Del 4: Simone Hoppe om at træne spændstighed

Dressur- og islænderrytter Simone Hoppe tager her fat i vigtigheden i at træne spændstighed hos den islandske hest. I følge hende er det vigtigt for at få hesten til at bære sig korrekt og gå foran lod. I denne fjerde del af Simone Hoppes bud på, hvordan træningsskalaen kan forstås og tilpasses til træningen af den islandske hest, guider hun dig derfor i at træne spændstigheden.

Læs også: Islandske heste, natur og livsglæde: “Det er bedre end at meditere”

Annonce

Træningsskalaen

Ud fra sin erfaring som både dressur- og islænderrytter har Simone Hoppe brugt træningsskalaen fra dressur til at bygge seks grundtrin for træningen af den islandske hest. Du kan læse mere om hendes princip og tanker bag i den nedenstående boks.

Træningsskalaen

I dressur bedømmes ridning primært ud fra en træningsskala. Træningsskalaen er et værktøj, som er oprettet for at understøtte korrekt uddannelse af den enkelte hest med fokus på at uddanne hestene, uden at slide forkert på dem både fysisk og psykisk.

Træningsskalaen er også en god indikator for, hvornår ens hest er klar til at lære noget nyt og rykke op i trinnene.

Et sundt grundlag er alfa og omega for, at vores heste kan præstere. Derfor er det ærgerligt, at der ikke er flere, som kender denne gamle grunduddannelse. Træningsskalaen er oprindeligt udviklet i Tyskland omkring år 1900. Den var tænkt som en rettesnor for både hestens, rytterens og dommernes uddannelse, og den giver et grundlag for uddannelse af den unge hest, hele vejen mod topniveau.

Træningsskalaen til islandske heste

Sådan en skala findes ikke for islandske heste. Derfor har islænder- og dressurrytter Simone Hoppe lavet sit eget personlige take på, hvordan den kan overføres og forståes i forhold til træningen af den islandske hest.

Træningsskalaen er inddelt i seks trin, som dækker over tre forskellige faser: tilvænningsfasen, udvikling af hestens evne til at skubbe af og udvikling af hestens evne til at bære sig (se nedenstående billede). Ved at kombinere alle seks trin opnås total eftergivenhed.

Læs mere

Luk

Trin 4: Spændstighed

Trin fire i Simone Hoppes træningsskala er spændstighed. I følge hende er det en meget vigtig faktor i forhold til at få hesten til at bære sig korrekt og få hestens næse foran lod.

Simone Hoppe om at træne spændstighed

Spændstighed betyder, at hesten skubber mere af bagfra – så den tager mere vægt på bagbenene og bliver mere energisk og dermed bærer sig selv. Det er meget vigtigt at understrege, at fart og energi IKKE er det samme. Så hvis man tror, at man ‘bare’ kan ride hurtigt og dermed få mere løft eller bæring, er det forkert. Energi betyder, at hesten arbejder aktivt og engageret. Det kan den sagtens gøre i et roligt tempo. Rider man for hurtigt, vil hesten falde ud i tøjlen og på forparten, som gør, at den vil føles tung og stærk. Det er ikke det vi ønsker. Så hvis hesten føles tung og stærk, skal vi som ryttere hjælpe hesten til at finde mere balance i sine bagben. Det betyder altså, at falder hesten ud i tøjlen, har vi drevet for meget på i forhold til, hvad hesten kan bære. Hesten skal bære sig selv – vi skal ikke bære den.

At hesten bærer sig selv betyder, at den sætter sine bagben længere ind under maven og aflaster sin forpart. På den måde bygger vi mere spændstighed op, og hesten bliver stærkere. I den ovenstående video viser jeg, hvordan vi kan udvikle spændstighed og gøre vores heste i stand til – fysisk – at bære sig selv.

Herefter kan man godt begynde at forvente, at hesten kan bære sig længere tid af gangen, hvor den holder nakken korrekt oppe – med næsen foran lod. Så indtil dette trin er på plads, kan vi altså ikke forvente, at hesten bærer sig foran lod hele tiden. Det er der mange, som tror, at deres hest skal kunne fra dag ét.

Nøgleordene for træning af spændstighed er; rid ikke på tempo – men på energi. Og (noget af det vigtigste); heste kommer ikke til at stå korrekt i nakken eller samle sig, fordi vi trækker ind i tøjlen. Hesten skal altid suge frem mod biddet. Aldrig modsat. Så det er vigtigt at huske, at samling kommer fra bagbenene. Vi kan som rytter ikke få en korrekt samlet og spændstig hest ved at korte hesten for tøjlen. Så bliver den spændt i stedet – noget, vi aldrig ønsker.

Læs også: Carina Cassøe Krüth: Hesten skal være spændstig uden at blive spændt

Om forfatteren

Forfatteren af denne artikel er international dressurrytter og islænderrytter Simone Hoppe. Hendes mål er at konkurrere på højeste plan inden for begge verdener, men målet er lige så meget at opnå et godt samarbejde med hestene, hvor de er glade for at arbejde. Af samme årsag elsker Simone lige så meget en god tur i det fri som træningen i ridehuset eller på ridebanen. Hun har tidligere redet med i bruttotruppen til U25-dressurlandsholdet, og været ansat hos Hasse Hoffman og Andreas Helgstrand. Sammen med sin mand, springrytteren Søren Andersen, står hun bag S&S Equestrian.

Læs også: Derfor har den islandske hest stjålet så mange danskeres hjerter