Din og din hests horoskop for sommeren – det kommer til at ske

Har du nogensinde tænkt over, hvordan din personlighed påvirker din hest? Og har du overvejet, om det rent faktisk passer til den? Med udgangspunkt i dit stjernetegn som hesteejer, har vi her lavet et horoskop for din og din hests sommer sammen. Stjernetegnene dækker nemlig over 12 forskellige personligheder med hver sine styrker og svagheder, som altså også påvirker din hest.

Annonce

Bemærk at alt i denne artikel naturligvis er påfund. Du må som hesteejer helt selv afgøre, hvor meget af det skrevne, du tager til dig. Malgré Tout ønsker dig og din hest en rigtig god sommer.

Tyr: 20. april – 20. maj

Hvordan ser din og din hests horoskop for sommeren ud?
Tyr. Foto: Arkiv.

Denne sommer er din hest ovenpå. Den formår at charmere sig ind på alle, den møder i stalden. Det betyder også, at din hest er mere selvsikker og har sine egne meninger om tingene. Det er ikke sikkert I er helt enige om tingene, men til gengæld kan den charmere sig ud af de fleste konflikter denne sæson.

En ting, du skal være særlig opmærksom på i løbet af denne somer er dine udgifter. Fra omkring midten af sommeren kan der opstå uforudsete regninger. Så pas på med at købe for mange nye underlag og andet knapt så livsnødvendigt udstyr til hesten.

Læs også: Udstyr: det afslører din yndlingsfarve om din personlighed

Tvilling: 21. maj – 20. juni

Hvordan ser din og din hests horoskop for sommeren ud?
Tvilling. Foto: Arkiv.

Din hest har en række strabadser, den skal hen over sommeren. Hesten kan være let at distrahere og være meget klæbende til sin ejer. Din hest vil helt sikkert have godt af en makker, hvis i skal på tur, så den føler sig mere sikker. For hvem ved, om der pludselig ligger livsfarlige plastikposer eller vandpytter på lur, som potentielt spiser heste.

Hesten, der er ejet af en tvilling, er i år også en vaskeægte klumpedumpe. Så vær ikke overrasket, hvis din hest kommer ind fra fold med en tabt sko eller en ødelagt grime.

Læs også: Er din hest også staldens klumpedumpe?

Krebs: 22. juni – 22. juli

Hvordan ser din og din hests horoskop for sommeren ud?
Krebs. Foto: Arkiv.

Er du krebs af stjernetegn vil du opleve, at din hest i denne periode trænger til en pause fra træningen. Måske sommergræsperioden kan byde på en tiltrængt sommerferie?

Vær ikke overrasket over, at din hest tager nogle lange lure på folden eller måske mangler lidt overskud hen over sommeren. Den har simpelthen brugt alle dens kreative kræfter i løbet af april på at lave narrestreger og finde på skøre påfund.

Læs også: Nu er det B-vitamin-tid: Listen af gode egenskaber

Løve: 23. juli – 22. august

Hvordan ser din og din hests horoskop for sommeren ud?
Løve. Foto: Arkiv.

Din hest kan risikere at blive forelsket! Ikke i dig, men i en foldkammerat. Derudover vil din hest denne sommer være meget glad for sin boks eller for et bestemt hvileareal på folden. Faktisk vil den i perioden være særlig glad for at ligge ned og drømme om sin nyvundne kærlighed.

Rent ridemæssigt er din hest fuldstændig med dig og vil hellere end gerne gå gennem ild og vand for dig. Det bliver fantastisk.

Læs også: Hingstegal? Forvandl din sure hoppe til en engel

Jomfru: 23. august – 22. september

Hvordan ser din og din hests horoskop for sommeren ud?
Jomfru. Foto: Arkiv.

Jomfruen er normalt kendt som en benhård arbejder, der springer alt hvad den kan komme i nærheden af. Denne sommer vil heste, der er ejet af en jomfru, dog have lidt problemer med at komme helskindet over forhindringerne eller få schenkelvigningerne til at sidde lige i skabet.

Heldigvis vil din hest i slutningen af sommeren mere eller mindre komme tilbage i sit es og levere toppræstationer på træningsbanerne igen. Hvis det var muligt at starte stævne, ville slutningen af sommeren være et godt tidspunkt for at vinde en roset eller to.

Vægt: 23. september – 22. oktober

Hvordan ser din og din hests horoskop for sommeren ud?
Vægt. Foto: Arkiv.

Hesten, der er ejet af en vægt, vil være billig i drift i alle sommermånederne. I modsætningen hesten, der er ejet af en tyr, som vil smide sine sko og ødelægge sine dækkener, kan din hest nærmest leve på en sten i tre måneder.

Det er dog ikke kun på den økonomiske front, at din hest viser overskud. Det er nu, du kan tilrettelægge et mere intensivt træningsprogram for den, starte på en ny aktivitet eller genoptage en gammel. Din hest er nemlig fuld af energi og vil hellere end gerne bestille noget.

Læs også: Dressurtoppen: 5 metaforer, der kan hjælpe dig i din træning

Skorpion: 23. oktober – 22. november

Hvordan ser din og din hests horoskop for sommeren ud?
Skorpion. Foto: Arkiv.

Heste ejer af en skorpion har tendens til at se tingene lidt sort/hvidt. I forhold til din hests personlighed hen over sommeren betyder dette, at den enten er med dig hele vejen eller prøver at finde den hurtigste vej tilbage til stalden – med eller uden dig på ryggen.

I løbet af denne sommer har din hest en alt-eller-intet-tilgang til tingene, hvilket betyder, at I vil få dage, hvor alt bare går som smurt i olie og dage, hvor den hverken vil til højre eller til venstre. Men fortvivl ej, for i slutningen af sommeren vil den begynde at blive mere sig selv igen, og måske endnu bedre end nogensinde før.

Læs også: 5 hestepersonligheder – hvilken er din hest?

Skytte: 23. november – 21. december

Hvordan ser din og din hests horoskop for sommeren ud?
Skytte. Foto: Arkiv.

Din hest er den modige type og knytter sig kun til særlige personer. Det betyder også, at den tit er den første, der undersøger fremmede ting, går først til leddet og får lov at drikke. Måske er din hest endda flokkens leder, der med køligt overblik holder skansen på folden?

I løbet af denne sommer vil dette ændre sig en smule. Her vil din hest træde lidt tilbage og være mere indadvendt end normalt. Den foretrækker at være alene fremfor sammen med andre, hvilket der ikke er noget galt med. Den har bare fået nok af andre hestes selskab og vil faktisk allerhelst bare være sammen med sig selv og sin ejer.

Læs også: 10 ting din hest har tænkt på folden

Stenbuk: 22. december – 19. januar

Hvordan ser din og din hests horoskop for sommeren ud?
Stenbuk. Foto: Arkiv.

Er du stenbuk, kan din hest meget vel være ude på narrestreger i disse måneder. Den vil benytte enhver lejlighed til at rulle sig i den største mudderpøl, se spøgelser alle vegne og gå en stor bue udenom hestespisende vandpytter.

For at det ikke skal være nok, vil din hest hen over sommeren også spise alt indenfor rækkevidde, så regn gerne med 25-50 kg. mere lækkerhed fra din hest siden. Velbekomme.

Læs også: Pas på sukkeret i dine hestegodbidder

Vandmand: 20. januar – 18. februar

Hvordan ser din og din hests horoskop for sommeren ud?
Vandmand. Foto: Arkiv.

Er du vandband, så elsker både du og din hest formentlig meget, der har med vand at gøre. Din hest er med andre ord en vaskeægte søhest. Nu hvor temperaturerne stiger og sommeren så småt kan anes, kan du med fordel ride en tur til stranden eller give den årets første bad.

Bare husk, at din hest også er meget sensitiv af natur. Det betyder, at hvis der ligger en sten forkert på dens vej, vil den gå i baglås og nægte at ride videre. For en hest ejet af en vandmand er nemlig også et vanedyr, og selv de mindste afvigelser kan skabe ballade.

Læs også: Store badedag: Dette skal du vide

Fisk: 19. februar – 20. marts

Hvordan ser din og din hests horoskop for sommeren ud?
Fisk. Foto: Arkiv.

Er du født i fiskens tegn, er du og din hest formentlig begge følsomme væsener, og ingen af jer er kendetegnet ved at være flokkens leder. Dette vil være særlig udtalt hos din hest i løbet af sommeren, hvor den måske kan komme ind fra fold med en skramme eller to.

Problemet er, at der i løbet af sommeren bliver rystet op i fiskens dramagen. Det betyder, at din hest godt kan have tendens til at overreagere lidt. Vi siger ikke, at din hest selv har fortjent sine foldskrammer, vi siger bare, at den måske ikke er den bedste til at få nye venner i øjeblikket.

Vædder: 21. marts – 19. april

Hvordan ser din og din hests horoskop for sommeren ud?
Vædder. Foto: Arkiv.

Tiden lige nu er særligt fordelagtigt for hesten der er ejet af en vædder. Din hest vil have tendens til at gå på væggene, være rastløs og urolig. Nogle lange ture det fri, hvor din hest får lov til at løbe stærkt, vil helt sikkert gøre den godt.

Vær ikke overrasket over, at den har svært ved at lære nye ting i træningen. Den har simpelthen for meget uro i kroppen til at koncentrere sig 100 procent. Måske bliver det heller ikke bedre af, at insekterne så småt er ved at komme, så husk at brug rigelig med fluespray, når I er ude.

Læs også: DIY: 4 midler mod insekter

Kilder

Instyle.com

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce