Når hesten taber sig, reagerer de fleste af os med at sætte den op i krybbefoder eller hoppe på internettet og hjemkøbe ”det bedste” tilskud til tynde heste. Disse kan sagtens være udmærkede produkter. De fleste fodervirksomheder i Danmark er ansvarlige og vil gerne levere kvalitet. Måske taler du endda med en af konsulenterne for at få et kvalificeret råd. Men konsulenten kan jo kun vurdere ud fra det, du fortæller, så kvaliteten af rådet afhænger af, hvor godt du er inde i hestens problemstillinger.
I denne artikel får du hesteagronomens forklaringer på problemet ”den tynde hest” samt tre strategier du kan vælge at følge.
Martha Voss er hesteagronom og driver den uafhængige rådgivnings- og kursusvirksomhed NENUC med kurser, rådgivningsbesøg og udvikling af læringsspil m.v. Martha har mere end 30 års erfaring med undervisning og research inden for hold af heste og korrekt ernæring.
Vægttab kommer af negativ energibalance
Det vil sige, at hestens kropsceller ikke kan få energinæringsstoffer nok til den forbrænding, der skal ske i cellerne. Forbrændingen skaber energi til de biokemiske processer, som i det store billede får hestens krop til at fungere. Begrebet energi er altså resultatet af en forbrændingsproces, ligesom varmen fra brændeovnen. Energibalancen fortæller, om hesten tager på eller taber sig. Cellerne henter de næringsstoffer de skal bruge, fra blodet. Hvis der er overskud af energinæringsstoffer i blodet, særligt glukose, vil hormonet insulin trække overskuddet ud i fedtvævene, så blodets balance kan opretholdes. Hvis der mangler glukose i blodet vil andre hormoner tage over for at mobilisere glukose til hjernen og de indre organer. Disse har førsteprioritet, og derfor vil hesten i vægttabsprocessen også tabe muskler, så hestens kropsvægt falder og dermed det samlede energibehov. Når vi så står med en tynd hest, så mangler den ofte både fedt og muskelvæv.
Læs også: Tilvænning til biddet er vigtigt
Find en forklaring på vægttabet
Det er måske for nemt at sige, men vi bør jo hele året sørge for at hesten aldrig bliver for tyk eller for tynd. Nogle gange overhaler virkeligheden os imidlertid. Årsagerne til energimanglen kan være mange. Derfor er det vigtigt, at du finder en forklaring, inden du begynder at rette foderplan. Du kan for eksempel undersøge:
- Foderplanens energiindhold dækker ikke hestens behov
- Alder: Hestens fordøjelse og kropcellernes arbejde er ikke så effektivt som tidligere
- Tandproblemer: dårlige tænder hæmmer fordøjelsen af foderet
- Sygdom: Hesten går fra foderet, samtidig med at kroppen har brug for energi til helingsprocessen
- Parasitter, indvoldsorm
Læs mere: Mangler din hest energi ved pelsskifte?
Når hesten sættes op i foder for at den kan tage på, skal du fokusere på to ting:
- Stivelse og sukker
- Fedt og fibre
Sætter du hesten op i foder med stort indhold af stivelse og sukker, øges blodsukkerkoncentrationen (glukose) i blodet. Øget insulin til at lægge glukosen på lager kan også belaste systemet, især hvis hesten har været decideret udsultet. Blandt andet fordi cellerne i sultprocessen har trænet fedtforbrænding og skal forberedes langsomt til igen at forbrænde glukose. Derfor skal du tilføre det brændstof, cellerne er vant til, nemlig fedtsyrer fra fordøjelsen af fedt og fibre.
Hvor tynd må en hest være?
Kropsfedtet har vigtige funktioner for hesten. Som du kan se i tabellen om næringsstofferne er fedtvævet først og fremmest depot for energi, som hesten kan trække på, hvis den ikke kan få næring nok i foderet. Fedtvævet har imidlertid også andre funktioner, f.eks. depot for fedtopløselige vitaminer, beskytte hesten mod kulde samt beskytte organerne mod stød og slag.
Når vi skal vurdere hestens fedtdepoter, har man i videnskabeligt arbejde mange steder valgt at bruge Don Hennekes huldskala, som går fra 1-9. Du kan se billeder af udvalgte karakterer nedenfor, og i referencerne kan du finde den originale artikel om huldvurderingen. Huldskalaen går ud på at bedømme hestens fedtdepoter bestemte steder på kroppen, særligt i overlinjen og på ribbenene.
Idealet for, hvor tynd en hest må være, afhænger meget af hvilket land den lever i, og hvad den laver.
En hest i Ethiopien, som arbejder hårdt i varmt klima kan godt være i huld 3-4 og der betragtes som sund, mens en hest med samme huldkarakter i Danmark betragtes som alt for tynd. I troperne kan det være en fordel for hesten at være tynd, da den så nemmere kan komme af med varmen fra arbejdet.
I Danmark kan det omvendt være et problem for hesten at holde på varmen, når den mangler det isolerende fedt i underhuden. Vi betragter her i landet huldkarakteren 5 som normalen, men der er også variationer i forhold til hestens type, brug m.v.
Når vi snakker om betydningen af hestens huld, skal vi altså skelne mellem om det påvirker hestens sundhed og hestens mulighed for at præstere. Her bør vi skelne mellem heste, som bare er lidt tynde/slanke (huld 4), heste som er tynde (huld 3) og heste som er afmagrede (huld 1-2). Fælles for alle tre grupper gælder, at du først skal kortlægge årsagen til vægttabet, nogle gange skal du have dyrlægen indover for at eventuelle sygdomme behandles i tide. Når den del er på plads, kan du arbejde for at få hesten i normalt huld igen.
Læs også (annoncør betalt indhold): Bekymrer du dig også om prisstigningerne, og hvilken indflydelse det kan have på dit hestefoder?
Her får du tre strategier som afhænger af hestens huldkarakter.
Huldkarakter 4: Slank (lidt tynd)
Lidt skarp over ryggen. Du kan svagt skelne de sidste ribben. Du kan mærke lidt fedt omkring haleroden og over skulder og nakke. Hoftehjørnerne er pænt afrundede.
Huld 4: Den slanke hest: Grovfoderanalyse og foderplan!
Huldkarakter 4 er en normal huldkarakter og hvis hesten ikke er syg, er det ikke alarmerende. Hesten har et tyndt fedtlag, og altså reserver, men ikke tung dødvægt, som hæmmer dens bevægelser. Undersøgelser har vist, at distanceheste gennemfører distancerne hurtigere, hvis de er i huld 4,4 end i huld 4,8, men når de kommer under huld 4, hæmmer det deres præstation og chancer for at gennemføre løbet.
Der er også forskel på en hest, som vedligeholder sin vægt på en huldkarakter 4,5, men i øvrigt er dækket fuldt ind af andre næringsstoffer, og så en hest som er ved at tabe sig, fordi den bare ikke får nok foder. Sidstnævnte vil ofte også mangle muskler, fordi den i sultfasen vil mobilisere muskelvæv.
Men hvorfor taber den sig – hvis du ikke har ændret i foderet? Det skal du finde ud af. Måske er den syg, den er gammel og fordøjelsen bliver mere slidt, vinteren er pludseligt blevet koldere end du forventede, eller høet indeholder ikke så megen næring som du regnede med? Og når først hesten begynder at tabe sig er det en negativ spiral, som accelererer, især hvis det er koldt som her i februar.
Avlshopper i huld 4 kan have problemer med brunst og chancen for ny drægtighed, så her er det vigtigt at få hoppen i godt huld igen. MEN! I de sidste tre måneder af drægtigheden må du ikke regulere den op i huld, al hoppens næring går til føllet og råmælksproduktion. Står du med sådan en hoppe, skal du være klar med det rigtige foder, når hun har folet.
Læs mere her: Fodring af den drægtige hoppe
Plage må derimod gerne holdes i huld 4, hvis de i øvrigt er dækket ind med øvrige næringsstoffer, og ellers er blanke i pelsen. Forsøg viser, at de bliver mere holdbare, end hvis de fodres for stærkt under opvæksten.
Du skal altså skelne mellem om hesten har brug for mere energi i sit foder og du skal sikre, at den er dækket ind med proteiner, fedtsyrer, mineraler og vitaminer. Og du skal ikke bare kritikløst købe ekstra krybbefoder, muskelopbyggende tilskud uden at have styr på, hvordan hesten er dækket ind fra sit grovfoder. Vi oplever ofte, at høet nogle år har et højt sukkerindhold og et lavt proteinindhold, mens det andre år er omvendt.
Hvis du i et år med højt sukkerindhold, kritikløst sætter hesten op i både hø og proteinrigt tilskudsfoder, opnår du en øget sukkertildeling og evt. risiko for problemer med insulin og blodsukkerbalancen, samtidigt med at hesten kæmper med et proteinoverskud. Heste er som regel tolerante overfor proteinoverskud, men når den skal nedbryde store mængder protein, koster det energi, som den tager fra det foder, den skulle have taget på af.
Desuden belaster den både lever og nyrer. Protein kan nemlig kun indgå i energiomsætningen ved at leveren omdanner det til fedtsyrer og urinstof. Sidstnævnte udskilles i nyrerne, og øget urin i madrassen skader miljøet i boksen. Så hvis hesten fortsætter med at tabe sig, skal der styr på detaljerne i foderplanen i forhold til hestens behov.
Huldkarakter 3: Tynd
Tyndt fedtlag over knoglerne. Du kan let mærke ribbenene, og enkelte kan umiddelbart ses. Hoftehjørnerne er let afrundede, men tydelige at mærke. Manke, skulder og nakke er tydelige.
Huld 3: Den tynde hest – tjek sundhed og grovfoderanalyse
Denne hest har næsten ikke mere fedt i depoterne. Det betyder, at den har svært ved at præstere på ridebanen, også selvom den ellers får sit foder, fordi den ikke har tilstrækkeligt med energidepot. Den kan typisk også mangle muskelmasse, hvilket også hæmmer dens præstation. Med det manglende fedtvæv er det også en sundhedsrisiko, idet hesten vil være i underskud med livsvigtige vitaminer og fedtsyrer til immunforsvar og hormonfunktion. Således vil hesten være mere modtagelig for smitte, og den heler langsommere efter skader. Her bør du lige have dyrlægen ind over og tjekke, om der er andre ting galt, inden du går i foderladen.
Det er meget vigtigt at se på dit grovfoder. Det skal være foder med høj fordøjelighed, så du skal have en analyse af foderet. Heste skal fedes op på fedt og fibre, særligt de fordøjelige fibre fra roer. Oliefrø som hørfrø giver både essentielle fedtsyrer og energitilskud. Hvis du ikke har mulighed for at finde hø med høj fordøjelighed – eller det er praktisk svært med mere trivelige heste i flokken – kan du berige hestens foder med grønpiller og roepiller eller andre fodertyper med et stort indhold af roefibre. Husk at opbløde både grønpiller og roepiller i rigeligt vand. Heri kan du desuden tilsætte olie samt ekstra vitaminer og mineraler. En god græsfold er også en god hjælper for den tynde hest. Få lavet en god foderplan i samarbejde med din foderkonsulent.
Læs også: 3 tips til at give din hest grovfoder nok – uden overfodring
Huldkarakter 1-2: Mager
Hesten er afmagret. Der er kun ganske tyndt fedtlag over ryggens knogler, som er fremtrædende. Ribbenene er synlige og føles tydeligt. Ved huld 1 er der intet fedt, og alle knogler kan tydeligt ses og mærkes.
Huld 1-2: Den udsultede hest – kræver professionel pleje
Heldigvis ser vi ret sjældent disse huldniveauer i Danmark, og når vi gør, er det ofte et resultat af sygdom – hos ejer eller hos hest.
Mange misrøgt sager skyldes jo ofte, at ejeren ikke længere magter situationen, og det går desværre ud over hestene.
Alvorlig sygdom hos hesten kan også udsulte den, så den ligner et levende skelet.
I begge situationer er det ikke noget, man bare går til med en masse foder. Der skal ses på baggrunden for situationen, hvor længe det har stået på, og hvor galt det i øvrigt er med hesten. Det ses ofte, at sådanne heste ikke klarer den, så du bør sammen med din dyrlæge lave en plan for hvordan I stille og roligt får den på højkant igen – hvis dyrlægen mener, at prognosen er god.
Nogle af foderredskaberne her kan være superlækkert og letfordøjeligt hø, som hesten får tildelt i små portioner i løbet af dagen, tilpasset dens situation. Grønpiller, roepiller ol. med olie i, når den er klar. Det bedste råd her er et godt samarbejde mellem hesteejer/-passer, dyrlæge og foderkonsulent.
Referencer
Geor, R., P. Harris & M. Coeneen (red.): Equine Applied and Clinical Nutrition, Elsevier, 2016, s. 398-511
Henneke, DR; Potter, GD; Kreider, JL; Yeates, BF (October 1983). “Relationship between condition score, physical measurements and body fat percentage in mares”. Equine Veterinary Journal. 15 (4): 371–2. doi:10.1111/j.2042-3306.1983.tb01826.x. PMID6641685.
LIVE WEBINAR MED HESTEAGRONOMEN
Deltag i Hesteagronomens LIVE webinar tirsdag den 21. februar kl. 20.00. Webinaret optages og redigeres efterfølgende som kursus med mindre videoer og artikler m.v. Alle tilmeldte får fri adgang til kurset. Tryk her og tilmeld dig.
Læs også: Bravehearts store dag: Ny bog sætter fokus på SMIL Horsemanship
