Annonce

Hvordan sikrer vi at vi må bruge vores heste i sport om 10 år?

PRESSEMEDDELELSE – Hestebranchens professionelle netværk – EquiLink

Operation X har rusket op i hestesporten. Debatter og meninger er buldret frem på de sociale medier, i foreningerne, rideklubberne og på staldgangene. Og tidligere på året udkom en kritisk udtalelse fra det Dyreetiske Råd om brug af heste i sport. Ingen i branchen er i tvivl om at det haster med handling, hvis vi vil sikre at hestesporten har en fremtid! Alle i hestesektoren har en interesse heri. Eliten, foreningerne, erhvervet og bredden. 

Den stigende samfundsmæssige bekymring om brugen af heste i sporten skaber pres på snarlige løsninger, og branchen og hestefolk venter på initiativer til forbedringer. Tina Bjerregaard, direktør i EquiLink, hestebranchens professionelle netværk, har lykkedes med skabe rammerne for en kommende faglig debat med deltagelse af et stærkt panel fra sporten og branchen samt politisk side. I blandt paneldeltagerne er bl.a. dyrlæge Mette Aarup, formand for Tougaard Rideklub Anne Stampe Olesen, og formand for Det Dyreetiske Råd Bengt Holst, som alle er kendte og anerkendte repræsentanter på hvert deres felt. 

Initiativet er taget ud fra ønsket om i fællesskab at arbejde hen imod fremtidige løsninger. Hestesporten er en unik sportsgren, der bringer meget godt med sig. På hobbyplan, på professionelt plan og alt derimellem. På tværs af alder, fysisk og psykisk formåen og sociale skel, gør den en kæmpe forskel for så mange; en sund fritidsinteresse for børn, unge og voksne, helende relationer for stressramte, udsatte og mentalt udfordrede sjæle, styrkende for handicappede, ledelsescoaching, elitesport, og ja – også ”bare” en masse glæde og sund motion. 

“Det er store udfordringer vi står med lige nu. Derfor er forståelse og fællesskab i hestebranchen vigtigere end nogensinde. Jeg tror på vigtigheden af at stå sammen og omfavne forskellighed for at komme videre herfra i søgen efter løsninger, der sikrer at vi fortsat må bruge vores heste i sporten. Vi behøver ikke at være enige, men vi skal have et samlet overblik og forståelse for nuancerne. Derfor ser jeg paneldebatten, som et vigtigt skridt på vejen mod en fælles indsats”, udtaler Tina Bjerregaard, som initiativtager og direktør i hestebranchens professionelle netværk

Equilink, men også som rytter, hesteejer, avler, staldmester, træner, instruktør, konsulent og erhvervsaktiv ejerleder i hestebranchen i mere end 20 år. 

Paneldebatten afholdes i Roskilde på Tekniske Skole, Ledreborg Allé 50, 4000 Roskilde. 

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Foruden overskriften for paneldebatten, er oplægspunkterne:

  • Hvilke initiativer arbejder de ledende organisationer med for at skabe de nødvendige kulturændringer i praksis? 
  • Nuancerne i synet på, hvad der skal til for at en eventuel lovmæssig regulering ikke forhindrer fremtidig brug af heste i sport? 
  • Hvad handler hestevelfærd om under brug af heste i sport? 
  • Hvordan oplever andre udefra vores branche, sektor og sport? 
  • Hvilken rolle spiller disruption og bred meningsdannelse for den politiske opbakning til den etablerede hestesektor?

Paneldebatten henvender sig til alle aktører i sporten lige fra Dansk Rideforbund, Avlsforbundene, ryttere og hesteelskere og til de omkringliggende erhverv – uden dem ville det være umuligt at holde hest i det hele taget. Opfordringen er i fællesskab at arbejde hen imod løsninger, der passer på vores heste, og alt det vi har sammen med dem, i respekt for forskellighed og ambitionsniveauer. 

”Jeg håber at hestesportens organisationer og branchen som helhed er interesserede i at bakke op og deltage i paneldebatten. Heldigvis er interessen stor, og opbakningen positiv”, fortæller Tina Bjerregaard, der ser frem til saglig og faglig debat i Roskilde d.6 januar 2024. Deltagelse kræver forudgående tilmelding, desuden arbejdes henimod at debatten bliver streamet. 

Mere information og mulighed for gratis tilmelding findes her: https://equilink.dk/paneldebat/ 

Annonce

Seneste artikler

Læserhistorier: Hjertehest

Læs mere →

Tag til dyrskue med din hest eller pony!

Læs mere →

HVAD ER: Working Equitation

Læs mere →

Det er ikke kun hesten, som skal træne!

Læs mere →

Forbered din hest til forårsgræsset

Læs mere →

Årets hest – Calder “The gentle giant”

Læs mere →

Foder der kan sikre mentalt helbred

Læs mere →

Ophold på første klasse for dig og din hest

Læs mere →

Icehorse Festival 2025: Verdens største indendørs worldranking-stævne for islandske heste indtager Herning

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Taastruphøj 6, Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk