Dyrlæge Michael Sinding: For mange heste er misforståede 

Alt for ofte ser træner, rytter og dyrlæge, Michael Sinding, at hesteejere ønsker, at deres heste skal leve op til krav og forventninger, som er urealistiske for hesten. Han mener, at vi skal være bedre til at lytte til hesten, øve os i at forstå den og være realistiske omkring, hvad den individuelle hest kan og ikke kan præstere.

Malgré Tout har været på besøg ved Michael Sinding på Atterupgaard. Her gav han sit synspunkt på, hvordan mangel på fremskridt og præstation kan være forsaget af misforståelser og mangel på fælles kommunikation mellem hest og rytter. Han fortalte om, hvordan han selv forsøger at sætte sig ind i hestens adfærd. Hvorfor den gør, som den gør, og derfra finder løsninger på eventuelle problemer i ridningen. 

Hvem er Michael Sinding? 

I to årtier har Michael været fast dyrlæge, og været en vigtig del af strategier, behandlingsplaner, og management samt været med i beslutningsprocesserne omkring avlen på Stutteri Atterupgaard. På stedet er nogle af de bedste dressurheste i verden blevet avlet, såsom OL-kvalitetsheste som Atterupgaards Cassidy, Atterupgaards Orthilia og Atterupgaards Molberg.

Ud over at være dyrlæge specialiseret i hestesygdomme og vellykket avler er Michael også uddannet, eksamineret træner. Han er hestekonsulent for flere forsikringsselskaber og har også en datter, som er på vej mod toppen i ridesporten.

“Vi er simpelthen ikke gode nok til at forstå vores heste“

Michael Sinding

Misforståelser opstår for tit – og vi er nødt til at forstå årsagen

Frustration, vrede, afmagt og hjælpeløshed er nok ikke ukendte følelser for de fleste ryttere. Ofte leder disse følelser til uhensigtsmæssig adfærd over for vores heste, som kort tid efter gør, at vi angrer, føler skam, skyld og ubehag ved vores handlinger. 

Michael fortæller, at han også har stået i disse følelser gentagende gange, hvor han ikke vidste, hvordan han skulle håndtere disse følelser og efterfølgende reaktioner. Michael mener, det grunder i mangel på forståelse. Vi forstår simpelthen ikke, hvorfor hesten reagerer, som den gør.

Misforståelser kan opstå overalt. Men under ridningen kan det ofte komme til udtryk, når hesten reagerer anderledes, end vi havde forventet. Det kan komme af, at hesten mangler forståelse for specifikke øvelser og bliver frustreret over uklarheden. Her råder Michael til, at man går nogle skridt tilbage i grundtræningen. “Det kan godt være, det tager et halvt år, hvor man bare skal lave et eller andet på et meget lavere niveau. Men det er lige præcis her, hvor jeg ser mange af de ‘misforståede heste’, som netop mangler det halve års træning.” 

Annonce

Michael pointerer også, at man altid skal starte med at lade tvivlen komme hesten til gode. Derfor er det vigtigt først at få undersøgt hesten af en dyrlæge, hvis den reagerer anderledes, end rytteren havde antaget. “Det er aldrig dårligt at undersøge hesten en gang for meget end en gang for lidt. Jeg ser rigtig mange tilfælde, hvor der er et fysisk problem i hestens krop, som man er nødt til at få løst.”

Som Michael forklarer, kan der være flere årsager til at hesten reagerer i forskellige situationer. “Hvis hesten stopper op og begynder at stejle, kan det tydeligt være et tegn på, at den har ondt. Men det kan altså også være, at man har nogle mangler i træningen, og man har sprunget nogle vigtige grundsten i træningen over.” 

Derfor, hvis du får din hest undersøgt af en dyrlæge og den ikke fejler noget, kan du være nødt til at bevæge dig videre og forholde til hvad det årsagen til adfærden så kan skyldes.

Forstå, hvorfor hesten agerer, som den gør

Samspillet mellem hest og rytter går begge veje. Det er vigtigt at reflektere over, hvorfor hesten måske agerer, som den gør, men det er lige så vigtigt at overveje, hvordan vi selv agerer som rytter – og hvilken effekt, det har på hesten. Michael siger:

“Man skal overveje om situationen bliver bedre af, at man sparker til hesten, fordi den kigger på noget. For når du så kommer derhen igen, har du faktisk fortalt hesten, at det, som den kigger på, det er pisse farligt.”

At sparke til hesten, når den kigger på noget, kan ses som en handlig, der kommer af afmagt, og her er det vigtigt, at man har et redskab til, hvordan man i stedet kan reagere. Michael forklarer: 

“Hvis jeg i stedet, første gang den glor, tager en dyb indånding og ikke gør et stort nummer ud af det, så er sandsynligheden for, at jeg når dertil, hvor den ikke gør det meget større, end hvis jeg sparker eller bliver frustreret over hesten.”

Som ryttere skal vi huske, at det er os, der er mest kognitivt udviklede og ikke hesten. Hvis vi først begynder at se en genstand eller element som et problem, så gør hesten det højest sandsynligt også, fordi dens adfærd et langt stykke hen ad vejen bliver påvirket af vores adfærd.

Michael arbejder på Højelse Hesteklinik, og her ser han dagligt, hvordan ryttere misforstår deres heste.

“Jeg ser tit på klinikken, at folk kommer ind og siger ‘min hest kan ikke stå bundet, den kan ikke dit og dat’, men ofte oplever jeg overhovedet ikke de ting. Det bliver en selvopfyldende profeti, hvor vi overfører vores egne begrænsninger til hesten. Jeg har også eksempler med folk, der ikke kan få hesten op i traileren på klinikken. Et godt eksempel er en klient, som havde stået der i to timer, og jeg kom ud og sagde ‘gud er I her stadigvæk’. Jeg gik hen til hesten med en klar indstilling om, at hesten ville gå op i traileren, tog fat i rebet, bakkede hesten nogle meter og efterfølgende trak den op i traileren.”

LÆS OGSÅ: Træning med Claus Toftgaard: “Jeg vil bare gerne have glade heste”

Dermed ikke sagt, at det altid er tilfældet, at vi misforstår vores heste. Selvfølgelig kan hesten have haft forskellige dårlige oplevelser, men eksemplet med traileren viser, hvordan miskommunikation, egne forventninger til en given situation og et ringe samspil mellem hest og rytter kan skabe problemer, som kan blive altoverskyggende. Disse problemer kan være tydelige at se fra jorden, men det kan lige så vel ske under ridning. 

Anerkend individualiteten hos hver hest 

I at kunne forstå hestens opførsel og reaktionsmønster kan man undgå misforståelser og her kommer også vigtigheden af at forstå individualiteten hos enhver hest. Michael understreger dette ud fra egen erfaring. Han har to heste, som er meget forskellige. Den ene siger ja til alt, mens den anden er mere usikker, og Michael fortæller, at han har svært ved at finde ind til hesten. Den stoler ikke lige så meget på sin rytter, og den bliver nemt presset og reagerer voldsomt. Michael forklarer, at han ved fra erfaring, at netop den her hest er en af de heste, som kunne blive udråbt til uridelig, hvis ikke dens individualitet accepteres og tages hensyn til. Det betyder Michael har to heste, som alderssvarende og uddannelsesmæssigt burde være på samme niveau, men faktisk er vidt forskellige steder i træningen.

”Vi skal reflektere over, hvad hesten er og kan. Her kan man virkelig havne i nogle konfrontationer, hvor hesten nærmest kan blive udråbt til at være uridelig. Jeg synes lidt, der er en tendens til, at man forventer, hestene skal passe ind i nogle systemer, og vi glemmer tit at kigge på den her fuldstændigt individuelle hest.” 

“Jeg har en fornemmelse af, at der internt i ridesporten er en forståelse af, at hvis ikke hesten kan nogle bestemte ting, når den er en bestemt alder, så har du som rytter fejlet i din uddannelse af hesten.”

Michael Sinding

Og det pres, der dermed ligger på rytteren, overføres til hesten. Den kan mærke, at rytteren er presset, men det kan også resultere i, at rytteren bliver frustreret, når hesten ikke opfylder de ønskede krav hurtigt nok.

“Der ligger en usagt forventning til dig som rytter om, at du kan få alle heste til at gøre det samme på samme tid. Og det kan du simpelthen ikke. Og hvis du så har en hest, der har lidt mere temperament, så er det nemt at forfalde til, at den bare skal gøres lidt træt, for så er den lidt nemmere at håndtere, og det er lidt nemmere at få den til at gøre de ting, du vil have den til. Og det læner sig lynhurtigt op ad en overtræning.” 

Michael siger, at det vigtigste er at acceptere, at det ikke går lige så nemt med nogle heste, som det gør med andre, og dermed må vi justere, hvor vi gerne vil hen med hesten og træningen. ”Accepter, at det kan være, vi når til målet, men det kan også være, vi ikke gør. Men det nytter ikke noget at prøve at skære en genvej. Du er nødt til at få abcdefg på plads, inden du går videre til næste bogstav. Så må det tage den tid, det tager.”

Accepter et dårligt match

I forlængelse af at vi som ryttere skal anerkende hver hest som et individ, kommer der også det faktum, at vi som mennesker også er individer. Ifølge Michael er hest og rytter ikke altid et match. Hvis hest og rytter ikke matcher, kan der meget nemmere opstå gnidninger og misforståelser imellem ekvipagen.

“Jeg møder det i mit arbejde, hvor jeg ser, at heste havner de forkerte hænder. De havner nogle steder, hvor det bare er et dårligt match. Både med hensyn til temperament hos hest og hos rytter, men også forventningerne til, hvad der skal nås til en eller anden bestemt tid. Jeg prøver faktisk at tage den snak med folk. Nogle gange kan det være svært, fordi folk skal acceptere, at det her var et fejlkøb. At acceptere, at den her hest, den duer bare ikke til det, du gerne vil have – og det er ikke ensbetydende med, at den ikke duer til noget andet eller på et andet niveau. Her kan man være nødt til at gå lidt på kompromis en gang i mellem og acceptere, at med den her hest når jeg måske ikke den følelse, som jeg havde drømt om inde på banen, men jeg bliver nødt til at acceptere, at det her, det er der, hvor vi når til, og så leve med det.”

LÆS OGSÅ: Dyrlæge Michael Sinding: Ryttere bør være bedre til at gå på kompromis

Selvfølgelig skal man ikke skifte hesten ud med det samme, mærk efter, tag den tid det tager og overvej om eventuelle problemer kunne skyldes en inkompatibel ekvipage. Det er også vigtigt at fagpersoner som Michael kan være med til at udpege et eventuelt dårligt match og i følge Michael er det kun to løsninger.

“Enten må man som rytter ændre sit eget ambitionsniveau – eller også må man skifte hesten ud.”

Det kan være en enorm udfordring at justere sit ambitionsniveau og måske endda sine mål, hvis man må erkende, at man ikke kan nå dertil med sin hest. Ifølge Michael kan det blive nemmere, jo mere erfaring man får, men det kan også være en vigtig ting at øve sig på tidligt. Måske skal vi også tænke matchet mellem hest og rytter ind, når vi står og skal købe hesten. For begge parters skyld, men også for at undgå at hesten skal sælges endnu en gang. Det er muligt, at man kan nå lige så langt, eller længere, med et godt match og kompatibilitet og ikke kun med talent, præstation og resultater.

Der er altså mange ting, som spiller ind, når det handler om, hvorvidt en hest er misforstået og måske ændrer adfærd af den grund. Det er sandsynligt, at hesten har ondt, men vi skal huske os selv på, at der også kan være rigtig mange andre årsager.  Det kan være for stort et pres, mangel på anerkendelse af individualiteten eller matchet mellem hest og rytter, som gør, at en hest har en uønsket adfærd. Og ofte er der måske mere end én af disse faktorer til stede – og mange andre faktorer kan også spille ind. Vi skal altså både tænke udad og undersøge, om hesten eventuelt har ondt, men vi skal også tænke indad – hvad er målet, hvor stort er presset, hvad er forventningerne, og hvordan håndterer vi selv situationen?