30-årige Anna Kasprzak har redet hele sit liv, og hun er et kendt navn i den danske dressurelite. Hun driver sin egen dressurstald ved Haderslev i Sønderjylland. Her har de 12 heste under sadel, ligesom hun også selv avler dressurheste. I træningen af hestene ligger det hende meget på sinde, at hesten er hendes samarbejdspartner.
Anna har vundet mange medaljer både ved danske og internationale mesterskaber. Den største oplevelse til dato var OL i London i sommeren 2012 efter kort tids samarbejde med hendes daværende
tophest Donnperignon.
I denne serie skal vi se, hvordan Anna griber ridningen an på en lidt speciel hest. Nemlig den 10-årige Lusitano blanding Addict, som Anna har haft et års tid. Han har varmblodshingsten Sandro Hit som far, og Anna håber, at han kan blive en kommende tophest for hende.
I videoen her kan du se et miniportræt af Anna Kasprzak.
Produceret af Lisa Munch Holst / Journalist Rid Bedre TV