I relation til de mange sager om vanrøgt af heste rundt omkring i Danmark har vi talt med sekretariatsleder Ghita Zangger Madsen fra Hestens Værn. Hun fortæller om, hvorfor de ser så mange vanrøgtsager, hvad de som organisation gør, manglen på ressourcer, og hvad du kan gøre, hvis du ser eller oplever vanrøgt af heste.
Velfærdsorganisationer såsom Hestens Værn og Dyrenes Beskyttelse har en enormt stor betydning, når det kommer til at opretholde Velfærdsorganisationer såsom Hestens Værn og Dyrenes Beskyttelse har en enormt stor betydning, når det kommer til at opretholde hestevelfærden i Danmark, og uden dem ville mange vanrøgtede heste være utilsete. Hestens Værn modtager årligt henvendelser og tilser over 2600 heste, der er vanrøgtede over hele Danmark. I 86-87% af sagerne kan problemerne ordnes i dialog med ejeren, og lige præcis derfor er disse organisationer så vigtige.
Hvad er vanrøgt?
Vanrøgt og mishandling er to forskellige ting. Mishandling er fysisk og psykisk overlast og ofte i form af en aktiv voldshandling såsom overdreven brug af pisk eller sporer, voldsomme ryk i tøjlen, hyperfleksion, barring, intentionelt stød, eller trussel med ovennævnte. Vanrøgt er manglende pasning for eksempel mangel på vand og foder – manglende hovpleje, motion, læ om vinteren og lignende.
- Uforsvarlig behandling
- Mangelfuld fodring og vanding
- Mangelfuld pasning – herunder hovpleje
- Ikke at opfylde hestens naturlige behov (minimum to timers motion eller fold om dagen)
- Manglende dyrlægetilsyn ved sygdom
- Manglende læskur, hvis hesten i vinterperioden er ude mere end 12 timer i døgnet (OBS: Særregler for islandske heste og shetlandsponyer)
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlige ulempeR.”
– Udsnit fra Dyrevelfærdsloven
Hvorfor opstår vanrøgt?
Vanrøgt kan – i modsætning til mishandling – forekomme relativt ubevist for ejeren af flere årsager. Ghita forklarer, at vanrøgt ofte forekommer, hvis ejeren er udfordret. Det kan være, ejeren bliver alvorligt syg eller oplever sygdom i familien, mister sit job eller har andre sociale udfordringer, som gør, at hesten(e) ikke bliver passet, som det kræves. Dette kan være ret hårdt for ejeren selv, men er selvfølgelig ikke en undskyldning for ikke at passe hestene. Ghita siger: ”I hovedparten af tilfældene er der ikke tale om onde mennesker, det er oftest fordi folk er et dårligt sted selv. Ofte kommer vi ud til ejendomme, hvor ejerne bor værre, end hestene gør.” Ghita oplever også, at de kommer ud til hesteejere, som har fået demens, og derfor glemmer, om de har fodret, vandet, muget, lukket ind og ud, ordnet hove og så videre.
Vær opmærksom på at ikke alle tynde heste er vanrøgtede. Hesten kan være under behandling, have været gennem en større operation, have sygdomme, som gør den er i dårligt huld, alderdom og mange andre årsager, som faktisk betyder, at hesten er under overvågning eller igangværende behandling. ”Der kan sagtens være situationer, hvor heste bliver tynde, uden der er tale om vanrøgt,” forklarer Ghita Zangger Madsen fra Hestens Værn.
Hvad kan velfærdsorganisationerne gøre?
Når Hestens Værn modtager en anmeldelse om vanrøgt, tjekker de først og fremmest, om sagen er gyldig. Det betyder, om den omhandler lovovertrædelser af hesteloven. Det vil sige, hvis der er en anmeldelse om heste, der mangler læskur i sommerperiode, eller beskidte og ustriglede heste, kan organisationerne ikke gøre noget, da dette ikke er en overtrædelse af loven. Hvis hesten(ene) derimod har snabelhove (alt for lange hove), er udmagrede eller mangler vand og foder, fold og hegn som ikke er optimalt, så rykker organisationen ud. Sammen med ejeren ser de hesten(e) an og lægger en plan for udredning af hestens stand og helbred, hvor de vælger det vigtigste først. ” “Så prøver vi at strukturere for dem, hvad der det vigtigste. Det kan være at købe foder og fodre med det, og så kommer vi dagen efter og tjekker op på det. Vi må tage et skridt ad gangen. Det kan være svært for ejerne at overskue en hel lang liste,” siger Ghita Zangger Madsen fra Hestens Værn. Sagen kan lukkes, når alle tiltagene er gennemført og heste og forhold igen er i orden.
Hvis ejeren ikke udfører de påtalte tiltag, sender Hestens Værn sagen videre til politiet.
”Der er bare ikke nok ressourcer”
Dyre- og hestevelfærdsorganisationer gør, hvad de kan for at opretholde hestevelfærden her i Danmark. I slemme tilfælde, hvor organisationers indblanding, støtte og support ikke er tilstrækkeligt, videresendes sagen til politiet. Politiet tager som oftest på besøg, og udfaldet afhænger af tilfældet og tilstanden af hestene. I værste tilfælde kan de vælge at fjerne hestene. Politiet samarbejder med Fødevarestyrelsens dyrlæger, som beslutter, om der skal gives pålæg, iværksættes behandling eller om aflivning er den bedste mulighed. Hvis behandling er tilfældet, kan hesten efterfølgende blive sat op til adoption igennem forskellige organisationer.
Vi er nok mange som stiller os selv spørgsmålet om, hvorfor ekstreme sager såsom John Byrialsen ikke bliver dømt og får frakendt retten til at holde heste nogensinde igen, men det svært at få en sag i retten. Ghita forklarer, at først skal politiet finde forhold på ejendommen som er så grove at det kan regnes som groft og uforsvarlig behandling af dyrene eller værre. Dernæst skal alt kortlægges og hestene skal redegøres for. Dette kan være utroligt udfordrende i sager som denne, hvor heste rykkes rundt om natten og er placeret over hele landet, sågar internationalt. Derefter skal en sådan sag skal typisk igennem retssystemet og her er der lange ventetider, og det skyldes bl.a., at andre typer sager som bandekriminalitet, mord og voldtægt har førsteprioritet. Man må derfor væbne sig med tålmodighed, når det kommer til at få dømt hesteejere i sager med ekstrem vanrøgt.
Hvad kan DU gøre?
- Tag billeder, som viser hesten(es) stand. Sørg gerne for at få billeder fra begge sider, forfra og bagfra. Sæt fokus på ribben og hofteknogler, som er gode indikatorer på hestens stand. Tag nærbilleder af hovene, hvis disse er vanrøgtede.
- Gå ALDRIG ind på privat grund, men hold dig til offentlige områder. Det er i Danmark lovligt at tage billeder fra offentlig vej eller område, så gør det så godt du kan derfra.
- For at velfærdsorganisationen kan identificere hesten, skal du sørge for at tage billeder af hestens kendetegn såsom blis og sokker.
- Tag også billeder eller video af, hvor du er, af omgivelserne og eventuel mangel af foder og vand, hegn, udmugning eller hvad tilfældet må være.
- Orienter dig om, hvor du er. Skriv adressen ned eller lav en pin på Maps.
- Hvis du er modig, så ring på hos ejeren og spørg om hestens stand. Som tidligere nævnt kan der være mange bagvedliggende årsager. Husk, at du nu går på privat grund og hvis du gør dette, så undlad at tage billeder og være høflig og overbærende.
- Doner til velfærdsorganisationerne eller meld dig som frivillig.
Kilder:
Ghita Zangger Madsen fra Hestens Værn: https://hestens-vaern.dk/
