Del 3: Simone Hoppe om at træne accept af biddet

Dressur- og islænderrytter Simone Hoppe tager her fat i vigtigheden i at træne accept af biddet hos den islandske hest. I følge hende er det vigtigt, at hesten suger på biddet, for at den bruger kroppen korrekt. I denne tredje del af Simone Hoppes bud på, hvordan træningsskalaen kan forstås og tilpasses til træningen af den islandske hest, guider hun dig derfor i at træne accepten af biddet.

Læs også: Islandske heste, natur og livsglæde: “Det er bedre end at meditere”

Annonce

Træningsskalaen

Ud fra sin erfaring som både dressur- og islænderrytter har Simone Hoppe brugt træningsskalaen fra dressur til at bygge seks grundtrin for træningen af den islandske hest. Du kan læse mere om hendes princip og tanker bag i den nedenstående boks.

Træningsskalaen

I dressur bedømmes ridning primært ud fra en træningsskala. Træningsskalaen er et værktøj, som er oprettet for at understøtte korrekt uddannelse af den enkelte hest med fokus på at uddanne hestene, uden at slide forkert på dem både fysisk og psykisk.

Træningsskalaen er også en god indikator for, hvornår ens hest er klar til at lære noget nyt og rykke op i trinnene.

Et sundt grundlag er alfa og omega for, at vores heste kan præstere. Derfor er det ærgerligt, at der ikke er flere, som kender denne gamle grunduddannelse. Træningsskalaen er oprindeligt udviklet i Tyskland omkring år 1900. Den var tænkt som en rettesnor for både hestens, rytterens og dommernes uddannelse, og den giver et grundlag for uddannelse af den unge hest, hele vejen mod topniveau.

Træningsskalaen til islandske heste

Sådan en skala findes ikke for islandske heste. Derfor har islænder- og dressurrytter Simone Hoppe lavet sit eget personlige take på, hvordan den kan overføres og forståes i forhold til træningen af den islandske hest.

Træningsskalaen er inddelt i seks trin, som dækker over tre forskellige faser: tilvænningsfasen, udvikling af hestens evne til at skubbe af og udvikling af hestens evne til at bære sig (se nedenstående billede). Ved at kombinere alle seks trin opnås total eftergivenhed.

Læs mere

Luk

Trin 3: Accept af biddet

Trin tre i Simone Hoppes træningsskala er accept af biddet. I følge hende er det en vigtig del af, at hesten kan bruge sin krop og bevægelser korrekt. I videoen herunder kan du se, hvordan hun fokuserer på det i sin træningen.

Simone Hoppe om accept af biddet

Som forklaret i de to tidligere trin, er vi allerede begyndt at have lidt tøjlekontakt. Nu kan vi så tillade os at arbejde mere fokuseret med en stabil kontakt til hestens mund. Det er nemlig vigtigt, at hesten suger på biddet, for ellers bruger den ikke sin krop korrekt. En hest kan nemt føles blød og let fortil, men være af tøjlen. Det lyder måske skørt, men det kan betyde at hesten putter sig. Derved accepterer den ikke kontakten, og den får ikke skubbet ordentligt bagfra. Ønsketænkningen er at hesten skubber af på sine bagben og på den måde skaber en energi, som føres henover hestens ryg og dermed gør, at den svinger i ryggen. Så tager hesten nemlig rytteren med og strækker sig i halsen, frem mod biddet og rytterens hånd – altså tøjlekontakten.

Men den kontakt er vigtig for at opretholde den sunde hest. Dette trin gør netop at hesten skubber mere og mere af bagfra og tager mere vægt på sine bagben. Vi kommer altså tættere på ligevægten og arbejder os henimod samling.

Det er vigtigt at understrege, at vi søger efter sug på biddet og kontakt i mange former. Det betyder, at hesten skal følge rytterens hånd frem og ned og igen op og ud. Mange heste har nemt ved at placere sig et bestemt sted i nakken, og hvis man bliver ved med at ride i den form, hvor hesten synes det er nemt, så bliver den utroligt god til det. Men, den bliver også utrolig svag mange andre steder i kroppen. Når den bliver svag nogle steder, kan det gøre, at den kompenserer for de muskelgrupper, som hesten måske synes strammer lidt at tage i brug. Derfor har vi, som ryttere, et ansvar for at sørge for, at hele vores hest fungerer.

Det betyder, at det ikke nytter noget kun at træne hesten lang og dyb eller op og ud. Heste skal være gennemarbejdet og sunde – i hele kroppen. Ellers kan vi simpelthen ikke tillade os at bygge videre eller forlange mere af hesten. Så vil den ende med at blive skadet. Så hvis man, ligesom mig selv, stiler efter at uddanne sine heste til højeste niveau, kræver det en forståelse for, hvordan man bygger sin hest op. Man kan ikke springe de her trin over. I hvert fald ikke, hvis man vi have en sund, balanceret hest, som udfører øvelserne korrekt.

Læs også: Hvad karakteriserer et mildt bid? Og findes det overhovedet?

Om forfatteren

Forfatteren af denne artikel er international dressurrytter og islænderrytter Simone Hoppe. Hendes mål er at konkurrere på højeste plan inden for begge verdener, men målet er lige så meget at opnå et godt samarbejde med hestene, hvor de er glade for at arbejde. Af samme årsag elsker Simone lige så meget en god tur i det fri som træningen i ridehuset eller på ridebanen. Hun har tidligere redet med i bruttotruppen til U25-dressurlandsholdet, og været ansat hos Hasse Hoffman og Andreas Helgstrand. Sammen med sin mand, springrytteren Søren Andersen, står hun bag S&S Equestrian.