Ridning er så meget mere end motion
Læs mere →
Vi har på redaktionen modtaget en række spørgsmål, til vores brevkasse, Team Ligeværd fra vores læsere, hvilket vi er utrolig glade for. Denne gang deler en læser sine tanker omkring hvad der får hendes vallak til at have en adfærd hvor han skubber meget til hende. Læs med og hør, hvad Mathilde Denning, Dorte Christiansen, Marianne Florman og Helene Gjerding fra Team Ligeværd svarer.
Kære Brevkasse
Jeg har en ”voksen” hest på 16 år, som møver og skubber til mig. Det virker lidt som om, at når man har stået og hygget lidt med ham, både på stald og på fold, at han så keder sig eller ikke gider mere og så begynder at skubbe til mig, faktisk så meget at jeg bliver skubbet væk og er ved at falde. Det sker også i situationer, hvor han er presset og stresset. Et eksempel kan være hvis han er et nyt sted, eller skal transporteres, så er det faktisk en del voldsommere skub man får. I de situationer hvor han har været meget stresset, har han også bidt mig i armen, det er som om han så får stresset af ved at gøre det.
Jeg har oplevet lidt den samme adfærd på fold, at han skubber de andre heste med mulen, i den retning han vil have. Hvis der gives wrap på folden og den ene hest ikke går hen og spiser, så går han tilbage og skubber den anden hen til foderet, bruger mulen/hovedet til det. Det samme, hvis han synes flokken har græsset nok og skal ind på den anden fold. Han virker utrolig klog og vil gerne have styr på flokken.
Hvorfor gør han det også omkring mig og andre personer? De fleste ville kalde ham for uopdragen og ville få ham til at stoppe ved at slå ud med træktov mod ham osv. Det vil jeg lige nævne, at jeg ikke gør, men har gjort det måske 2 gange på et år, hvis jeg har stået hvor jeg ville ryge ned i stødhegnet eller skubbet ind i en dør.
Mange hilsner fra Mona
Kære Mona
Tak for dit spørgsmål og din gode måde at beskrive din hest og hans adfærd på. Tak fordi du ser ham og ikke bare dømmer ham som “uopdragen”, men søger efter svar. Vi vil prøve at give dig vores tanker og håber det kan hjælpe dig.
Mathilde: (Mathilde Denning, Animal Listening)
Når jeg læser det du skriver, tænker jeg straks på din hests personlige rum, eller hans “boble” som jeg kalder det. Det er et felt af energi, der ligger rundt om vores krop. De fleste mennesker bemærker det kun, hvis nogen er gået for tæt på, og vi får lyst til at trække os væk. Men hestene har en måde at være i verden på, hvor de hele tiden forholder sig til dette rum rundt om dem.
De kan godt opleve, at vi mennesker ikke ser eller lytter til deres rum. Vi vader ind i det, uden at bede om tilladelse. Rører ved dem, uden at de har bedt om det. Derfor kan de føle, at vi overtræder deres grænser, og det kan føles overstimulerende.
Dette rum eller felt er levende og skifter med vores følelser. Hvis vi er trygge ved bestemte mennesker, så må de ofte gerne komme tæt på os. Hvis vi er utrygge, ønsker vi mere afstand. Det samme gør sig gældende for vores heste. Når de er utrygge eller stressede, vil deres boble tit blive større, fordi de har brug for at ‘købe sig mere tid’, ved at undersøge ting tidligere og på længere afstand.
Jeg tænker, at din hest tillader dig at gå ind i sit rum, men faktisk overstimuleres af det, og ikke helt ved, hvordan han skal skabe den fornødne afstand. Jeg får lyst til at invitere dig til at se, hvad der sker, hvis du konsekvent begynder at holde mere afstand til din hest? *
Når du trækker ham, så gå på nogle meters afstand. Når du strigler, så bed om lov til at træde ind i boblen, strigl lidt, men træd så ud af rummet og væk fra ham igen. Mærk efter, og spørg om du må komme ind igen. På den måde begynder du at blive mere opmærksom på hans personlige rum og vise ham, at du respekterer det.
Du kan også prøve om du kan mærke, hvor hans rum går til. Stil dig på lidt afstand, og gå langsomt hen til ham med strakte arme og hænderne oppe foran dig. Mærk om du pludseligt oplever varme, kulde, modstand, kildren i fingrene eller andet, når du nærmer dig, eller måske vender han hovedet og kigger på dig. Så har du fundet det sted, hvor hans personlige rum starter. Prøv at ae ud i luften på rummet, i stedet for at ae ham direkte på kroppen. Han kan godt mærke dig.
Der er meget at undersøge der. Nogle heste har – ligesom nogle mennesker – svært ved at mærke deres eget rum, og har svært ved at sætte grænsen. Så tillader de måske at rummet bliver overtrådt af andre mennesker eller heste, men får så pludseligt brug for at sætte grænsen, når de ikke kan være i det længere. Måske kan du hjælpe ham med at mærke efter, vise ham at du gerne vil ære hans rum, og hjælpe ham med at stoppe, inden det bliver for meget.
God undersøgelse sammen!
Dorte: (Dorte Christiansen, Emotional Body)
Jeg tror virkelig, at jeg forstår, hvordan du har det.
Min første kontakt med min store varmblodshoppe var også præget af at blive skubbet til og møvet rundt med. Og jeg blev også utryg og nervøs for at komme til skade. Vi har sammen fundet en vej, dels ved at jeg har lært at respektere mit eget rum og – ikke mindst – at jeg har lyttet efter hendes budskaber. Når hun skubber til mig, siger hun ”Hallo! er du her?” ”Hører du mig?” og ”Mener du det?”.
Alle hestes adfærd er til enhver tid kommunikation – og det er ikke uopdragent at kommunikere.
Når du fortæller, at din hest bruger mulen og skubber til de andre i flokken, så mærker jeg, at det er lige præcis de kvaliteter og ressourcer han har, som kan bidrage til at skabe harmoni i flokken – og i samværet med dig. Tak for at have set det, og tak for at du ikke straffer din hest.
Marianne: (Marianne Florman, True Lead Academy)
Du får nogle gode svar fra Mathilde og Dorte. Min tilføjelse er, at jeg vil invitere dig til også at gå på opdagelse og være nysgerrig på dit eget personlige rum! Det personlige rum er ikke noget, man nødvendigvis lige finder eller opdager. I vores uddannelse har vi faktisk et helt basismodul på 2 dage, hvor vi går på opdagelse i personlige rum og bobler. Vi giver en masse input – især gennem simuleringsøvelser med andre mennesker. Nogle øvelser kan bedst udføres under vejledning, men prøv om du kan starte med at mærke rundt om dig, hvor dit personlige rum “går” til? For mange er det ca. en armslængde fra kroppen, men for andre er det mindre og for andre igen meget, meget mere! Tænk hvis nu du har et kæmpestort rum, og du så nærmer dig din hest, som på 3-4 meters afstand allerede tydeligt mærker dit personlige rum. Men du stopper ikke, venter ikke, og lægger slet ikke mærke til, at I er “bumlet” sammen. Hvis han så også har et stort rum – så er der brug for meget afstand. Det en god ide at have meget af den opmærksomhed, som Mathilde beskriver.
Prøv også at spørge nogle af dine ridevenner om de vil lege lidt med.
Stå overfor hinanden med 5-8 meters afstand. Mens den ene står stille, går den anden langsomt hen imod den første.
Når den, der står stille, mærker det mindste i sin krop (det kan være en lille spænding i maven, en skulder der vipper, en vejrtrækning der holdes tilbage) løfter han/hun hånden som et tegn på, at den der går frem skal stoppe.
Det er en måde at skærpe sin sensitivitet på kroppens sprog, når to rum nærmer sig hinanden. Ofte er der behov for, at skrue tempoet meget ned eller eventuelt op.
Helene: (Helene Gjerding, HorseWays)
Til de gode svar herover vil jeg bare tilføje et lille perspektiv mere: husk også at ændre din forventning til, hvordan din hest opfører sig. Når du undersøger og opdager hans rum og hvornår hans grænser overskrides, og du begynder at se ham og respektere det, så kan du også forvente, at hans adfærd ændres. Det er vigtigt, at du ser det positive i det og anerkender det. Pas på med at tænke “nu må du ikke bide”, da “ikke” kan være svært at forstå, mens “bide” trænger klart igennem.
Tænk måske noget i retning af: “jeg nærmer mig opmærksomt og respekterer din grænse, så derfor nærmer du dig selvfølgeligt også opmærksomt og roligt med mulen til mig”.
Husk at undersøge, øve og træne når du ikke er i en presset situation. Står du og skal af sted til dyrlæge eller er du på anden måde stresset, så er det ikke der, du kan forvente en forandring lige med det samme. Her vil I nok begge falde tilbage i vante adfærdsmønstre – og det er helt normalt. Forandringen kræver, at I begge i ro og mag vender jer til at se hinanden på en ny måde, opdage det personlige rum og lære at være sammen uden at træde på hinanden.
Team Ligeværd og redaktionen på Malgré Tout takker dig for dit gode spørgsmål og håber svarene kan hjælpe og inspirere dig til at du og din hest kan fine frem til en god måde at være i jeres personlige rum på både hver for sig og sammen.
LÆS OGSÅ: Brevkassen: Fælles balance trods fysiske udfordringer