10 fascinerende facts om hestens hjerne

8. november 2023

Hvor meget ved du om din hests hjerne? Ved du, hvilke elementer der fylder et stort område af hjernen, og ved du, om hesten er god til at huske?
Læs med her, og lær måske noget, du ikke vidste om din firbenede makkers hjerne.

1.

Hestens hjerne er meget lille i forhold til dens krop. Faktisk vejer den kun 0,1% af hestens fulde vægt. Menneskers hjerne udgør cirka 2% af vores kropsvægt og vejer 1,2 til 1,4 kilo, mens hestens hjerne vejer 600-800 gram.

2.

Heste kan lære utroligt komplicerede opgaver, trods hjernens beskedne størrelse. Det kan de, fordi de har en højt udviklet hjernebark, som er den del af hjernen, der er ansvarlig for bevidste tanker, beslutningstagen og hukommelse.

Annonce

3.

Den største forskel mellem menneskehjernen og hestehjernen ligger i den forreste del, der kaldes frontal cortex, som er området lige mellem vores tindinger. Her har vi evnen til at visualisere fremad og tænke tilbage, men heste har ikke de samme celler som mennesker og er derfor ikke i stand til at ræsonnere. Det betyder, at straf ikke er en effektiv måde at lære på for heste.

Heste kan ikke ræsonnere

Hvis en hest stopper ved et spring, og rytteren straffer hesten ved at bruge pisken, er hestens hjerne ikke i stand til at tænke, at brugen af pisken skyldtes, at den stoppede ved springet. Den eneste grund til, at hesten er mere tilbøjelig til at springe næste gang, er, at den nu er stresset og i en hyperflugtreaktion og vil springe over alt, hvad der er foran den. Men det lærer den altså ikke at lade være med at stoppe ved springet næste gang, ifølge adfærdsekspert Andrew McLean fra Equitation Science International.

LÆS OGSÅ: Kemien i hestens hjerne: 4 signalstoffer, der har betydning for hestens adfærd

4.

Hippocampus, en del af hjernen, der er involveret i læring og hukommelse, er særligt veludviklet hos heste. Det gør, at heste har en fantastisk hukommelse og kan huske generelle koncepter og mønstre, som de kan anvende i nye situationer. Men også at de kan huske bestemte mennesker, steder og specifikke oplevelser i mange år.

5.

Hestens hjerne gør, at den kan lære ved at iagttage, og ofte kan de tilegne sig ny adfærd og nye færdigheder blot ved at iagttage andre heste eller mennesker.

VIDSTE DU?

Forskning viser, at mennesker og dyr med en tommelfinger og endda elefanter med en snabel, har evnen til at tænke forud, fordi de er i stand til at samle værktøj op og kan planlægge, hvad de skal gøre med værktøjet. Græssere som eksempelvis heste har ikke denne evne.

6.

Heste har en meget høj smertetærskel, hvilket menes at hænge sammen med, hvordan deres hjerner behandler smertesignaler. Selvom det kan være en fordel i nogle situationer, kan det også betyde, at hestene ikke viser tydelige tegn på smerte, hvilket gør det sværere for deres ejere at opdage og behandle underliggende helbredsproblemer.

Der er stor forskel på evnerne hos hesten og mennesket. Det lyserøde område representerer frontallappen, som er ansvarlig for abstrakte tanker og tænkning. Det grønne område er lillehjernen som står for bevægelse og balance. Det er tydeligt, at hesten har et større område som er ansvarligt for bevægelse og balance end tænkning. Det er en af de største forskelle på mennesker og heste. Grafik: Malgré Tout.

7.

Heste er sociale dyr og er afhængige af nonverbal kommunikation for at interagere med andre heste i deres flok. Denne funktion sker i hjernen og gør, at hesten kan fortolke selv de mest subtile ændringer i kropssprog, ansigtsudtryk og vokalisering ved både andre heste og mennesker.

VIDSTE DU?

Forskning viser, at mennesker og dyr med en tommelfinger og endda elefanter med en snabel, har evnen til at tænke forud, fordi de er i stand til at samle værktøj op og kan planlægge, hvad de skal gøre med værktøjet. Græssere som eksempelvis heste har ikke denne evne.

8.

Heste har en meget stærk lugtesans, og den del af hjernen, som behandler lugteindtryk, er relativt stor sammenlignet med andre dele af deres hjerne.

9.

Den del af hjernen, som er ansvarlig for at koordinere bevægelse og balance, er også relativt stor hos heste. Det skyldes, at heste skal kunne bevæge sig hurtigt og effektivt for at undslippe rovdyr eller navigere gennem vanskeligt terræn.

10.

I sidste ende har heste, ligesom alle andre dyr, en unik personlighed og individuelle træk, der er formet af deres erfaringer, genetik og miljø – hvilket alt sammen afspejles i deres hjernefunktion og adfærd.

LÆS OGSÅ: Studie bekræfter, at der er forskel på hoppe- og vallakadfærd

HVORFOR TILLÆGGER VI HESTE MENNESKELIGE FØLELSER?

Hvorfor er det, at vi mennesker har en tendens til at se og observere vores heste og deres adfærd og tillægge dem vores egne menneskelige følelser? Der er flere potentielle svar på det spørgsmål.

Vores præfrontale cortex er netop specialiseret i at sammenligne og fortolke alting, og det kan være en hæmsko i mange sammenhænge, fordi det også får os til at drage forkerte konklusioner.
Vi har en tendens til at tro, at alle levende væsener handler, som vi gør, selv om vi har en vis grad af bevidsthed om, at det faktisk ikke er tilfældet.
Hvis vi ikke kan finde en bedre forklaring, så snupper vi en, som er let for vores hjerne at forstå, fordi vi kan identificere os med den.