Slip overbevisningerne om hvordan livet med hest bør være

Gennem mine hesteår har jeg virkelig ændret mit syn på de skønne sjælefulde væsener, som hestene er. Da jeg startede på rideskole for snart 25 år siden var indføling ikke eksisterende. Jeg brugte ikke mine sanser til at forstå hestene, det handlede kun om at ride. Sadlen på, trensen på og så afsted.

Når rideskolehestene kom på sommergræs, og der ingen ridetid var, føltes tiden lang og kedelig. Vi ventede allesammen på, at hestene kom hjem fra sommerfoldene, så vi igen kunne ride. Jeg husker at ridelæreren sagde: “Husk på, at det er hestenes eneste ferie. De har også brug for pauser.”

Kathrine Dybdahl

Kathrine Dybdahl har firmaet Dybdahl Body & Mind. Kathrine er uddannet fysioterapeut og hestefysioterapeut. Efterfølgende har hun kombineret kranio-sakral terapi og en række andre uddannelser og kurser for at kunne hjælpe både dyr og mennesker af med alt det, som vi ikke altid kan se med det blotte øje.

Dengang forstod jeg ikke, hvorfor de havde brug for en pause. Om det var min egen overbevisning, andres påvirkning eller tiden som slørede mit syn dengang, det ved jeg ikke. Men for mig var heste et ridedyr og det handlede om at ride.

Dette begrænsede mig senere hen i min hestetid. Heste havde jeg for at kunne ride og bruge dem. Jeg overbevidste mig selv om, at det var alt for dyrt at have heste stående, hvis man ikke red dem. De skulle også yde noget for deres kost og logi.

Ridning er en del af hestelivet, men det er også så meget mere. Foto: Canva Pro

Stress og intet kompromis

Jeg søgte undervisning og fik også forskellige undervisere på. Hver især meget kompetente med hver deres fokuspunkt, hvilket var meget brugbart. Men jeg stødte også på undervisere, som havde den overbevisning, at hesten skulle vide hvem der bestemte. Vi skulle være deres ledere.

Venner respekterer hinanden

Nu kan jeg godt se at denne betegnelse er helt forkert. Hvorfor skal vi være deres ledere? Venner respekterer hinanden og sætter også grænser. Jeg misforstod denne titel som leder. Jeg troede det handlede om at være stålfast, grænsesættende, stærk og et lille drøs dominerende. Det slørende mig. Gjorde min krop stresset. Jeg brød mig ikke om at være den udgave af mig selv, men alligevel udsatte jeg mig selv og ikke mindst mine heste for dette magtfulde lederskab.

Når jeg ser tilbage på tiden kan jeg fornemme den stress der har ligget i mit nervesystem dengang. Der var mange gange hvor det ikke var lysten der trak mig ud til hestene, men nærmere et forventningspres til mig selv og mine heste. Vi skulle ride. Vi skulle lave noget fysisk.

Jeg havde ingen visioner om stævner. Det var udelukkende mine egne forventninger og at skulle præstere, der sled mig op.

Læs også: Sådan påvirker trauma hestens nervesystem, hvis det ikke forløses

Er du ven eller leder for din hest? Foto: Canva Pro

Slip overbevisningerne

Jeg lyttede ikke til min mavefornemmelse, som fortalte mig så meget i de år. Selvom jeg ikke lyttede til den og handlede på det, den fortalte, så blev den ved med at sende mig signaler og tegn på at der var noget i vejen. Mine heste blev påvirkede. Kom ikke til mig på folden. Fik stramme og ufleksible kroppe, og jeg selv blev mere vred og trist, når jeg kørte fra stalden.

Det vendte da jeg begyndte at udvikle min egen forretning. Fra kun at have lavet behandling ud fra de traditionelle fysioterapeutiske principper, så begyndte jeg at udvide med andre teknikker. Teknikker, som var blidere for kroppen, men som krævede stor sansning og intuition.

Langsomt dag for dag, fra uge til uge, måned til måned, begyndte energien at vende inde i mig. Fra at være tung, stresset og mindske min hjerte-kontakt til hestene ændrede den sig til at blive åben, nysgerrig og lyttende.

Heste er sansende væsener og har meget at bidrage med i samarbejdet. Foto: Canva Pro

Lær af hestene

Jeg har mødt mange heste igennem min tid som behandler. De er ikke bare en krop med personlighed. Men følsomme, sanselige væsner, som ønsker at hjælpe os mennesker.

Jeg havde i min gamle hesteår ikke set lederskabet som et venskab. Hvis jeg altid overfor mine venner dikterede hvad vi skulle, så er jeg ret sikker på, at mine venner ville blive godt trætte af mig til sidst. Hvorfor skulle jeg bestemme det hele? De havde da også en stemme. Det samme oplever jeg med vores heste.

Rigtig mange mennesker trives med faste rutiner. Jeg var på et tidspunkt så afstumpet at hver ugedag havde en aktivitet. Og ja – jeg så mig selv som afstumpet dengang. For det sled mig op og gjorde mig stresset. Og jeg mærkede ikke efter hvad jeg selv have lyst til den pågældende dag eller hvad hesten havde brug for.

Annonce

Heste kan mærke hvad de har brug for

Heste mærker deres krop. De er så stærke i deres instinkter og intuition. De kan tydeligt mærke, hvad de har brug for. Hvad de har lyst til.

Hvis hestene får muligheden for at udtrykke sig, så oplever jeg en større glæde både hos menneske og hest. Husk at en dialog er hvor flere taler, mens en monolog er hvor kun én taler. Hvis vi dikterer al aktivitet med vores heste, så er det ikke meget hestene får lov til.

Læs også: De farlige heste: Adfærden kan skyldes stress eller smerter

Det kan være en spændende læring at lade hesten vælge selv. Foto: Canva Pro

Lad hesten tale

Hestene beder os om at mærke vores egen krop. Vores krop fortæller også en historie. Og er meget mere talende end det verbale sprog.

Hestene bruger det hver eneste dag. De mærker og taler med kroppen. Men det er ofte vores største udfordring som mennesker. Vi bliver for ufleksible, planlæggende, struktureret og det bliver svært at mærke sin egen lyst.

Mærk efter

Når vi først mærker vores egne behov og lyst, så bliver det langt nemmere at mærke vores dyr. Prøv at udfordre dig selv næste gang du er hos din hest. Stil dig ved din hest. Træk vejret dybt fem gange gerne med en hånd ved hestens hjerte (Hjertet sidder i venstre side på hesten bagved forbenet). Stil dig selv det spørgsmål du ønsker svar på, f.eks. “Skal vi ride tur i dag?”. “Vil du strigles i dag?”. “Kan du lide din fold-kammerater?”. Og vær stille og mærk hvad der først dukker op.

Får du et fysisk ubehag, så kan det være hestens ubehag du mærker. Eller får du bare et tydeligt ja eller nej svar op. Så gå med det den dag, og lad hestene også tale.

Prøv at inddrage din hest i hvad dagens program skal være. Foto: Canva Pro

Det kan være svært i starten

Det er svært i starten; at lægge sine egne forventninger og planlægning fra sig, og det er svært at tro på det du sanser. Vi som mennesker ønsker en logisk forklaring, og dette er ikke en øvelse, som giver dig det. Men du er den, som er allermest sammen med din hest, og du er den som er mest forbundet med din egen hest. Derfor har du også en stor fordel i, at kunne mærke din hest.

Lad hesten vælge retning

Hvis spørgsmålene er for svære at lave, så kan du i stedet når du laver aktiviteter med din hest, lade hesten vælge. Det kan være du tager på tur, og vejen deler sig. Lad hesten få muligheden for at vælge, også selvom I står det samme sted ret længe. På banen kan det være at lade hestene skridte af hvor den vil eller lave en øvelse, som du slet ikke har bedt om.

I starten kan det være svært for din egen hest, hvis den ikke er vant til dette. Den skal også vænne sig til de nye forhold. Men med ro og tålmodighed, så skal det nok komme.

Du behøver ikke at skulle bruge tonsvis af penge på kurser og uddannelser for at skærpe din intuition og sanse din egen hest. Jeg ønsker ikke, at andre skal gå igennem den lange rejse jeg selv har været på. Det kan gøres lettere, og derfor hjælper jeg mange ejere og deres heste. Vi har det alle I os – det skal blot få lov til at komme frem.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce