10 nytårsforsæt til dig og din hest, der får jer godt i gang med 2022

Så kom vi i gang med 2022! Det nye år er perfekt til at reflektere lidt over, hvad du og din hest skal opnå i det kommende år. Måske er det her året, hvor I endelig får styr på den der øvelse, som har drillet? Eller måske du endelig får taget dig sammen til at pudse din trense, som ikke har set skyggen af læderfedt i flere år?

Sig det højt og skriv det ned, når du har fundet ud af, hvad dit fokus skal være for 2022. Så kan det være, at I kan holde hinanden oppe på det i stalden og hjælpe hinanden med at nå de store såvel som de små mål. Det kan være, I skal lave mindre delmål, så det virker mere overskueligt.

Det vigtigste er blot, at du sætter dig et mål, som giver mening for dig og din hest. Vi har samlet 10 bud herunder, som du kan lade dig inspirere af.

Læs også: Bucket list: Alt det et hestemenneske bør prøve mindst en gang

Annonce

1. Få ryddet op og sorteret i dit udstyr

Hvis du er som mange andre hesteejere, har du formenligt udstyr nok til en hel rideskole – måske 2022 er året, hvor du endelig får ryddet ud i det og solgt noget af det? Tag et kritisk blik på både dit og din hest udstyr. Er det virkelig nødvendigt med 20 grimer og syv par ridebukser?

Hvis du står i en lidt større stald, kan I med fordel arrangere et loppemarked, hvor I kan få solgt ud af jeres ting. Her er øvelsen så bare, at du ikke ender med at købe mere udstyr, end du sælger…

2. Knæk koden til en øvelse

Har du og din hest kæmpet med højregalop i flere år? Eller hvad med den perfekte tilbagetrædning? I har garanteret den der øvelse eller lignende, som I bare ikke kan få til at spille.

Det kan også være, at I har problemer med traileren, og det kunne da være skønt, hvis 2022 bliver året, hvor din hest nærmest selv kan gå ind i traileren!

3. Puds alt dit udstyr

Og vi mener ALT! Det gælder din sadel, dit hovedtøj, lædergrimen og alt ind i mellem. Det her projekt kan med fordel blive bare lidt lettere, hvis du rent faktisk får ryddet op i dit udstyr inden… Tænk, hvor glad du bliver, når alt udstyr skinner om kap med solen til sommer!

Du kan også overveje at rengøre alle dine strigler og rydde ud i dem – og måske endda begynde at gøre det regelmæssigt – så du altid er sikker på, at du får fat i din yndlingsstrigle.

4. Tag på eventyr med din hest

Det kan let blive den samme tur om og om igen, når du og dine staldkammerater skal på tur. Det er der som sådan ikke noget i vejen med, men 2022 kan være året, hvor I læsser hestene i en trailer og kører ud i det blå! Der findes en række fantastiske ridestier rundt omkring i Danmark, hvor der er rig mulighed for en på opleveren for både hest og rytter med eksempelvis naturspring.

Hvis I tager på en lidt længere tur, kan I tage sadeltasker med og fylde med proviant til både hest og rytter, så I har energi til en tur ud i det blå!

Læs også: 10 sjove og lidt ulækre ting, hesteejere gør

Annonce

5. Deltag i et kursus eller tag på ridelejr

Selv hvis du får regelmæssig undervisning kan du få en masse ud af at deltage i kurser – både med eller uden hest. Her er der nemlig mulighed for virkelig at nørde igennem med et emne og prøve nogle ting af, som der ellers ikke altid er tid til på en enkelt undervisningstime. Mange trænere afholder ofte kurser, og ofte kommer der en foderkonsulent forbi din lokale foderbutik.

Det kan også være, at din hest skal med på ridelejr – for ridelejr behøver ikke kun være for små ponypiger! Fællesskab og gode oplevelser med hesten er heldigvis for alle.

6. Opnå en bestemt placering til et stævne

Hvis du er stævnerytter, kan det være, at du drømmer om en specifik placering til et stævne – skal 2022 ikke været året, hvor det lykkes?

Sæt jer et realistisk mål og find en god træner, som kan hjælpe jer med at nå drømmeplaceringen til et stævne.

7. Lære din hest mindst ét trick

Hvor sejt kunne det ikke være, hvis det blev i 2022, at din hest lærte spanske skridt eller at smile?

Der findes et hav af tricks, som I kan kaste jer over, og trick-træning kan være en sjov måde at lære din hest at kende fra jorden. Det kan være, du pludselig ser helt nye sider af din hest, som du ellers ikke bemærker, når du sidder på ryggen af den.

8. Ride uden stigebøjler i en måned

Selv om der er lang tid til november, kan du jo godt begynde at forberede dig på No Stirrup November allerede nu. Der er nemlig en række fordele ved ind i mellem at smide bøjlerne. Foruden lidt ømme muskler kan det nemlig også være med til at give dig en øget bevidsthed om både din egen og hestens biomekanik, og det ville da ikke være duet at få det i løbet af 2022, vel?

Læs også: Top 10: De mest læste artikler i 2021

Annonce

9. Få din hest til at tabe sig eller tage på

Et klassisk nytårforsæt for os menesker er ofte et vægttab, men det kan være, at det også gør sig gældende for din hest? Mange hesteejere kan formentligt nikke genkende til, hvor frustrerende det være at stå med en hest, som enten er for tyk eller tynd.

Få lavet en foder- og motionsplan for din hest og sørg for at veje din hest eller tage billeder løbende, så du kan holde øje med, om vægttabet eller vægtøgningen går den rigtige vej i 2022.

10. Hvad med hesten?

Du kan jo passende også tage en snak med din hest om, at den også kunne have et nytårsforsæt eller to… Det kunne være, at 2022 skulle være året, hvor din hest aldrig skider i krybben, altid kommer hen til ledet ude op foden og aldrig smider hverken sko eller grimer. Man har vel lov at håbe…..

Til sidst er der vist kun tilbage at ønske godt nytår! Del gere dine nytårsforsætter med os på Facebook.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce