Sommer er for 50 % af de importerede Islandske heste ensbetydende med sommereksem. Hesten får et kløende og skællende udslet i manen og på halen, og store skallede pletter opstår. Der er ingen tvivl om, at det er en plage for hesten – så hvordan hjælper du bedst din Islandske hest til en sommer uden eksem?

Hvad kendetegner sommereksem?
Sommereksem er en allergisk hudreaktion, som vender tilbage sommer efter sommer. Udslettet opstår i hestens man, halerod og på dens mave og ryg. Eksemen forårsages af insektstik fra mitter, som ikke lever på Island, hvad der betyder, at hesten ikke har udviklet anti-stoffer mod den. Danske islændere kan udvikle sommereksem, men lidelsen, som kan reducerer en hests værdi med 50 procent, er langt mere udbredt blandt de islanske heste, som er importeret fra øen.

Hvorfor får din Islandske hest sommereksem?
Heste som udvikler sommereksem, kan ikke smitte andre heste med lidelsen. Der er indikationer på, at arvelige faktorer spiller ind på, hvorfor nogle heste får eksem, mens andre ikke gør. Man ved også med sikkerhed, at heste som er importeret fra Island om vinteren, har en større chance for at udvikle sommereksem end dem, der er importeret om sommeren. Det anbefales at lade en dyrlæge stille diagnosen, hvis du er i tvivl om, hvorvidt din islandske hest har fået lidelsen.

Sådan kan du hjælpe hesten som er ramt af sommereksem
Man ved, at udover de manglende anti-stoffer som betyder, at den islandske hest reagerer på bid fra mitter, så kan visse faktorer ved fordringen spille ind på hestens tilstand. Vil du gøre din hest mere modstandsdygtig, skal du derfor sørge for, at den ikke får for meget æggehvidestof. Det findes i havre, græs og lucerne – og at din hest får nok mineralstof og vitaminer.

Du kan læse en udførlig guide her. 

Kilde: Anja Thorup Jensen., Cand. Scient med speciale i hesteadfærd –og velfærd.

Se hendes hjemmeside her.

 

 

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.