
Lige nu sker der et skifte i stalden, som de fleste af os overser: fluerne er så småt på vej ud, men hvepsene er på deres absolutte top i antal – og i temperament. Og hvor et fluestik er en irritation, kan et hvepsestik det forkerte sted på hesten være noget helt andet. Her er, hvad der sker i sensommeren, og hvordan du reelt skærmer din hest.
Du kender fornemmelsen. Fluetætheden over møddingen er faldet, fluemasken bliver hængende på krogen lidt oftere – og så står der pludselig fire hvepse og kredser om foder-spanden, mens en femte er gået på opdagelse i vandkarret. Det er ikke tilfældigt, og det er ikke bare ærgerligt. Det er sensommerens skadedyrs-skifte, og det er værd at kende.
Ifølge Naturhistorisk Museum ved Aarhus Universitet kan et bo af almindelig gedehams blive 30-60 cm bredt og rumme op mod 6.000 individer. Det tal nås sent på sommeren – altså nu. Samtidig skifter hele boets funktion: dronningen holder op med at lægge æg, larverne skal ikke længere fodres, og arbejderne mister deres opgave, de har haft hele sommeren. I stedet slår de sig, som museet formulerer det, på søde sager som syltetøj, frugt og øl. Boet går i opløsning, og hvepsene bliver mere nærgående.
Dertil kommer en detalje, mange ikke tænker over: hvepsens brod har kun små modhager. Den bliver ikke siddende, som honningbiens gør, og hvepsen kan derfor stikke igen og igen. En hest, der forstyrrer et bo, får sjældent ét stik.
En hest ånder gennem næseborene. Den kan ikke bare skifte over til at trække vejret gennem munden, sådan som vi kan, og derfor er hævelse i hoved- og halsregionen en helt anden situation end hævelse på kroppen.
Bliver hesten stukket i områder med tynd hud – mule, næsebor, omkring øjnene, under ganachen – kan hævelsen brede sig op i næseborene og svælget og give problemer med vejrtrækningen. Er hesten kraftigt hævet i halsregionen, skal dyrlægen ringes op med det samme. Det samme gælder, hvis hesten får feber, svedudbrud eller forhøjet puls, eller hvis der kommer nældefeberlignende knopper over kroppen. Det er tegn på, at reaktionen ikke er lokal længere.
Hold øje med lyden. Snorken, en pibende eller hvæsende vejrtrækning, udspilede næsebor og uro er signaler, du skal handle på – ikke vente og se an.
Hold hesten i ro og undgå al aktivitet. Kølning med noget koldt svøbt i et klæde dæmper hævelsen. Er det en bi, sidder brodden ofte tilbage og kan fjernes forsigtigt med en pincet; en hveps efterlader den sjældent. Enkelte stik uden voldsom hævelse klarer sig fint med ro og lidt kølende salve – men ved tvivl om hoved- og halsregionen ringer du, i stedet for at vente og se.
1. Saml nedfaldsfrugt op, eller hegn æbletræet af. Gæret frugt på jorden er den mest effektive hvepsemagnet, du kan have stående på en hestefold.
2. Låg på alt sødt. Melasse, mysli, sukkerroesnitter, sodavandsdåser i sadelrummet og skraldespanden i staldgangen. Tomme, uskyllede spande tæller også.
3. Find boet, før du støder ind i det. Følg flyveruten om morgenen. Boerne sidder typisk i hulrum: under tagsten, i isolering, bag løse brædder, i stablede halmballer – og ofte i jorden i gamle musegange langs foldhegn.
4. Få fagfolk til at fjerne boet, og gør det, når hestene er flyttet væk. Aldrig med benzin eller åben ild i en stald.
5. Lad fluemasken blive lidt endnu. Den beskytter også omkring øjne og ører nu, hvor du ellers ville have pakket den væk.
6. Undgå at slå efter dem. Hektiske bevægelser omkring hesten gør både dig og den mere udsat.
Jordboer i skovbund og langs stier er svære at se, og en hest, der træder ned i et, får hele boet med op. Sker det, så rid væk fra stedet med det samme og et godt stykke længere end du tror – stop ikke for at slå eller undersøge. Tjek hesten, når I er ude af området, og hold særligt øje med mule, næsebor og hals.
Det gode ved sensommerens hvepse er, at de er en kort historie. Når de første kolde nætter melder sig, forsvinder arbejderne, og kun de nye dronninger overvintrer. Indtil da koster det os ikke andet end låg på spanden, et øje på æbletræet og dyrlægens nummer et sted, hvor du kan finde det med staldstøvler på og hjertet oppe i halsen. Det er en billig forsikring for et par uger, hvor hesten er mere udsat, end vi lige går og tænker over.
Ring straks, hvis hesten er kraftigt hævet i hals- eller hovedregionen, hvis vejrtrækningen lyder anderledes, eller hvis den får feber, svedudbrud eller forhøjet puls. Det samme gælder ved nældefeberlignende knopper over kroppen. Enkelte stik på kroppen uden voldsom hævelse kan du som regel klare med ro og kølning.
Hesten ånder gennem næseborene og kan ikke skifte til at trække vejret gennem munden. Hævelse i den tynde hud omkring mule, næsebor og svælg kan derfor snævre luftvejene ind og give hesten problemer med at få luft.
Boet topper i antal sidst på sommeren, og samtidig holder dronningen op med at lægge æg. Arbejderne skal ikke længere fodre yngel og søger i stedet sødt – nedfaldsfrugt, saft, melasse. Derfor møder du dem pludselig ved foderspanden i stedet for ude i naturen.
De dækker kroppen og området omkring øjne og ører, og det er en reel fordel nu. Men de beskytter ikke mule og næsebor fuldt ud, så de erstatter ikke arbejdet med at fjerne nedfaldsfrugt, lukke sødt foder inde og lokalisere eventuelle boer.