Kunne du finde på at få kremeret en del af din hest?

Det koster i omegnen af 18.000 kr at få en hest kremeret. Du kan få det gjort ét sted i Danmark, og du får godt og vel 10-20 kg. aske ud af det. Til sammenligning koster det 1000-3000 kr. at få kremeret smådyr, og det kan blive gjort i stort set hele landet. I forsøget på at få foreviget et stykke af sin afdøde hest, er der derfor flere og flere af os, der – ganske forståeligt – vælger at få skåret en del af hestens afdøde legeme af og få det kremeret til samme pris som var det en hund. Nogen får kremeret hestens hoved, mens andre for eksempel vælger et ben. Det er uden tvivl en smuk handling. Spørgsmålet er: Ville du gøre det samme?

Læs også: Hvor skal din hest hen på sin sidste rejse?

Hvorfor lige hovedet?

“Øjet er det punkt, hvor kroppen og sjælen mødes”. Sådan skriver den tyske digter Friedrich Hebbel. At nogen vælger at få lige netop hestens hoved fremfor eksempelvis et ben kremeret er altså slet ikke tilfældigt og skal uden tvivl forstås i et psykologisk perspektiv. Det er nemlig ansigtet, vi husker; det er i øjnene, vi har aflæst hestens følelser dag efter dag, og det er dens mule, vi har kysset tusindvis af gange. Så selvfølgelig er det forståeligt, når man gerne vil gemme asken fra denne del af hesten.

Annonce

Det er ansigtet, vi husker; det er i øjnene, vi har aflæst hestens følelser dag efter dag, og det er dens mule, vi har kysset tusindvis af gange.

Uddrag fra artiklen.

Tid til afmystificering?

Vi forstår godt, hvis du ikke synes, det lyder rart at tænke på, at din hest får hovedet eller en anden legemsdel skåret af. Og vi forstår godt, hvis du synes det er endnu mere ubehageligt selv at skulle overvære det. Men prøv så også at tænke på, hvad det egentlig er, der sker. Tænk engang at kunne se nogle af de muskler, sener og årer, som har arbejdet hårdt og pumpet blodet rundt i din hests krop, ridetur efter ridetur, dag efter dag. Dé dele er lige så meget din hests som dens bløde pels, de nuttede ører og de smukke blanke øjne er – eller var. Det hele lå bare inde bagved.

Ligesom nogen måske synes, at det virker lidt makabert, så vil andre måske mene, at det kan være med til at afmystificere og i virkeligheden er en meget smuk handling. For hvem var din hest egentlig – indeni? Er det i virkeligheden en god måde at sige farvel, sådan at kunne få lov til at se en del af sin hest, som man unægteligt ikke har kunnet, imens den var i live? Det er der uden tvivl massevis af holdninger til. Og lad det være ved det.

Annonce

Lad os vende tilbage til det store spørgsmål: Kunne du finde på at få din hests hoved – eller en anden del af din hests legeme – kremeret? En ting er i hvert fald sikkert: Uanset, hvad du gør, så har vi her på redaktionen stor respekt for det!

Vi gør opmærksom på, at hesten på billedet ikke er død.

Kilder: Dansk Dyrekremering: Kremering af heste. / Han Herred Dyrlægerne: Kremering.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce