVORDAN HOLDER MAN ET GAMMELT HÅNDVÆRKSFAG I LIVE?
Heldigvis kommer der flere og flere sadelmagere til og det er en rigtig positiv udvikling for hele faget. Jeg tror, det er rytternes efterspørgsel efter kvalificeret hjælp med udstyr og sadler, der er afgørende. For dem der gerne vil ind i faget, er det dog en stor udfordringen at finde en læreplads. Selvom der er mange sadelmagere i Danmark, kan vi ikke få vores lokaler godkendt som uddannelsessted. Det skyldes, at det tit er et mindre værksted, oftest i kombination med sadelmagerens private bolig, og de opfylder altså ikke kravene fra myndighederne. Det, synes jeg, er rigtig ærgerligt.
SAMARBEJDER DU MED DYRLÆGER OG HESTEMASSØRER?
Nej, men det er et område, jeg kan forbedre væsentligt. Der er i stigende grad fokus på hestens velvære og derfor er det også meget naturligt, at sadlen og sadelmagerne kommer i spil.
Sadelmageruddannelsen
I dag rejser man til Sverige eller England for at tage den 3-årige sadelmageruddannelse.
Se mere om sadelmageruddannelsen i England >> HER
Se mere om sadelmageruddannelsen i Sverige >> HER
NAVN: Eya Andersen
BESKÆFTIGELSE: Sadelmager siden 1980
BOPÆL: Viskinge på Vestsjælland
CIVILSTAND: Gift med Jan
