Dansk Ride Forbund skærper sanktionsrammer og handelsbetingelser med fokus på hestevelfærd
Læs mere →
Mindst 100 heste i karantæne. 46 i Nordjylland alene. Det er de tal, der satte dansk ridesport i beredskab efter kværke-udbruddet ved Baltic Cup i april 2026. Det spørgsmål, ingen nyhedsartikel tog fat i: Virker kværkevaccinen egentlig — og hvem bør vaccinere nu?
Mindst 100 heste i karantæne og et ridecenter tæt på Viborg lammet som samlet besætning. Kværke-udbruddet i april 2026 satte dansk ridesport i beredskab med en hurtighed, der overraskede mange. Spørgsmålet, ingen af de umiddelbare nyhedsartikler svarede på: Virker kværkevaccinen egentlig — og hvem bør vaccinere nu?
Smitten startede i Stævnestald C på Vilhelmsborg, hvor Baltic Cup blev afholdt 9.–12. april 2026. To ponyer testede positivt for kværke den 13. april. Ifølge Dansk Rideforbund trådte minimum 21 dages karantæne i kraft for alle stalde, der havde modtaget en hest fra Stævnestald C.
Det samlede billede voksede hurtigt. Ifølge TV 2 kom mindst 100 heste i karantæne. TV 2 Nord rapporterede om 46 heste isoleret i Nordjylland alene. Et ridecenter tæt på Viborg med 60 opstaldede heste kom samlet i karantæne.
Kværke er forårsaget af Streptococcus equi, en bakterie der angriber slimhinderne i hestens øvre luftveje og de omkringliggende lymfeknuder i hoved- og halsregionen. Typiske tegn er høj feber, gulgrønt næseflåd og hævede lymfeknuder — undertiden med abscesser der brister og dræner. Det er kontaktsmitte, ikke luftbåren smitte. Bakterien overføres ved næsekontakt og via forurenede overflader: vandtrug, grime, sadelgjorde og staldudstyr. Ifølge Horsedoc Hestehospital kan Streptococcus equi desuden overleve i staldomgivelserne i adskillige måneder — hvilket forklarer, hvorfor et enkelt udbrud på et stævne kan sprede sig til stalde i hele landet, når hestene tager hjem.
Det er præcis det scenario, Baltic Cup-udbruddet illustrerede: heste fra mange stalde og regioner opstaldet side om side i dage, derefter spredt til alle hjørner af Danmark.
I Europa er Strangvac fra den svenske producent Nordvacc Läkemedel AB den eneste godkendte vaccine mod kværke. Danmark var et af de første lande uden for Sverige, hvor vaccinen kom på markedet.
Strangvac er en rekombinant subunit-vaccine. Den indeholder fusioner af overfladeproteiner og sekreterede proteiner fra Streptococcus equi kombineret med et saponin-baseret adjuvans. En central egenskab er, at vaccinen er DIVA-kompatibel — Differentiating Infected from Vaccinated Animals. Det betyder, at serologiske blodprøver kan skelne en vaccineret hest fra en hest, der er eller har været inficeret. I forbindelse med udbrudsstyring og sporbarhed er det en reel fordel frem for de ældre vaccinetyper, der kompromitterede diagnostiske tests.
Vaccinationsprotokol:
Sidstnævnte punkt er afgørende for, hvad vaccinen faktisk lover. Den er godkendt til at reducere klinisk sygdom — ikke til at garantere, at en hest forbliver uinficeret.
Et praktisk forbehold, der kræver aktuel afklaring: Lægemiddelstyrelsen registrerede i 2025 forsyningsvanskeligheder med Strangvac på det danske marked. Tilgængelighed varierer fra praksis til praksis og bør afklares direkte med din dyrlæge eller det veterinære apotek.
Den hidtil stærkeste kliniske dokumentation kom med en studie publiceret i Equine Veterinary Journal i 2026 (Gröndahl et al., EVJ 2026;58(2):476–485). Det var første gang Strangvac blev evalueret under et naturligt udbrud — ikke et kontrolleret laboratorieforsøg med kunstig smittepåvirkning.
17 raske heste på en besætning blev vaccineret 23 dage efter, at kværke var bekræftet hos tre uvaccinerede heste på samme ejendom. Ingen af de 17 vaccinerede heste udviklede klinisk kværke. Alligevel testede 9 ud af 17 (59 procent) seropositivt i antistoftests — et tegn på, at de faktisk var blevet eksponeret for bakterien. Trods bekræftet eksponering: ingen sygdom hos nogen af de vaccinerede.
Det er det mest konkrete svar evidensbasen aktuelt kan give på spørgsmålet om vaccinens effekt under virkelige feltforhold.
I kontrollerede forsøg har Strangvac beskyttet 94 procent af hestene mod klinisk sygdom efter højdosis eksperimentel smittepåvirkning.
Forbeholdet er imidlertid klart: Ifølge vaccinens EU-godkendte produktresumé kan vaccinerede heste stadig blive inficerede og udskille Streptococcus equi. Vaccinen giver ikke steriliserende immunitet. En vaccineret hest, der forbliver rask, kan i teorien viderebringe smitte til uvaccinerede. Det er ikke et argument mod vaccination — men det er et argument for fortsat at kombinere vaccination med sund smittehygiejne ved stævner og ny opstaldning.
Den samlede europæiske fagvurdering er fremlagt i Rendle et al. (2025) i Equine Veterinary Education, der gennemgår evidensbasen og anbefaler vaccination som led i systematisk forebyggelse — særligt for heste i miljøer med høj kontaktfrekvens.
