Har du afprøvet denne smukke fototeknik før? Den tyske fotograf Andrea Zachrau har længe haft en vision om at fotografere heste på en anden måde – og nu kan du finde inspiration i hendes farverige idé. Her viser vi et udpluk af hendes billeder, hvor hun bruger holi-pulver, som vi blandt andet kender det fra The Color Run og andre farverige festivaller. Pulveret er 100 % naturligt og derfor helt ufarligt til din hest.
Læs også: Ved du, hvordan en hestefotograf arbejder?
Visionen bag farverne
Andreas vision blomstrede, da hun fik den verdenskendte hestefotograf, Jacque Toffi, som mentor. “Han er kendt for at tage billeder med helt speciel momenter og i usædvanlige vinkler. Det har inspireret mig til at prøve at gøre noget andet. Jeg elsker at eksperimentere “, fortæller hun. Og da en ven foreslog hende, at hun kunne bruge det farvede holi-pulver, var grundstenen til fotoshootet Holi Horse lagt.
Holi hylder det gode
Holi er navnet på en hinduistisk tradition, hvor man fejrer alt det gode i verden ved at tilstøve hinanden med farvet pulver. Man hylder blandt andet, at det gode står over det onde, at foråret er kommet og de mørke tider er forbi – og ikke mindst, at kærligheden altid sejrer. Og Andrea mener, at man også kan bruge det til at hylde de heste, vi elsker så højt.
Farverne fremhæver hesten
Målet med Holi Horse er at fremhæve hesten – også selvom det er farverne der er knald på, forklarer Andrea: “Jeg elsker de forskellige effekter, man kan opnå ved at bruge holi-pulver og hvordan det kan spejle hestens karakter. Selvom pulveret er iøjnefaldende, så får det hesten til at fremstå alternativ mere iøjnefaldende ”- og det er lige præcis det, der er hensigten.
Læs også: Eventyrbilleder skal vise de magiske sider af vores heste
En uforglemmelig oplevelse
Andrea har erfaret, at et skyde med holi-pulver er en uforglemmelig og sjov oplevelse for hesten og dens ejer. Desuden udfordrer det fotografen, og så kræver det, at man lytter til den enkelte hest. “Nogle gange kan man sagtens få lov til at kaste med pulveret, men andre gange kan man kun få lov til at putte lidt pletter på hestens pels og så puste lidt til det”. Derfor er det virkelig nødvendigt at træne til et holi-fotoshoot, og det får hest og ejer tættere på hinanden, mener Andrea.
100 % naturligt farvepulver
Andrea anbefaler, at man udelukkende bruger 100% naturligt holi-farvepulver, hvis man vil eksperimentere med et holi-shoot derhjemme. Det, hun selv bruger, er lavet af majsmel og farver fra fødevarer. Alligevel er det noget, man skal passere på med, fortæller hun, for hesten må selvfølgelig aldrig få det i øjnene, næsen eller munden. Den skal have en god oplevelse, og det vil i sidste ende komme til udtryk på billederne.
Se flere af Andrea Zachraus unikke fotoserier på Instagram: @andreazachrau_photography