HorsePro er en foderserie, der er udviklet af Nordsjællands Andels Grovvareforening (NAG). NAG blev etableret i 1965 og ejes i dag af ca. 600 medlemmer. NAG er beliggende i Nordsjælland, og har desuden en lang række forhandlere rundt om i landet. Vores hovedkontor og produktion ligger i Helsinge, og vi har desuden butik i Borup.
NAG har mange års erfaring med udvikling og produktion af foder til det professionelle dyrehold, og har de sidste par år valgt at lægge et stort fokus på foder til heste. HorsePro-serien indeholder produkter, der dækker alle racer, arbejdsniveauer og livsstadier, og sikrer derved korrekt fodring af din hest.
Vi har fokus på at producere og levere godt dansk kvalitetsfoder, så det dækker alle hesteracer, arbejdsniveauer og livsstadier, og sikrer derved korrekt fodring af din hest.
- Dansk kvalitetsfoder til attraktive priser
- Personlig rådgivning
- Lavt indhold af sukker og stivelse
- Sunde og velfungerende heste
- Miljørigtig emballage

HorsePro Elite
Vores helt klare bestseller pga. sin alsidighed, kvalitet og økonomi. HorsePro Elite er et højkoncentreret pillefoder helt uden korn og derfor med et usædvanligt lavt stivelses-indhold på blot 1,9%. Den høje koncentration af kvalitetsprotein, vitaminer og mineraler gør at hestens behov for disse næringsstoffer bliver dækket ind ved en meget lille daglig mængde.

HorsePro Easy Nature
En kaloriefattig müsli målrettet alle typer af nøjsomme racer. Blandingen er kornfri og har et meget lavt indhold af sukker og stivelse. Samtidigt er den meget koncentreret på vitaminer og mineraler, hvilket gør at hesten dækkes ind på en meget lille daglig foderration. Det gør den særdeles velegnet til nøjsomme heste- og ponyracer; eller til heste der ikke tåler sukker og stivelse særlig godt.

HorsePro Compete & Care
HorsePro Compete & Care er et pillefoder designet til den sensitive sportshest. Foderet er velsmagende og fungerer derfor rigtig godt til kræsne heste. Foderet har et usædvanligt lavt indhold af sukker (5%) og stivelse (3,4%) og egner sig derfor godt til heste der ikke tåler sukker og stivelse særlig godt, men samtidigt har brug for energi til at holde huld og præstere på konkurrenceplan.