Primærserien tager fire uger at gennemføre. Immunologisk beskyttelse opbygges gradvist, og det præcise tidspunkt fra første stik til fuld beskyttelse fremgår ikke entydigt af de tilgængelige produktoplysninger — det bør afklares direkte med din dyrlæge.
Det der er klart: Vaccination under et aktivt udbrud i besætningen er kontraindiceret. En hest med feber, mistænkt eksponering eller bekræftet smitte bør ikke vaccineres — og en hest der allerede inkuberer sygdommen, beskyttes ikke bagudrettet. Europæisk veterinær konsensus fraråder desuden at starte vaccination, mens et udbrud er aktivt i besætningen, fordi det kan komplicere diagnosearbejdet og serostatusafklaring.
Hvad det konkret betyder for stævneryttere:
Kværkevaccination er forebyggelse — ikke behandling. Den bekæmper ikke en igangværende infektion og bremser ikke et aktivt udbrud i besætningen.
Vaccination er mest relevant for heste med regelmæssig kontakt til mange andre heste: stævnedeltagelse, klinikker, transport og fællesstalde med hyppig ind- og udflytning. Baltic Cup-udbruddet illustrerede præcis det risikoscenarie: mange heste fra mange stalde, tæt opstaldet i dage, derefter spredt til alle egne af landet inden nogen vidste, hvad der var sket.
Vaccination anbefales ikke til:
Kværkevaccination indgår ikke i Dansk Rideforbunds obligatoriske vaccinationsprogram for stævnedeltagelse. DRF kræver vaccination mod hesteinfluenza og tetanus — ikke mod kværke. Det er en beslutning ejeren og dyrlægen træffer i fællesskab, og den bør træffes på et oplyst grundlag — ikke som en reaktiv handling i panik efter et udbrud.
1. Vaccination er forebyggelse — ikke behandling. Et stik midt i et aktivt udbrud beskytter ikke heste, der allerede er eksponeret eller inkuberer sygdommen. Primærserien skal gennemføres, mens hesten er rask og uden for aktiv smitterisiko.
2. Strangvac reducerer klinisk sygdom — ikke nødvendigvis smittespredning. Vaccinerede heste kan stadig bære og udskille Streptococcus equi. Karantæne og smittehygiejne gælder fortsat, også for vaccinerede heste.
3. Primærserien tager mindst fire uger. Med stævneplaner i sensommer og efterår er juni det tidspunkt, hvor primærserien realistisk kan nås inden de travleste måneder. Jo længere du venter, desto mere begrænset er gevinsten inden sæsonafslutning.
4. Tjek tilgængelighed hos din dyrlæge inden du booker. Strangvac var forsyningsramt på det danske marked i 2025. Lager og leveringstid varierer fra praksis til praksis — afklar det, inden du regner vaccinen ind i din plan.
5. Naturlig immunitet efter kværke er ikke livslang. En hest der har haft kværke for ét til to år siden, har ikke nødvendigvis fuld beskyttelse. En serologisk blodprøve er et bedre første skridt end et refleksstik uden kendskab til immunitetsstatus.
Som med andre sæsonbetingede smitterisici — eksempelvis flåtbårne sygdomme som borreliose, der ligeledes rammer i de måneder hestene stævner mest — er forebyggelse mest effektiv, når den er planlagt fremfor reaktiv. Luftvejssundhed generelt kræver løbende opmærksomhed i stævnesæsonen, som vi har gennemgået i forbindelse med luftvejsbelastning ved springtræning i sommervarme — kværke-forebyggelse er et supplement, ikke en erstatning for den bredere tilgang til respiratorisk sundhed.
Baltic Cup-udbruddet demonstrerede, at et enkelt stævne kan sætte over 100 heste i karantæne på under en uge. En vaccine der i det eneste reelle feltforsøg beskyttede samtlige vaccinerede heste mod klinisk sygdom — trods dokumenteret eksponering — og i kontrollerede forsøg reducerede risikoen med 94 procent, er et seriøst argument for at gøre kværkevaccination til en fast del af det forebyggende program. Men timing afgør, om det er realistisk at nå til årets resterende stævner.
Nej. Strangvac er ikke en del af DRF’s obligatoriske vaccinationsprogram. DRF kræver vaccination mod hesteinfluenza og tetanus for stævnedeltagelse — ikke mod kværke. Kværkevaccination er en frivillig forebyggende foranstaltning, ejeren beslutter i samråd med sin dyrlæge.
Ja. Ifølge Strangvacs EU-godkendte produktresumé kan vaccinerede heste stadig blive inficerede og udskille Streptococcus equi, selv om de selv forbliver klinisk raske. Vaccinen giver ikke steriliserende immunitet og erstatter ikke karantæne og smittehygiejne ved bekræftede udbrud.
Heste der har gennemgået et kværkeforløb, har typisk naturlig immunitet i en periode. Varighed og styrke varierer dog. En serologisk blodprøve kan afklare immunitetsstatus inden en vaccinationsbeslutning — tal med din dyrlæge om timing og om vaccination er relevant på det givne tidspunkt.
Primærserien kræver to stik med fire ugers mellemrum. Det præcise tidspunkt fra første stik til fuld beskyttelse fremgår ikke entydigt af de offentligt tilgængelige produktoplysninger. Spørg din dyrlæge eller kontakt Nordvacc Läkemedel AB for det aktuelle produktresumé.
Europæisk veterinær konsensus fraråder at starte vaccination, mens et udbrud er aktivt i besætningen. En hest der allerede inkuberer sygdommen, beskyttes ikke bagudrettet af et stik. Vent til udbruddet er afsluttet og alle heste er klinisk raske, inden primærserien påbegyndes.